Kingston Digital Europe Ltd, en del af Kingston Technology Company, der er førende indenfor hukommelsesprodukter i hele verden, præsenterer i dag sin seneste udvidelse af SSDNow familien: SSDNow V+200. Det nye Kingston SSDNow V+200 solid-state-drev er ideel som en højtydende opgraderingløsning til virksomheder eller almindelige forbrugere, der tænker i god performance til en fornuftig pris.
SSDNow V+200 er udstyret med anden generation af SATA 3.0 (6Gb/s) SandForce SF-2281 Processsor og med enestående sekventielle læse- og skrivehastigheder på op til 535 MB/s og 480 MB/s. SSDNow V+200 giver hurtigere start-op-tider, hurtigere adgang til data og gør det hurtigere at kopiere store filer som film, præsentationer og grafiske illustrationer.
”Kingston stræber hele tiden efter at tilbyde den perfekte opgraderingsløsning til ethvert markedssegment. Det nye SSDNow V+200 drev er blevet specielt udviklet til at imødekomme behovene hos både virksomheder og hjemmebrugere, der er på på udkig efter en billig og kraftfuld opgradering,” siger Michael Lysholt Nielsen, Business Development Manager – Denmark, Kingston Technology Europe. “SSDNow V+200 er udstyret med alle nødvendige værktøjer til at forlænge levetid og øge systemets ydeevne til det maksimale. Drevets balance mellem ydelse og pris giver den bedste ROI som en opgradering til en flåde af corporate bærbare eller stationære computere eller til en hjemme-pc.”
Pris og tilgængelighed
SSDNow V+200 kommer med kapaciteterne 60GB, 90GB, 120GB, 240GB og 480GB. Drevet fås enten som stand-alone eller som opgraderingskit, som gør det let og hurtigt at installere. Kittet inkluderer kabler, beslag, kloningssoftware og HDD- chassis.
Kingstons SSD-drev kommer med tre års garanti og 24/7 teknisk support.
Priser fra 679,- ex. moms
Find den bedste pris på Kingston SSDNow V+200
Kilde: Kingston