søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserJabra Supreme

Jabra Supreme

Efter et par dage uden anmeldelser af headsets er det igen tid til at kaste sig over et bluetooth headset, denne gang fra Jabra.

Jabra er en del af GN Netkom, som er en af de tunge drenge på markedet for kommunikationsprodukter og de fleste kender nok også GN Netkom produkterne fra arbejdet og måske Jabra fra fritiden.

Jabra Supreme hedder produktet vi kigger på denne gang, et bluetooth headset der kan anskaffes for lige omkring 600,-, lad os se hvad du får for pengene.

Hvad er der i kassen?
Jabra Supreme kommer i en flot sort emballage, hvor man både kan læse om de mange features  og se produktet via ruden i fronten. I emballagen finder man Jabra Supreme, en 220 volt lader, ekstra ørepude, ekstra ørebøjle, USB kabel og 12 volt adapter til bilen. Du har med andre ord mulighed for at lade Jabra Supreme i både bil og hjemme.

I selve emballagen er en QR kode, og scanner man denne med sin smartphone får man adgang til en Jabra Supreme App – ganske gratis. Mere omkring denne senere.

Se vores unboxing video af Jabra Supreme nedenfor.

[youtube id=”2hWExOTz_kY” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Hvis vi skal starte med designet, så er Jabra Supreme lavet i koksgrå plast, med lidt sorte gummi-effekter. Designet er klassisk med en mikrofonarm, en ørepude og et ørebøjle som holder Jabra Supreme på plads. Denne “opbygning” hører klart til mine favoritter, for Jabra Supreme sidder tæt på øret, uden at klemme og/eller skulle sidde inde i øregangen. Ørebøjlen sørger for at holde headsettet sidder hvor det skal, og den bløde ørepude gør at Jabra Supreme er behagelig at have på, selv i længere tid. Som nævnt tidligere medfølger der en ekstra ørebøjle og ørepude, så det kan tilpasses netop dig. På mit øre sidder det glimrende, og jeg har normalt ikke nemt ved at finde headsets og hovedtelefoner der er “kompatible” med mine ører. Jeg tror Jabra Supreme er så “universal” som det kan være, og derfor passer til de flestes ører.

På headsettet er der én knap på ydersiden, der bruges til at modtage og afvise opkald, bagpå er der et USB stik til opladning og/eller opdatering samt volume kontrol. I bunden et par led dioder der viser bl.a. bluetooth aktivitet og om det tændes/slukkes.

Selve mikrofonarmen kan foldes og når du folder den sammen slukker Jabra Supreme automatisk – smart! Selve mikrofonarmen gør at mikrofonen kommer tættere på din mund, end et headset der stopper næsten helt oppe ved øret, resultatet er at du går bedre igennem med Jabra Supreme og ikke behøver tale nær så højt.

Jabra Supreme er måske ikke det smarteste headset på markedet, men designet er ganske anonymt og kan gå til både privat og erhvervsmæssig brug. Kvalitetsmæssigt er der ikke noget at sætte en finger på, Jabra Supreme er i top-kvalitet og føles og mærkes som et produkt af rigtig høj kvalitet.

Skal vi kigge lidt nærmere på hvilke features Jabra Supreme tilbyder, kan følgende bl.a. fremhæves:

  • Voice Control / Guidance: Du kan sige “answer” og så acceptere du kaldet, ligesom du får af vide i Jabra Supreme hvem der ringer, såfremt personen findes i din telefonbog. Første gang du tænder Jabra Supreme får du også en guide i hvordan du får Jabra Supreme parret med din telefon, på engelsk godt nok, men det fungerer rigtig fint.
  • 24mm højttaler: For et bredt lydbillede, giver rigtig god lyd, både snak og ved evt. afspilning af musik
  • Kan bruges til 2 bluetooth telefoner samtidig, dvs. du kan bruge den sammen med kæresten – hvis det ex. ligger fast i bilen.
  • Kan bruges til at streame musik, gps instruktioner ol., fra din telefon
  • Op til 6 timers taletid og 15 dages standbytid
  • Aktiv støjdæmpning: Så du hører klart og tydeligt hvad din samtalepartner siger, fungerer rigtig godt!
  • Vindstøjsreduceret mikrofon: Fjerner en del vindstøj, så modtageren ikke behøver vide at du står ude i stormen, dette fungere også rigtig fint i praksis og jeg har endnu ikke oplevet én teste der brokkede sig over at jeg benyttede Jabra Supreme ved samtale.

Generelt er Jabra Supreme et virkelig behageligt produkt at bruge, jeg har brugt det som “fast” headset i en periode i forbindelse med arbejde, og det er rart at bruge, har super god lyd både den ene og anden vej, og så er jeg vild med muligheden for at folde det sammen, ligge det på bordet sammen med telefonen og så bare åbne det og tage det på øret når man vil acceptere opkaldet. Der går lige et kort øjeblik førend det har forbindelse til telefonen, men der er tale om et splitsekund. Jeg har før prøvet andre headsets hvor der lige gik en rum tid førend de var klar og her ville denne feature være nytteløs.

Som nævnt tidligere, er det muligt at hente en gratis app til ens smartphone ved navn “Jabra Supreme”, dvs. den passer kun til netop dette headset. I App’en kan du bl.a. se hvor højt du snakker, oprette små lydnotater og læse en elektronisk manual. Der er ikke meget indhold i app’en, men du har manualer lige ved hånden og kan slå op i denne hvis der pludselig opstår noget du er i tvivl om.

Konklusion
Som nævnt har jeg brugt Jabra Suprem som mit primære headset til dagligt i en periode og er meget positivt overrasket over både pasform såvel som lydkvalitet. Dertil skal det nævnes at det holder ret længe, både i standby og ved tale (Op til 6 timer) så ikke noget med at lade op i løbet af dagen, medmindre man taler uafbrudt – og det er vel de færreste der gør dette?

Jabra Supreme er på kort tid blevet en af mine favoritter, og et headset jeg varmt kan anbefale til alle der ønsker et stilrent headset med god lyd, god pasform og flotte features til en fair pris.

[checklist]

  • Rigtig god lyd
  • Rart at have på, også i længere tid
  • Inkl. 12 og 220 volt adapter

[/checklist]
[badlist]

  • Lidt konservativt design

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Er på markedet nu, set til 572,-

Find den bedste pris på Jabra Supreme

Udlånt af
Jabra

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Efter et par dage uden anmeldelser af headsets er det igen tid til at kaste sig over et bluetooth headset, denne gang fra Jabra. Jabra er en del af GN Netkom, som er en af de tunge drenge på markedet for kommunikationsprodukter og de fleste...Jabra Supreme