Loewes teknologi baner vejen for en mere fleksibel verden af tv-kigning. Mange familier kan allerede nu sætte filmen eller debatprogrammet på pause, mens der brygges en kop kaffe eller poppes nye popcorn.
Men med Loewes unikke Follow Me-funktion er det nu også muligt at lade yndlingsprogrammet følge med rundt til andre rum i boligen.
Stream tv fra rum til rum
Den fleksible tv-funktion bygger på Loewes banebrydende harddiskoptager DR+-streaming, der forbinder alle hjemmets Loewe TV med hinanden via hjemmenetværkets kabelnetværk, trådløst netværk eller Powerline sådan, at både liveudsendelser og optagede udsendelser kan streames fra ét Loewe tv til et andet.
Med Follow Me giver Loewe mulighed for at sætte en direkte tv-udsendelse på pause i ét rum og klikke den frem igen (tidsforskudt) på et Loewe i et andet rum – uden at miste noget af udsendelsen.
Funktionen betyder, at far eksempelvis kan se resten af kokkeprogrammet færdigt i køkkenet, mens madpakkerne smøres, og at rockdokumentaren kan sendes videre fra stuen til teenageværelsets tv.
Indbygget teknologi
Ud over fleksibilitet har Loewe sat enkelthed i højsædet. Således fås harddiskoptageren DR+ indbygget i Loewes tv, så de elegante tv-modeller og det strømlinede udtryk ikke forstyrres af ledninger og ekstra apparater, der hober sig op.
Samtidig er betjeningen af Loewes produkter ultra simpel. Og med kun få klik er forbindelsen mellem hjemmets forskellige Loewe TV hurtigt etableret, så hele familien kan læne sig tilbage og nyde deres yndlingsprogrammer.
Kilde: Loewe