mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputerKingston lancerer ny ultrasikker USB-nøgle til hemmelige agenter og topdirektører

Kingston lancerer ny ultrasikker USB-nøgle til hemmelige agenter og topdirektører

Kingston Digital Europe Ltd, et datterselskab af Kingston Technology Corporation, der er førende indenfor hukommelsesprodukter i hele verden, lancerer i dag Kingston DataTraveler 5000. Kingston DataTraveler 5000 er FIPS 140-2 Level 2-certificeret og med Level 3 godkendelse er på vej, med 256-bit AES hardware-baseret kryptering. Drevet er udstyret med XTS-cipher mode, og benytter også algoritmer fra elliptisk kurve-kryptografi (ECC), så den lever op til de høje Suite B-standarder, som er godkendt af den amerikanske regering.

“Kingston Data Traveler 5000 giver et helt uovertruffen sikkerhedsniveau for regerings- og virksomhedskunder,” udtaler Steve Hall, EMEA Product Development Manager hos Kingston. ”Denne bærbare opbevaringsløsning giver brugerne en state-of-the-art databeskyttelse, der samtidig er meget simpel at bruge”.

Kingston DataTraveler 5000 benytter sikkerhedsteknologi, der er patenteret af SPYRUS. Teknologien understøtter hardware-baseret 256-bit AES-XTS og Suite B kryptering, inklusiv ECC. Suite B algoritmer er blevet specifikt valgt og godkendt af den amerikanske regering og forsvarsministerium til at blive brugt i multinational dataudveksling. Her bruges sikkerheden både til at beskytte klassificerede og uklassificerede brug af data. XTS-AES er en cipher mode kryptering, som er meget stærkere end både CBC, ECB og andre stærke krypteringer. SPYRUS, Inc., er førende indenfor udviklingen af avanceret hardware-baseret kryptering, autentificering og digitale sikkerhedsprodukter.

FIPS 140-2-certificeringen kræver en valideringsproces, som opfylder de offentlige krav, der er fastsat af National Institute of Standards and Technology (NIST). Dette er vigtigt, fordi mange offentlige instanser i USA angiver, at al deres ”data i hvile” (al information der ikke ligger på et netværk), skal krypteres med FIPS 140-2 sikkerhedsstandarden. Level 2 betyder, at Kingston DataTraveler har en manipulationssikret konstruktion, der giver brugere besked, hvis uønskede hænder har pillet ved drevet. Drevet har også en selvtester, der sikrer at krypteringsmekanismen kører perfekt hver gang drevet sættes i USB-porten. Drevet er i øvrigt på vej til at modtage en FIPS 140-2 Level 3-certificering snart.

Specifikationer og features

  • Dimensioner: 3.06″ x 0.9″ x 0.47″
  • Kapacitet: 2GB, 4GB, 8GB, 16GB
  • Kompatibilitet: designet til USB 2.0 specifikationer
  • Temperatur ved brug: 0°C til 60°C
  • Opbevaringstemperatur: -20°til 85°C
  • FIPS 140-2 Level 2-certificeret
  • Sikkert: Drevet låses ned efter ti indtrængningsforsøg og krypteringsnøglen destrueres
  • Kryptografi: Skabt i USA
  • Fuldstændig sikkerhed: 100 procent af den opbevarede data er beskyttet af en 256-bit avanceret krypterings-standard – hovednøglen kan genskabes ved logon.
  • Beskyttet mod indtrængning: indtrængningsbeskyttet coating/med et segl der sikrer fysisk beskyttelse.
  • Vandtæt: beskyttet imod vandskader
  • Garanteret: fem-årig garanti med 24/7 kundesupport
  • Stål-belægning: Vandtæt og med titanium-chassis med rustfrit stål-belægning

Pris og tilgængelighed
Kingston DataTraveler 5000 kan fås med 2-, 4-, 8-, 16GB. Den vil også kunne fås med en malware scannings-applikation via Kingstons omfattende tilpasningsprogram.

DT5000/2GB DataTraveler 5000 2GB 518,37
DT5000/4GB DataTraveler 5000 4GB 647,96
DT5000/8GB DataTraveler 5000 8GB 813,55
DT5000/16GB DataTraveler 5000 16GB 1.871,88

Alle priser er excl. moms og levering.

Kilde: Kingston

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer