I denne app fra G5 Entertainment spiller man en grøn “jelly” fyr der skal have så meget slik som muligt. Dette får han ved at bevæge sig fra A -> B, men naturligvis ikke uden udfordringer. Man skal flytte figuren mellem punkterne ved at strække den, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skyde den lille fyr afsted. Undervejs gælder det om at opsamle så meget slik som muligt og komme til “slikhuset”.
Hver bane er rimelig kort og af varierende sværhedsgrad, og man får en lille intro til hvordan man i den pågældende bane skal flytte figuren.
Spillet er ganske underholdene, men hverken specielt udfordrende eller vanedannende – omvendt er spillet gratis at hente og det er ganske sjovt tidsfordriv til både iPad og iPhone.
Pris og tilgængelighed
Kan hentes gratis i App Store til både iPhone og iPad