mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputerKraftfuld lyd med nye pc-højtalere fra Sony

Kraftfuld lyd med nye pc-højtalere fra Sony

Kravene til højtalersystemer til hverdagsbrug er høje. De skal være kompakte, men skal samtidigt kunne håndtere en lang række lydopgaver fra forskellige lydkilder, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Sony udvider derfor sin i forvejen omfattende række af pc-højtalere med tre nye familiemedlemmer for at imødekomme disse forskellige behov for mere fleksibilitet og kraftfuld lyd.

SRS-A3 er det nyeste familiemedlem i den meget alsidige SRS-A-serie, mens SRS-D-serien, som er optimeret til gaming- og filmlyd, forstærkes af modellerne SRS-D4 og SRS-D5.

Den alsidige SRS-A3 kan håndtere en lang række lydopgaver fra forskellige lydkilder, uden at gå på kompromis med kvaliteten. To satellitter i kompakte kabinetter leverer 5 watts klar stereo-lyd understøttet af en kontrolleret, men kraftfuld bas – takket være en tilpasset refleks-port. Kabinettet er vinklet præcist for at give den bedste lydkvalitet, og med den indbyggede digitale forstærker sikres en høj ydeevne med et lav strømforbrug. SRS-A3-højtalersystemet er desuden super lette at opsætte, har jack-stik til hovedtelefoner, og højtalerne er magnetisk afskærmede.

Suveræn lydkvalitet til gamere og film-entusiaster
SRS-D-serien er bygget til dem, der ønsker en ekstra dimension til gaming- og filmoplevelser.

De to nye modeller SRS-D4 og SRS-D5 tilbyder flere niveauer af udgangseffekt og basgengivelse, så brugerne selv kan vælge den optimale opsætning. Fælles for de to nye modeller i D-serien er: Superb lydkvalitet fra de præcisionskonstruerede kabinetter, digital forstærker til maksimal lydklarhed, 2.1 højtalersystem med vinklede satellitkabinetter, integreret lydstyring og magnetisk afskærmede højtalere.

SRS-D4 er en oplagt begyndermodel med en samlet udgangseffekt på 27 watt fra sit 2.1 højtalerformat. Power-knappen samt styring af volumen og bas-volumen er integreret i den relativt kompakte subwoofer, og satellithøjtalerne er designet med en distinktivt fremhævet kant omkring højtalergitteret. Kanten er blankslebet til en høj finish og giver højtalerne en unik karakter.
SRS-D5 er med sine 40 watt en anelse større end SRS-D4’eren. Subwooferen er udført i MDF (medium density fibreboard), som giver en forbedret lydkvalitet og kontrolinterfacet er integreret i én af satellitterne, hvilket er særligt praktisk, hvis subwooferen er placeret på gulvet.

Pris og tilgængelighed
De nye pc-højtalere fra Sony er tilgængelige fra marts 2011. Vejledende udsalgspriser er 269,- kroner for SRS-A3, 419,- kroner for SRS-D4 og 489,- kroner for SRS-D5.

Kilde: Sony

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer