mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputerMMD lancerer ny energieffektiv LED-monitor

MMD lancerer ny energieffektiv LED-monitor

I dag lancerer MMD – den nye europæiske forretningsenhed for PC-skærme fra Philips – skærmen 225PL2 med LED-teknologi og PowerSensor på det danske marked. Skærmens LED-baggrundsbelysning sikrer øjeblikkelig og konsistent lysstyrke samt god lysdæmpningskontrol. Disse funktioner giver både fremragende ydelse og billedkvalitet samt mulighed for at reducere energiomkostningerne.

“225PL2 giver endnu flere muligheder for at brugerne kan spare på energien end ved nogen anden skærm på markedet i dag. Dette kombineret med vores omfattende miljøhensyn under produktionen gør den til et perfekt valg for brugere, der ønsker at belaste miljøet så lidt som muligt, men samtidig gerne vil have en kvalitetsskærm,” siger Frank Olsson, Head of sales for Philips MMD i den nordiske region.

Patenteret PowerSensor-teknologi
225PL2 kommer med PowerSensor-teknologi, der automatisk aflæser, om der sidder nogen foran computeren. Lige så snart brugeren forlader computeren, reduceres skærmens lysstyrke og strømforbruget med op til 70 %. Når medarbejderen vender tilbage, tænder skærmen automatisk – uden ventetid. Den ny teknologi giver virksomheder mulighed for at spare på energien uden at skulle bruge energi på det.

LED-overlegenhed
Fra et bæredygtighedsperspektiv er LED-skærme fri for kviksølv, bruger mindre energi end traditionel belysning og har længere holdbarhed. LED-skærme giver bedre lysdæmpningskontrol end CCFL-baggrundsbelysning. Dette medfører et forbedret kontrastforhold og en fantastisk farvegengivelse.

Smartere visning
Skærmene er født med Philips’ SmartPower. SmartPower er en form for kunstig intelligens, som analyserer skærmens indhold med det klare formål at spare strøm. Baggrundsbelysningen dæmpes eller lyser automatisk op, og reducerer strømforbruget med op til 50 %.

Philips’ SmartImage gør, at teknologien i 225PL2 analyserer billedindholdet og forbedrer kontrast, farvemætning, skarphed og bevægelse. Den samlede skærmydelse afhænger i høj grad, af det man ser. Hvad enten det er video, billeder i høj opløsning, streaming og dokumenter, kræver det forskellige tilpasninger for at give den bedste oplevelse. Brugerne kan med 225PL2 selv indstille skærmen til det, der vises på skærmen – blot ved at trykke på én knap.

Øvrige features
Modellen giver mulighed for øget ergonomisk tilpasning og komfort i forhold til tidligere modeller. 225PL2 inkluderer:

  • 130mm højdetilpasning, der kan indstilles præcis til brugerens ideelle siddeposition.
  • 90 graders skærmrotation med automatisk omdrejningsakse.
  • Stilfuldt SmartTouch-design.
  • Indbygget stereolyd.
  • USB-hub med 4 indgange.
  • 22” skærm, der gør det muligt at have to A4-dokumenter åbne side om side.
  • Stativ, der gør det let at klikke skærmen på og af væggen.

Industrielle krav
225PL2 er fremstillet efter strenge miljøkrav, herunder de nyeste EPEAT Gold og Energy Star. Philips-skærmene med EPEAT GOLD-mærket sikrer maksimal beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet ved at have lav C02-udledning.

Displayet bærer TCO 5.0 Certified-mærkatet, en af de strengeste certificeringer for skærme på verdensplan. TCO sikrer, at skærmen er designet til at have minimal indflydelse på klimaet og miljøet samtidig med, at der sikres suveræn performance.

Pris og tilgængelighed
Philips 225PL2 kommer til en vejledende pris på 1750 DKK (excl moms) og er tilgængelig fra september. For yderligere information om PowerSensor skærme, se: www.powersensormonitor.com

Kilde: Philips

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer