Lenovo løftede i torsdags sløret for nye produkter i deres serie af Multimode-computere: hybridcomputerne Yoga 2 Pro, efterfølgeren til sidste års Yoga 13”, og ThinkPad Yoga til erhvervsbrug; de bærbare Lenovo Flex 14 and 15; og Flex 20 all-in-one-computeren (AIO). Lenovo lancerer også de nyeste skud på stammen i deres PC Plus-portefølje, den nye Vibe X-smartphone og S5000-tablet. Begge produkter kombinerer lækkert design med høj ydelse og levende billedoplevelse.
Yoga 2 Pro er med sine 15,5 mm og 1,39 kg både tyndere og lettere end sin forgænger, IdeaPad Yoga 13. Yoga 2 Pro er udstyret med en 13,3” skærm med QHD+, 10-fingers touchbetjening, 16:9-format og en opløsning på 3200×1800 – den højeste skærmopløsning på markedet i dag. Derudover får brugere de nyeste teknologier med Intel 4. generation Core i7 ULT-processorer; Windows 8.1; 512 GB SSD-drev; Intel WiDi til at streame indhold trådløst til et tv; Dolby Home Theatre v4; og op til 9 timers batteridriftstid. Den nye Yoga 2 Pro fås i grå eller orange.
ThinkPad Yoga i 12,5” er udstyret med teknologier optimeret til erhvervsbrug: Intel 4. generation Core i7-processorer; op til 1 TB storage svarende til størrelsen på 500 DVD-film; og batteri der holder hele dagen. Den nye ThinkPad Yoga reagerer på stemmekommandoer, så brugere kan chatte på Instant Messaging-programmer, afspille musik, browse på nettet og meget mere uden at løfte en finger. Derudover kan man tilkøbe Lenovo’s One Link-dock, der giver USB-porte, en mini-HDMI-forbindelse og Gigabit Ethernet. ThinkPad Yoga har Windows 8.1 og en IPS-skærm med det modstandsdygtige Corning Gorilla Glass.
De nye Flex 14 og Flex 15 er bærbare computere på 14.1” og 15.6”, som kan vippes 300° og således kan betjenes alene via touchskærmen. De har indbygget webkamera, mulighed for at bruge stemmekommandoer, Dolby Advanced Audio v2 og HDMI-output. Billederne er klare og levende takket være Flex’ HD-skærm med 1366X768-opløsning eller den valgfri Full-HD-skærm med opløsning på 1920X1080. Både Flex 14 og 15 har Windows 8 og Intel 4. generation Core ULT i7-processorer, Nvidia discrete GT 740M-grafik og op til 1 TB storage samt valgfri SSD eller NAND flash.
Alt-i-en-computeren Flex 20 er 19,5” og designet med et tyndt aluminium-ydre, som måler 20,5 mm, så den passer både ind i stuen og på kontoret. HD-skærmen (1600X900) har IPS-teknologi og kan vippes 90° og dermed bruges i flere positioner. Flex 20 er udstyret med 500 GB harddiskdrev eller SSHD-storage og Intel Core i7-processorer.
Vibe X-smartphonen er udstyret med to kameraer, front og bagside, og kører på Android™ 4.2 og en Quad-Core MTK 6589T 1.5GHz-processor, så man kan nyde masser af spil, apps og videoer. Lenovos 7” S5000-tablet kører også på Android 4.2 og bliver en af markedets tyndeste og letteste med sine 7,9 mm og 246 gram. Lenovo Vibe X-smartphonen bliver ikke tilgængelig i Europa, men kommer på det kinesiske marked i starten af oktober og i andre lande, hvor Lenovo sælger deres smartphones, i starten af december.
Pris og tilgængelighed
Den vejledende udsalgspris på de annoncerede multimode-produkter er
- Lenovo Yoga 2 Pro – 9.700 kr.
- ThinkPad Yoga, HD model – 6.000 kr. (ekskl. moms)
- Flex 14 og Flex 15 – 3.700 kr.
- Flex 20 AIO – 7.500 kr.
Lenovo Yoga 2 Pro og Flex-modellerne bliver tilgængelige i oktober, og ThinkPad Yoga kommer til salg i november.
S5000 Tablet er tilgængelig i november 2013 til en vejledende udsalgspris fra 1.485 kr. (inkl. moms) for wi-fi modellen og til 1.850 kr. (ekskl. moms) for 3G-modellen.