søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserLogitech Ultrathin Keyboard Cover

Logitech Ultrathin Keyboard Cover

Der findes efterhånden et hav af forskellige løsninger til dem der gerne vil have et tastatur til deres iPad eller tablet generelt og vi har efterhånden kigget på en del af dem. Logitech er på banen med et ny og tyndere løsning, end den gamle “Keyboard Case”. Logitech Ultrathin Keyboard Cover er et tyndt cover, som beskytter skærmen på din iPad 2 eller New iPad og når den åbnes er der et fuldt tastatur og mulighed for at “docke” iPad’en i en holder, så du faktisk omdanner iPad’en til en computer i netbook størrelse.

Lad os se hvordan det virker.

Hvad er der i kassen?
Logitech Ultrathin Keyboard Cover kommer i en pæn emballage i det lidt “ferske” Logitech look, altså i hvide og grønne farver, som er deres signaturfarver. I kassen finder man en quick-guide, Logitech Ultrathin Keyboard Cover, et usb kabel til opladning og det er faktisk alt.

Design og funktionalitet
Logitech Ultrathin Keyboard Cover er lavet på samme måde som Apple’s eget Smart Cover, dvs. du kan “klikke” Logitech Ultrathin Keyboard Cover fast til siden af din iPad 2 eller New iPad så coveret sidder fast via magneter, herefter lukker du Logitech Ultrathin Keyboard Cover ned over skærmen på din iPad for beskyttelse af denne. Denne funktion er naturligvis kun til opbevaring og transport, for når iPad’en skal bruges åbner du coveret, trækker Logitech Ultrathin Keyboard Cover af og frem kommer et fuldt tastatur og en lille dock hvor du kan stille din iPad, ligeledes med magnet så den står ekstra godt fast.

Logitech Ultrathin Keyboard Cover er udført med en bagside i aluminium, samme farve som iPad’ens bagside – så det passer fint sammen. På bagsiden er et diskret Logitech logo. Når man åbner for herlighederne får man en blank sort piano-overflade frem og selve docken er i hvid så man nemt kan se denne. Tastaturet er med sorte taster, med hvid skrift. Tasterne har et behageligt blødt anslag, men er stadig tilpas faste.

På siden af Logitech Ultrathin Keyboard Cover er USB stikket der bruges til opladning af det genopladelige batteri – der i øvrigt skulle holde i 6 mdr. ved 2 timers daglig brug. Derudover er der en tænd/sluk knap og en bluetooth knap.

Selve installationen/opsætningen af Logitech Ultrathin Keyboard Cover er klaret på få sekunder, da det blot er at sætte Logitech Ultrathin Keyboard Cover i “parringsmode”, søge efter bluetooth enheder på din iPad og parrer de to enheder. Når det er gjort, vil de automatisk finde hinanden når de begge er tændt.

Logitech Ultrathin Keyboard Cover er ment som et cover, altså en kombination af beskyttelse og funktionalitet i tastatur/dock-delen, men bagsiden af iPad’en er ikke beskyttet. Jeg har testet Logitech Ultrathin Keyboard Cover med et Backcover på en iPad 2 og selvom det godt kan bruges sammen, sidder iPad’en ikke når så godt eller sikkert i docken som uden brug af backcover, jeg vil derfor ikke anbefale denne kombination, medmindre man er indforstået med at det ikke er den mest sikre løsning.

Logitech Ultrathin Keyboard Cover gør naturligvis din iPad en smule tykkere, men med den funktionalitet det tilfører, synes jeg ikke umiddelbart dette er et issue, da alternativet er et af de løse, mobile tastaturer, som vi har anmeldt rigtig mange af, fra både Targus og Sandberg bl.a.

Selve brugen af Logitech Ultrathin Keyboard Cover er en fornøjelse, tasterne er behagelige og det er meget nemmere og hurtigere at tage notater med Logitech Ultrathin Keyboard Cover, samtidig med at du får mere plads på skærmen, da skærm-tastaturet forsvinder når Logitech Ultrathin Keyboard Cover er i brug. Med Logitech Ultrathin Keyboard Cover er din iPad faktisk omdannet til en lille kompakt PC og du kan nemt og ubesværet bruge den til arbejde i et par timer uden problemer, hvor man måske førhen ikke rigtig havde den store lyst til at besvare mails ved at klapre løs på  et skærmtastatur. Udover de gængse knapper er der også de velkendte Mac knapper til justering af lydstyrke ol.

Se vores video med Logitech Ultrathin Keyboard Cover nedenfor.

[youtube id=”D35lBtRYTKE” width=”600″ height=”350″]

Konklusion
Logitech Ultrathin Keyboard Cover er en ret fed samlet løsning for dem der gerne vil beskytte skærmen på sin iPad og samtidig have et tastatur med på farten, endda et tastatur med en dock, så du får iPad’en op i en mere skrivevenlig stilling.

Logitech Ultrathin Keyboard Cover passer flot sammen med iPad’en rent designmæssigt, har lang batteritid, lækre faste taster og gør det bare meget nemmere og sjovere at bruge iPad’en som et arbejdsredskab.

[checklist]

  • Beskytter og tilføjer funktionalitet
  • Gode taster
  • Lang batterilevetid

[/checklist]
[badlist]

  • Blank sort overflade = fedt-fingre!
  • Forholdsvis højt prispunkt

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 899,-
Set til 654,-

Find den bedste pris på Logitech Ultrathin Keyboard Cover

Udlånt af
Logitech

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

3 KOMMENTARER

  1. Har lige skrevet en længere skriftlig opgave på tastaturet. Det fungere bare fint.
    Prisen er pebret, mindet er prisen værd.

  2. Er lidt usikker på om jeg kan oplade keyboardet med iPad-opladeren? I guiden siger den at den oplades via USB til en pc ..men der er sgu da ikke meget ide i at slæbe en stationær med i rygsækken, bare for at kunne oplade sit Mobile keyboard?

    Batteriet har seks måneders levetid, siger guiden videre., burde selflg være nok til at ramme en internetcafé og oplade dér – men alligevel. Er der nogen der har nogen ide om hvad der sker, hvis jeg prøver at bruge opladeren? Det ville nemlig være smart, men jeg har ikke lyst til at noget pludselig eksplodere for mig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Der findes efterhånden et hav af forskellige løsninger til dem der gerne vil have et tastatur til deres iPad eller tablet generelt og vi har efterhånden kigget på en del af dem. Logitech er på banen med et ny og tyndere løsning, end den...Logitech Ultrathin Keyboard Cover