mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputerKaspersky renser ud i den digitale forurening med nyt produkt

Kaspersky renser ud i den digitale forurening med nyt produkt

Kasperskys nyeste produkt PURE er en både sikker og intuitiv løsning særligt udviklet til at beskytte brugernes pc’er, filer og digitale identitet mod truslerne fra cyberkriminelle men også mod brugerfejl.

Kaspersky PURE er resultatet af et omfattende analysearbejde baseret på de digitale udfordringer, almindelige brugere og deres familie støder på i hverdagen. En vigtig del af udviklingsarbejdet har været at skabe en løsning, der var teknisk sofistikeret, men som fremstod enkel og intuitiv for selv uerfarne brugere.

Et eksempel på denne enkelhed kombineret med omfattende funktionalitet er PUREs såkaldte Control Centre, hvorfra man kan administrere andre tilsluttede pc’er i et hjemmenetværk. I stedet for at operere med et traditionelt administrator-modul, der kontrollerer de definerede sikkerhedsindstillinger og ofte koster ekstra, kan administratoren ændre indstillingerne på alle netværkets pc’er, som om det var hans egen. Det gør systemet nemt at administrere og gør ekstra software overflødigt.

Kaspersky PURE indeholder dog også masser af funktionalitet til de avancerede brugere. Udvidet forældrekontrol, automatisk backup, fil-kryptering, password-håndtering og mulighed for at finindstille sikkerhedsindstillinger er blot nogle af de funktionaliteter, som er med til at yde PUREs brugere omfattende beskyttelse.  

“Vores computere indtager en større og større rolle i vores hverdag. Vi bruger dem til at kreere og gemme data – eksempelvis dokumenter, billeder, musik og videofilm – som både har arbejdsmæssig og personlig værdi for os. Alt dette er imidlertid truet af det, man kan kalde for digital forurening. Derfor har Kaspersky udviklet PURE, som er en løsning, der ikke bare gør det nemt for brugerne at holde sig sikker, men som også gør det rigtigt svært for de cyberkriminelle at trænge igennem forsvarsværkerne,” siger Eva Maria Matell, Managing Director hos Kaspersky Lab Nordics.  

Internetsikkerhed
Kaspersky PURE beskytter mod eksisterende og gennemsnitligt 30.000 nye ondsindede programmer hver dag. Det kombinerer omfattende beskyttelse mod alle webbaserede trusler med nye, avancerede features så som:

  • Forældrekontrol: Kaspersky PUREs Extended Parental Control-funktion hjælper forældre med at begrænse børns tid foran computeren, kontrollerer adgangen til specifikke programmer på nettet og blokerer brugere, der forsøger at få adgang til websider med pornografisk indhold. Instant messaging-kontrolfunktionen kan derudover indstilles til at blokere beskeder indeholdende sjofle ord eller prædefinerede data såsom hjemmeadressen eller telefonnumre. Derved kommer børn ikke uforvarende til at røbe privat information over for fremmede
  • Single point-beskyttelseshåndtering: Det kan tage lang tid at installere og konfigurere et komplet hjemmenetværk med de korrekte sikkerhedsindstillinger, scanne det for malware samt håndtere backup og forældrekontrolindstillinger. Kaspersky PURE gør det nemt for en bruger med netværksrettigheder at administrere alle disse ting hvor som helst på netværket. Med nogle få klik på musen kan administratoren få et samlet overblik over netværkets sikkerhedsstatus, alt imens systemgenererede logs holder vedkommende opdateret om evt. aktiviteter
  • Backup af data/restore: Beskyttelse af data betyder ikke kun afvisning af skadelige programmer og af cyberkriminelle. En simpel forstyrrelse i strømforsyningen til computeren kan eksempelvis ødelægge harddisken og dermed også de dokumenter, fotos og videoklip, som ligger gemt på den. Kaspersky PURE indeholder et modul, der hjælper med at lave backup-kopier, og som også kan genskabe data, hvis det bliver nødvendigt
  • Password manager: Kaspersky PURE indeholder et password manager-program, som kan spare brugerne for meget spildtid. Programmet hjælper brugerne til at vælge unikke, stærke passwords til eksempelvis e-mailkonti, forskellige online fora, blogs, netbank. Og vigtigst af alt – det aktiverer dem automatisk ved login. Brugere kan eksempelvis anvende deres telefon som en “nøgle” til den digitale verden uden nogensinde at tage den op af lommen. Når telefonen kommer i en vis afstand fra computeren, finder Kaspersky PURE den automatisk via Bluetooth og åbner automatisk password-databasen
  • Kryptering af data: At føle sig it-sikker kræver mere end blot en blokering af de trusler, brugerne møder, når de surfer på nettet. Selv når en computer er slukket og den almindelig beskyttelse deaktiveret, kan cyberkriminelle stadig skaffe sig fysisk adgang til data gemt på harddisken eller på en USB-enhed. Med Kaspersky PUREs krypteringsfunktion kan brugerne forvisse sig om, at deres data ikke falder i hænderne på cyberkriminelle – selv hvis harddisken går tabt eller bliver stjålet
  • Sikkerheds- og værktøjskasse: Kaspersky PUREs sikkerheds- og værktøjskasse hjælper brugerne med at finindstille sikkerhedsindstillingerne i operativsystemet og browseren. Produktet analyserer de indstillinger, som enten er skjult eller ofte overset og opfordrer brugerne til at handle, hvis nogle af dem udgør en sikkerhedsrisiko

Kaspersky PURE understøtter følgende operativsystemer: 
Microsoft Windows XP Home Edition (Service Pack 2 eller højere), Microsoft Windows XP Professional Edition (Service Pack 2 eller højere), Microsoft XP Professional x64 Edition (Service Pack 2 eller højere) Microsoft Windows Vista Home Basic (32/64 bit), Microsoft Windows Vista Home Premium (32/64 bit), Microsoft Windows Vista Business (32/64 bit), Microsoft Windows Vista Enterprise (32/64 bit), Microsoft Windows Vista Ultimate (32/64 bit), Microsoft Windows 7 Home Premium (32/64 Bit) Microsoft Windows 7 Professional (32/64 Bit), Microsoft Windows 7 Ultimate (32/64 Bit).

Pris og tilgængelighed
Kaspersky PURE er tilgængeligt i Danmark i begyndelsen af april og koster 749 kr. (vejl. udsalgspris inkl. moms)

Kilde: Kaspersky

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer