søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserKingston DataTraveler Locker+ G2

Kingston DataTraveler Locker+ G2

Det er kun få uger siden at Kignston lancerede DataTraveler Locker+ G2, et nyt USB flash drev særligt rettet mod Mac-folkene. Kingston DataTraveler Locker+ G2 er et USB flash drev med indbygget kryptering, således at der skal bruges et password førend man kan tilgå Kingston DataTraveler Locker+ G2.

Fås i 4, 8, 16 og 32GB udgaver og kan bruges til både PC og Mac.

Design og funktionalitet
Kingston DataTraveler Locker+ G2 er et ret lækkert produkt, da det er lavet med metalkabinet, istedet for det sædvanlige plastik som man får smidt i nakken. Det gør at Kingston DataTraveler Locker+ G2 både føles mere eksklusivt, solidt og vejer lidt mere. I drevet er der mulighed for at påsætte en lille snor som er med i pakken, således at Kingston DataTraveler Locker+ G2 kan hægtes i tasken eller lignende.

58 x 18,6 x 9,75mm er målene og selve USB stikket er dækket af en hætte, ligeledes i metal.

Første gang du smider Kingston DataTraveler Locker+ G2 i en ledig USB port i din Mac (Eller PC) skal drevet lige opsættes, dvs. du formaterer og opretter en kode der skal bruges for at kunne tilgå data. I praksis skal du dog ikke gøre andet end at starte applikationen og indtaste en stærk adgangskode, resten sker helt automatisk.

Når først denne sikkerhedsforanstaltning er opsat, skal der indtastes en kode hver gang Kingston DataTraveler Locker+ G2 sættes til en ny PC eller Mac – så man sikre sig at ens data ikke ryger i de forkerte hænder.

Når du er logget ind med korrekt password, er der en lille applikation tilgængelig, hvor du bl.a. kan gemme dine password, altså en såkaldt Password Manager. På Mac ligger den i docken og menuen kommer frem når du højreklikker på ikonet.

Det er en fin feature, men da der er tale om en “manuel” password-manager, kan du ikke bruge dem direkte på websites ol., desværre!

Benchmark
På emballagen angiver Kingston selv en læsehastighed på 10MB/s og en skrivehastighed på 5MB/s – dette bliver så rigeligt opfyldt og er faktisk næsten for ydmygt af Kingston. Det er dog stadig ikke blandt de hurtigste, men her er der ingen tvivl om at sikkerheden er kommet før hastigheden. Det vil typisk også være arbejdsrelaterede ting, og/eller dokumenter og billeder man har på sådan en passwordbeskyttet enhed, og ikke film/musik som er det der vil fylde meget og derved tage lang tid at overfører.

Konklusion
Kingston DataTraveler Locker+ G2 er en lækker lille sag i dens aluminiumsfarvede metalkabinet – den virker bundsolid og du får hardware-kryptering af de ting du ikke ønsker skal falde i de forkerte hænder, hvad enten det så er hemmelige virksomhedsdokumenter eller bare feriebillederne.

Kingston DataTraveler Locker+ G2 er lavet med Mac for øje, men fungere også på Windows. Du får en lille password manager med, men den er desværre noget gammeldags og “manuel”, så du kan ikke logge ind på diverse websites direkte, via de password du gemmer derpå – det kunne ellers have været smart!

Fair pris, gode features og en rimelig ydelse – Kingston DataTraveler Locker+ G2 er et fornutigt køb!

Pris og tilgængelighed
Fås i 4, 8 16 og 32GB.
Set fra 119,-

Find den bedste pris på Kingston DataTraveler Locker+ G2

Udlånt af
Kingston

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er kun få uger siden at Kignston lancerede DataTraveler Locker+ G2, et nyt USB flash drev særligt rettet mod Mac-folkene. Kingston DataTraveler Locker+ G2 er et USB flash drev med indbygget kryptering, således at der skal bruges et password førend man kan tilgå...Kingston DataTraveler Locker+ G2