søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserLaCie Rikiki USB 3.0

LaCie Rikiki USB 3.0

Vi har endnu engang modtaget et produkt fra franske LaCie, der nok primært er kendt i Apple/Mac kredse, da de primært har beskæftiget sig med lagring til Apple/Mac platformen. De er dog efterhånden ved at få et ret solidt greb i Windows markedet også, og her er bl.a. LaCie Rikiki USB 3.0 ret interessant.

Vi har tidligere anmeldt LaCie Rikiki i USB 2.0 udgaven, og LaCie Rikiki USB 3.0 er grundlæggende samme produkt, blot med USB 3.0 interface, og et par andre små ændringer som vi kommer ind på senere. USB 3.0 er i teorien op til 10x hurtigere end USB 2.0, så der bør med andre ord være tale om en disk med høj læse/skrivehastighed.

LaCie Rikiki USB 3.0 fås med enten 500, 750 eller 1000GB kapacitet.

Hvad er der i kassen?
LaCie Rikiki USB 3.0 kommer i en lille blisterpakning, som kræver at den åbnes med saks eller kniv. Foran kan selve harddisken ses, og bagpå er de vigtigste specifikationer og features listet.

I æsken er selve harddisken, et USB 3.0 kabel og en lille quick install guide som er trykt direkte på emballagen.

Installation
Når du smider LaCie Rikiki USB 3.0 til din PC første gang, vil ikke kunne se selve drevet, men kun en installation. Når du starter denne, får du mulighed for at vælge om den skal bruges sammen med PC, MAC eller begge dele – så slipper du selv for at fedte med formatering osv., og du får disken nøjagtig som du ønsker det, nemt og enkelt.

Design og funktionalitet
LaCie Rikiki USB 3.0 er en ret lækker sag, og den er lavet i aluminium. Farven kan vist bedst betegnes som en mørk koksgrå, og aluminiumsudførslen får den til at føles lækker at røre ved, og gør den lidt mere eksklusiv end en eller anden gængs ekstern harddisk i plast eller metal.

Front og bagside er dog i plast, hvor der på fronten er præget et diskret LaCie logo ind, på bagsiden er der et USB 3.0 stik, som ikke ligner et normalt USB 2.0 stik, en lille diode der blinker ved aktivitet, og et ekstra stik til strømforsyning. Dette medfølger dog ikke i pakken, så det vil skulle købes ved siden af – det skal dog siges at jeg ikke på noget tidspunkt oplevede at det skulle være nødvendigt.

Selve brugen af LaCie Rikiki USB 3.0 giver sig selv, det er ren træk og slip, uanset om den benyttes sammen med PC eller Mac, og da der ikke kræves nogen ekstern strømforsyning er der kun ét kabel mellem LaCie Rikiki USB 3.0 og din PC eller Mac -dejligt!

Med i “pakken” får du også 10GB online backup (1 år) samt applikation til backup af både PC og Mac, og dette er afgjort en fin “bonus” som man formentlig ikke lige havde regnet med at få.

LaCie Rikiki USB 3.0 er et ganske alsidigt drev, og det er lækkert at se at der er tænkt på både PC og Mac bruger, og naturligvis kan LaCie Rikiki USB 3.0 benyttes på både USB 2.0 og USB 3.0, så der er intet i vejen for at bruge den på en USB 2.0 baseret PC eller Mac nu, hvis man går i tanker omkring en eventuel opgradering på et senere tidspunkt. Dog vil man så ikke kunne udnytte det faktum at USB 3.0 er væsentligt hurtigere end USB 3.0

Ydeevne
LaCie Rikiki USB 3.0 er testet på samme PC, først med USB 2.0, og bagefter USB 3.0, og resultaterne ses nedenfor.

Som det kan aflæses af resultaterne ovenfor, så er det ikke 10x højere ydelse du får direkte på læse/skrivehastighed, men omkring 4x højere ydelse, groft sagt. Det skal ses i lyset af at der her er tale om en test, og ikke praktisk brug, hvorfor man formentlig vil kunne en hastighedsforøgelse der er både større og mindre end de 4x som resultaterne viser.

Jeg synes egentlig resultaterne er ganske okay, det er en betragtelig forøgelse af læse/skrivehastogheden og det er værd at bemærke at forskellen mellem læse og skrivehastigheden ikke er ret stor, modsat USB 2.0.

Konklusion
Der kan vist ikke herske nogen tvivl, LaCie Rikiki USB 3.0 er en flot lille ekstern harddisk i lækre materialer og med høj ydelse.

Med USB 3.0 er der væsentligt mere knald på, end USB 2.0 kunne klare, og da den er fuldt ud bagudkompatibel kan du bruge den på både nye og gamle PC og Mac’s.

Den medfølgende software virker til både PC og Mac, og du får derfor fuld frihed til at formatere disken som du skal bruge den, og slipper for at købe en særlig “Mac” disk.

LaCie Rikiki USB 3.0 koster ikke meget mere end lillebroderen med USB 2.0 interface, så jeg ville uden tvivl snuppe LaCie Rikiki USB 3.0 og være fremtidssikret.

Pris og tilgængelighed
Vejledende priser fra 809,-

Find den bedste pris på LaCie Rikiki USB 3.0

Udlånt af
LaCie

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har endnu engang modtaget et produkt fra franske LaCie, der nok primært er kendt i Apple/Mac kredse, da de primært har beskæftiget sig med lagring til Apple/Mac platformen. De er dog efterhånden ved at få et ret solidt greb i Windows markedet også,...LaCie Rikiki USB 3.0