mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederLydKlassisk PURE radio i nye funky klæder

Klassisk PURE radio i nye funky klæder

PURE lancerer nu EVOKE Mio by Orla Kiely, som er en specialdesignet eksklusiv DAB- og FM-radio med det kendte Orla Kiely-mønster, og radioen er anbefalet af Energy Saving Trust.
Den internationalt anerkendte modedesigner Orla Kiely har anvendt sin kærlighed til mønstre, farver og strukturer i udsmykningen af EVOKE Mio DAB-radio med sit kendte bladmønster. EVOKE Mio by Orla Kiely har et håndtag i blank krom, et kabinet i valnøddefinér, cremefarvet front og et stilfuldt lædermærke, der fuldender looket.

Orla Kiely udtaler: “Jeg elsker at skabe kvalitet og funktionalitet i et enkelt design, som kombinerer farver, mønstre, strukturer, grafik og rytme i et konstant flow. PURE’s EVOKE Mio var det perfekte produkt til mit signaturdesign, da den er både praktisk og smuk og passer ind i ethvert hjem sammen med mine andre produkter til hjemmet.”

EVOKE Mio by Orla Kiely er baseret på EVOKE-1S og har funktioner som DAB- og FM-radio samt indgang til iPod/mp3-afspiller. Radioen kan også medbringes på rejsen, og med ChargePAK, der fås som ekstraudstyr, får brugeren op til 24 timers bærbar lyd. Blandt de øvrige funktioner er OLED-display (Organic LED), der er krystalklart fra alle vinkler og har både manuel og automatisk lysstyrkeregulering; Intellitext® til at pause og styre display-teksten samt at gemme oplysninger til senere brug; og alarm, nedtællingsur og 30 forudindstillede stationer.

Et grønt design
For alle, der gerne vil have et både smart og miljørigtigt hjem, er EVOKE Mio by Orla Kiely prikken over i’et, da den anbefales af Energy Saving Trust og er den del af EcoPlus™, som repræsenterer PURE’s etiske filosofi og løbende bestræbelser på at skåne miljøet. PURE’s produkter er designet til at påvirke miljøet mindst muligt og er fremstillet i etisk godkendte faciliteter. Alle EcoPlus-produkter har et reduceret energiforbrug både i brug og i standby. Indpakningen er fremstillet af genbrugs- og letnedbrydelige materialer, og størrelsen på pakkerne er også blevet reduceret betydeligt for at mindske de miljømæssige omkostninger

Pris og tilgængelighed
EVOKE Mio by Orla Kiely kan købes online nu via http://www.pure.com/dk/ med en vejledende udsalgspris fra 2.299 DKK.

Kilde: PURE

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer