søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserJawbone BIG JAMBOX

Jawbone BIG JAMBOX

Vi har været så heldige at få fingrene i et spritnyt produkt, fra en producent som vi ikke tidligere har beskæftiget os med, nemlig Jawbone.

Bag det lidt “skæve” navn gemmer sig en producent af mobile livsstilsprodukter, dette dækker pt. headsets og mobile højttalere – og det er sidstnævnte vi skal kigge på denne gang.

Jawbone BIG JAMBOX er som nævnt helt ny og er en transportabel højttaler med Bluetooth – dvs. den kan forbindes med alle bluetooth enheder, både smartphones, pc’er ol., derudover er den udstyret med genopladeligt batteri så den er “ægte” trådløs.

Lad os finde ud af hvordan Jawbone BIG JAMBOX lyder…!

Hvad er der i kassen?
Jawbone er en af de mere eksklusive producenter og er meget Apple-like, dvs. deres emballager er der også kræset lidt ekstra for – hvilket er tydeligt når man får kassen med Jawbone BIG JAMBOX i hænderne.

Udenpå set det ikke ud af meget, en lidt “smart” brun æske som dog er forholdsvis tung. Når man åbner denne bliver man mødt af en lækker indpakning hvor det hele er delt pænt op og pakken indeholder både Jawbone BIG JAMBOX, 3,5mm minijack stik, micro USB kabel, oplader samt strømkabel til EU/UK – derudover en quick start guide.

Se vores unboxing video af Jawbone BIG JAMBOX.

[youtube id=”au_2ZQJBKnY” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Jawbone BIG JAMBOX er en aflang firkantet klods med en kampvægt på 1,2 kg., designet er pænt og stilrent – og fås i 3 farver, enten grå, rød eller hvid. Hele enheden er dækket af metal-gitter i den valgte farve, mens enderne er i samme farve – dog i plast. Mønstret i metalgitret afhænger af den valgte farve. I den ene ende af Jawbone BIG JAMBOX er der en række knapper, en on/off knap, knap til parrings-mode, 3.5 mm minijack stik for tilslutning af kablet enhed, micro USB port til opdatering samt et stik til 220 volt strømforsyning. Øverst er der knapper til betjening af lydafspilning fra ex. iPhone, altså frem/tilbage og volume op og ned.

Indeni Jawbone BIG JAMBOX gemmer sig et lufttæt kabinet med neodym-drivere og 2 passive basenheder og der er brugt mange timer på at fintune lyden, således at den passer til al slags musik.

Som nævnt indledningsvis, så er Jawbone BIG JAMBOX beregnet til brug sammen med bluetooth enheder, dvs. den er ligeglad med om der står Apple eller HTC på din smartphone, ligesom du kan bruge både smartphones, tablets, pc’er og lignende sammen med Jawbone BIG JAMBOX – alt med bluetooth forbindelse og mulighed for afspilning af musik vil fungere. Du kan faktisk tilslutte 2 enheder af gangen via bluetooth, men naturligvis kun bruge én af dem af gangen. Er enheden ikke med bluetooth er man dog ikke helt lost, da Jawbone BIG JAMBOX også kan tage 3,5mm minijack enheder, ex. pc’er, mp3-afspillere ol.

Jawbone BIG JAMBOX er udstyret med et genopladeligt batteri, der giver op til 15 timers spilletid og det er faktisk ret godt klaret i forhold til mange andre transportable højttalere. Dette er med til at gøre Jawbone BIG JAMBOX 100% trådløs, da den hverken kræver strømforsyning eller kabel mellem Jawbone BIG JAMBOX og den enhed du ønsker at afspille lyd fra.

Udover at afspille musik trådløst, så kan Jawbone BIG JAMBOX også bruges som speakerphone, da den er udstyret med 360 graders mikrofon. I praksis betyder det at hvis din telefon er tilsluttet Jawbone BIG JAMBOX og ringer, vil du kunne besvare opkaldet herpå og få lyden ud af højttaleren. Det fungerer naturligvis også ved tilslutning til en PC og Skype eller andre softphone løsninger.

Du kan opdatere Jawbone BIG JAMBOX løbende, ved at smide den til en PC eller Mac via det medfølgende microUSB kabel – via MyTALK kan du så hente eventuelle opdateringer og/eller fejlrettelser samt apps.

Ydermere er Jawbone BIG JAMBOX den første transportable højttaler med “LiveAudio” teknologi, en teknologi der giver en unik 3D effekt til musikken – så man har indtrykket af at sidde på 1. række i koncertsalen. Denne feature kan naturligvis slås til og fra som man lyster.

Lydmæssigt klarer Jawbone BIG JAMBOX sig ret godt, den spiller klart og tydeligt og den kan faktisk spille forholdsvis højt, med de små dimensioner in mente naturligvis. Lyden er enormt klar og detaljeret og selv udendørs, hvor den står helt for sig – formår den at gengive lyden som den bør lyde – godt klaret!

Konklusion
Der findes rigtig mange trådløse højttalere og fra at være “rene” Apple dockingstationer, ser man efterhånden rigtig mange bluetooth-baserede, hvilket giver rigtig god mening, da man så kan bruge det på tværs af platforme og med både mobiltelefoner, tablets, pc/mac’s og meget andet.

Jawbone BIG JAMBOX leverer en imponerende flot lyd fra en så kompakt enhed og har rigtig flot spilletid på op til 15 timer. Bluetooth er en god “gammel” gennemprøvet standard, som betyder at udfald og skrattende lyd ikke er noget man normalvis oplever – så længe man holder sig i en radius af omkring 10 meter fra Jawbone BIG JAMBOX som er rækkevidden på en standard bluetooth enhed. Høj kvalitet, god lyd og fantastisk brugervenlighed kendetegner Jawbone BIG JAMBOX.

[checklist]

  • 100% trådløs
  • Lang batteritid
  • Flot og lækkert design

[/checklist]
[badlist]

  • Prisen

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 2499,-

Fås bl.a. hos Apple Premium Resellers, Dustin og Cableman.

Find den bedste pris på Jawbone BIG JAMBOX

Udlånt af
Jawbone

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har været så heldige at få fingrene i et spritnyt produkt, fra en producent som vi ikke tidligere har beskæftiget os med, nemlig Jawbone. Bag det lidt "skæve" navn gemmer sig en producent af mobile livsstilsprodukter, dette dækker pt. headsets og mobile højttalere -...Jawbone BIG JAMBOX