søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Kaspersky Internet Security 7.0 (DK)

Anmeldelse: Kaspersky Internet Security 7.0 (DK)

Kaspersky er, for de fleste danske forbrugere, et forholdsvis ukendt navn. Dette er dog en skam da de laver antivirus og sikkerhedssoftware i en klasse for sig, og Kaspersky vinder mange priser rundt om i verdenen når forskellige medier tester antivirus software.

Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) er deres mest komplette sikkerhedspakke, og indeholder en lang række af programmer og tools der beskytter din PC mod trusler fra nettet.

kaspersky_web01

Hvad er der i pakken?
Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) kommer i en flot retailpakning, samme form som bl.a. konkurrenten Norton bruger i Deres retail produkter. Æsken indeholder, foruden installationsmediet, en meget omfattende manual.

Installation
Installationen af Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) er hurtigt overstået, og modsat mange andre ”Internet sikkerhedsprogrammer” bliver man ikke bedt om at tage stilling til en hel masse spørgsmål, installationen sker nemt og smertefrit, så nemt at den ikke behøver nogen videre forklaring.

Funktioner
Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) er, som nævnt tidligere, en meget omfattende sikkerhedspakke, og dette bærer programmets hovedvindue også præg af.

kaspersk_01

På ovenstående screenshot ses hovedvinduet i Kaspersky Internet Security 7.0 (DK). Der er i alt 6 forskellige hovedmenuer, hver med Deres undermenuer.

Hovedvinduet består af følgende menuer:
– Beskyttelse
– Skan
– Opdatering
– Rapporter og datafiler
– Aktivering
– Support

Beskyttelse
Et klik på beskyttelse giver adgang til 8 undermenuer:
– Fil Anti-Virus
– Mail Anti-Virus
– Web Anti-Virus
– Proaktivt forsvar
– Firewall
– Privatlivskontrol
– Anti-Spam
– Forældrekontol

I disse mange undermenuer er det muligt at ændre indstillinger for alle de gængse funktioner, men som standard er programmet sat så godt op, at de fleste aldrig ville behøve ændre på noget. Men ønsker man at ”konfigurere” selv, så er der uanede muligheder i disse menuer.

Fil antivirus, firewall og mail anti-virus er, for de fleste, de mest interessante menupunkter, og jeg disse 3 hovedvinduer kan derfor ses nedenfor.

kaspersk_hovedvindue_filant

kasper_firewall

kaspersk_hovedvindue_mail

Skan

kaspersk_hovedvindue_skan

Et klik på ”Skan” giver adgang til scanningsmenuen, og 4 undermenuer. Du kan vælge at lave en scanning af følgende områder:
– Kritiske områder
– Denne computer
– Opstartsobjekter
– Rootkitskanning

Igen vidner antallet af muligheder om et program der er yderst gennemført, og giver brugeren stor valgfrihed. Man behøver kun kører en skanning af det problemområde der måtte være, og dette gør at man sparer meget tid i forhold til at kører en fuld skanning hver gang man mener at PC’en er inficeret.

Alle skanningsformer kører upåklageligt i baggrunden, og jeg har ikke oplevet at andre applikationer har været mærket af en skanning, heller ikke selvom der har været kørt en fuld skanning, samtidigt med at man ex. arbejder i Adobe Photoshop eller andre ressourcetunge applikationer.

Såfremt programmet finder uønskede elementer under skanningen bliver man spurgt om hvad man ønsker der skal ske med filen – og dette valg kan naturligvis gennem således man ikke behøver klikke” Ja” flere hundrede gange under fuld skanning (Såfremt ens PC er inficeret med megen virus)

Opdatering

kaspersk_hovedvindue_opdat

Opdateringsvinduet er lidt interessant, om end man ikke behøver bruge megen tid på manuel opdatering. Databaserne opdateres konstant, og Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) sørger selv for at hente og installere seneste database fra Deres servere, selvfølgelig forudsat at der er en aktiv internetforbindelse. Det interessante ved ”Opdatering” menuen er muligheden for at ”tilbagerulle” til en tidligere database, såfremt man skulle have fået hentet en forkert database eller lignende. Det er ikke en mulighed jeg tidligere er stødt på i lignende sikkerhedspakker. Vinduet indeholder naturligvis også oplysninger om hvornår databasen sidst er opdateret, og giver mulighed for at lave en manuel opdatering.

Rapporter og datafiler

kaspersk_hovedvindue_rappor

Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) gemmer alt hvad der sker af handlinger i en ”rapport” som findes under dette menupunkt, så får man let overblik over hvor mange filer der er renset og/eller slettet, samt mulighed for at slette og/eller genskabe filer der er sat i karantæne.

Aktivering & Support
Disse menupunkter giver sig selv, og gennemgang af disse er derfor unødvendig.

Dagligt brug
En af de vigtigste ting, for de fleste danskere, når vi taler antivirus software, er at programmet er brugervenligt opbygget, og mere eller mindre ”klarer sig selv”. Jeg er også personligt af den opfattelse at et antivirusprogram bør kunne klarer alle daglige opgaver selv, og at brugeren kun bør skulle tage beslutninger omkring kritiske emner.

Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) lever i høj grad op til ovenstående, man ligger i dagligdagen ikke megen mærke til programmet, om end man får diverse informationer og advarsler præsenteret som en lille ”pop-up” i bunden af skærmen når Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) ex. blokere en inficeret e-mail eller stopper en pop-up på et websted.

Skanninger ol. Sørger Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) selv for, så medmindre man ved at maskinen er inficeret behøver man nødvendigvis ikke selv at kører disse skanninger, det kan Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) selv klare.

Udvalgte funktioner
Jeg har, igennem de seneste år, kørt med mange forskellige slags antivirus software, bl.a. AVG, Norton Internet Security, Norton 360, Bullguard, Mcafee og mange andre. Jeg har derfor valgt at komme lidt nærmere ind på en række funktioner som jeg mener adskiller Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) fra konkurrenterne.

Firewall

kasper_firewall1

Firewallen er en af de mest gennemførte og avancerede jeg længe har set i et antivirusprogram, den beskytter mod både bannere, alm. ”angreb” via nettet, pop-up og mod usikre websteder. For at få alle disse funktioner har man normalt været tvunget til at installere en række af programmer, men da alle disse er inkluderet i Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) er det kun nødvendigt med én pakke.

En del antivirus programmer har lignende features, men jeg har ikke før oplevet at de har virket så godt. Et eksempel er sitet www.noel.dk som du netop nu besøger, her er normalt bannerreklame i top og ved den højre menu, med Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) er ”banner-felterne” blot tomme. Det sparer tid ved indlæsning af sitet, og man slipper for blinkende reklamer. Nu mener jeg naturligvis ikke at banner-reklamerne her på sitet er hverken malplacerede eller specielt ”tunge”, men mange websteder på nettet i dag er så tynget af bannerreklamer at sitets egentlig indhold kan være svært at få øje på, og her kan Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) være med til at skabe mere overblik.

Mail Anti-Virus

kaspersk_hovedvindue_mail1

En af Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) helt store forcer, set med mine øjne, er det indbyggede spam og virusfilter til e-mails. Jeg bruger til daglig Outlook 2007, og denne mailklient er fuldt ud kompatibel med Kaspersky Internet Security 7.0 (DK). Det betyder i praksis at man bliver præsenteret for en ”pop-up” der viser de mails der ligger klar til modtagelse på din mailserver (Se screenshot nedenfor)

kaspersky_antispam3

Her kan man tage stilling til om de enkelte mails skal slettes inden de ryger i indbakken, eller om de kan godkendes til modtagelse. Det betyder at man slipper for en masse unødvendige emner i ”slettet post”. Modtager man rigtig mange mails dagligt, så kan denne feature formentlig blive et irritationsmoment, men så kan denne funktion naturligvis blot deaktiveres.

I Outlook får man, som hos mange af konkurrenterne, ligeledes en ekstra værktøjslinie (Se screenshot nedenfor) hvor du kan markere e-mails som ”spam” eller ”ikke spam”. Endnu en god funktion, såfremt programmet ikke selv har opfanget uønskede mails. I ”indstillinger” kan du så vælge hvilken mappe i Outlook de uønskede enmer skal havne i.

kaspersky_antispam2

Konklusion
Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) er en meget gennemført sikkerhedspakken, og alt fungere efter hensigten. Det eneste jeg ser som et egentlig kritikpunkt er de mange indstillingsmuligheder og funktioner i al almindelighed, det vil måske virke overvældende for den normale bruger. Men til alle Os der elsker at pille ved indstillinger og konfigurere til Vores brug, så er pakken helt perfekt.

Et stort plus i forhold til konkurrenten Norton ,er at programmet det meste af tiden blot passer sig selv, og man slipper for de mange pop-up’s der fortæller om programmets aktuelle status. Ydermere fungere den automatiske opdatering helt perfekt, og man tvivler aldrig på om programmet er fuld opdateret, grundet de mange opdateringsdatabaser der frigives konstant.

Kaspersky Internet Security 7.0 (DK) har mine bedste anbefalinger, og jeg kan kun håbe på at kendskabet til Kaspersky’s produkter bliver lidt mere udbredt i Danmark, da de levere sikkerhedssoftware i en klasse for Sig.

Karakter
80 %

Pris & tilgængelighed
Vejledende pris: 499,-
Klik her for at finde den bedste pris på Kaspersky Internet Security 7.0 (DK)

Sponseret af
Kaspersky

Skrevet af
Noel Christensen

Dato
14-09-08

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer