mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputerLinkStation Duo – Netværksdisk fra Buffalo med masser af funktioner

LinkStation Duo – Netværksdisk fra Buffalo med masser af funktioner

ls-wxl_r1_m1

Buffalo Technology lancerer LinkStation Duo, en netværksharddisk (NAS) med DLNA/UPnP, der giver mulighed for at streame mellem NAS’en og computere, TV eller andre medie-enheder, der er koblet på netværket. 

Blandt diskens øvrige funktioner kan nævnes en integreret iTunes 7-server, WebAccess som giver mulighed for at streame over nettet til andre computere eller iPhone samt en indbygget BitTorrent klient. Det er nemt at foretage backup af netværkets computere via programmet Memeo AutoBackup, der medfølger, eller via Apple Time Machine for Mac-brugeres vedkommende.

LinkStation Duo kommer med to harddiske installeret og får med 1, 2 og 4 TB samlet kapacitet. Med den indbyggede RAID1-funktion kan al information på en disk spejles til en anden. Det betyder, at lagerkapaciteten halveres, men sikrer informationerne i tilfælde af, at en af harddiskene skulle bryde ned. Enheden har desuden mulighed for ”quick-swap”, så diskene kan erstattes, mens LinkStation Duo’en er i drift.

Dataoverførsel på op til 40 MB/s foregår gennem et almindeligt netværksstik med understøttelse af 10/100/1000 Mbps. For mindre virksomheder, som har behov for en brugervenlig, simpel og hurtig delt lagerenhed tilbyder LinkStation Duo Active Directory, der gør det lettere at integrere med Windows-baserede netværk.

Pris og tilgængelighed
Buffalo LinkStation Duo er på markedet i Danmark fra december. Enheden kommer med to års garanti.

Vejledende pris inkl. moms er:
1.0  TB – 1.999,00 kroner
2.0 TB – 2.599,00 kroner
4.0  TB – 3.899,00 kroner

Kilde: Buffalo

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer