mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserMadagascar 3

Madagascar 3

MADAGASCAR 3:  EUROPE’S MOST WANTED

Når filmfolk finder en guldkalv holder de som regel fast i det og pumper det indtil der ikke er mere at komme efter. Dreamworks har før gjort det med deres Shrek-serie, hvor især den sidste film ikke var særlig god. Modsat har Pixar haft stor succes med Toy Story, hvor hver film konstant imponerer mere end den foregående. Madagascar er en af Dreamworks’ mere succesfulde franchises, hvor især det distinkte karakterdesign giver filmen sin egen identitet.

Desværre har Dreamworks valgt at tage den forkerte vej (igen) når det kommer til at lave tre’ere. Gentagelser af punchlines, klichéer og repetition af handlingen tilføjer ganske enkelt ikke filmserien noget nyt… og helt ærligt, hvor sjove kan de pingviner blive ved med at være?

Vi følger endnu engang det samme persongalleri som i de to andre film, denne gang i et forsøg på at vende tilbage til deres zoo New York, men noget går galt under rejsen, hvilket sender dem tværs igennem Europa. I klassisk amerikansk stil, er det naturligvis en franskmand, i form at veterinærbetjenten Chantel DuBois, der er filmens antagonist og hendes jagt på vores venner fører dem til at rejse med i et omrejsende cirkus, hvilket naturligvis heller ikke forløber som planlagt.

Animationerne er rigtig gode og Bluray-udgivelsen står virkelig fantastisk på skærmen. Karaktererne er vedkommende og har deres helt eget personlige præg. Samtidig er der også et ganske vidtspændende soundtrack med til filmen, der nok skal dække de flestes smag. Madagascars 3’s store problem er,a t det hele virker som om man er kørt fast en den samme rille og ikke rigtig har flyttet sig siden den første film. Det nytter jo ikke, bare at ændre baggrundende når vittighederne, der er det bærende element, forbliver monotome og ens.

Ekstramateriale

Der er nogle små sjov kortfilm med som ekstramaterial og de er værd at se. Samtidig er der også et par trailere til fremtidige film og et kommentarspor. Ganske hæderligt.

Konklusion

Som sådan er Madgascar 3 en fin udgivelse og kan da også frembringe et smil eller to. Problemet ligger i, at man har set det hele før og det gør oplevelsen ret træg og kedelig. Dreamworks bekræfter med denne udgivelse hvorfor de er niveauet lige under Pixar.

Pris og tilgængelighed

Er ude nu på DVD og Blu-ray.
Find den bedste pris på Madagascar 3

Trailer

[youtube id=”5LhVYKfqZyA” width=”600″ height=”350″]

Tidligere artikel
Næste artikel
Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer