søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserJabra Freeway

Jabra Freeway

Det er kun få dage siden vi sidst havde et Jabra produkt mellem hænderne, nemlig Jabra Supreme. Denne gang skal det ligeledes handle om en bluetooth enhed til håndfri betjening af mobiltelefonen, men denne gang er det en såkaldt “speakerphone” som er beregnet til at klipse fast på solskærmen i bilen. Vi har tidligere anmeldt et lignende produkt, nemlig SuperTooth Buddy som er et genialt og simpelt produkt – lad os se om Jabra Freeway slår Supertooth’en.

Hvad er der i kassen?
Jabra Freeway kommer i en nydelig ille sort æske, med det karakteristiske sort/gule Jabra logo, billeer af enheden og naturligvis en beskrivelse af produktets vigtigste features og nogle af de priser Jabra Freeway har vundet.

I æsken finder man Jabra Freeway, 1 USB kabel, en 12 volt adapter til bilen og en quick start guide.

Se vores unboxing video af Jabra Freeway nedenfor.

[youtube id=”_4rDn2mu2Do” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Jabra Freeway er forholdsvis lille, den er dog en del større end føromtalte Supertooth Buddy. Den er lavet i sort/koks plastik med en “rubberized” overflade der er med til at give et mere eksklusivt udseende. Højttalerenhederne er betrukket med sort akustik stof. Finishen er virkelig lækker, og man fornemmer straks at dette er et produkt af rigtig god kvalitet.

På forsiden af Jabra Freeway er der i alt 6 knapper, og det kan måske virke lidt voldsomt, men det giver god mening med Jabra Freeway. Der er knapper til at justere volumen, knap til mute on/off, en svar/afslut knap samt 2 mere specielle knapper, nemlig til voice commands og FM transmitteren.

Knapperne er placeret ude ved kanterne, så du lærer lynhurtigt hvor knapperne sidder, uden at skulle kigge på Jabra Freeway – for så er det man tager øjnene fra vejen.

På siden af Jabra Freeway er et USB stik og en on/off knap, og bagpå selve bøjlen der holder Jabra Freeway fast på solskærmen.

Hvis vi skal kigge på den mere tekniske del, så er Jabra Freeway udstyret med 3 højttalere som tilsammen skulle give “virtuel surround sound”, indbygget FM-transmitter, stemmestyring og stemmeguide, mulighed for at bruge den med 2 telefoner samtidig og sidst men ikke mindst, mulighed for at streame musik mv. fra din mobiltelefon.

Selve betjeningen og opsætningen af Jabra Freeway er nok blandt det letteste jeg endnu har prøvet, første gang du pakker den ud, skal den lige lades op og derefter guides du af en engelsk stemme, igennem opsætningen og parringen med din telefon. Det er virkelig godt lavet og det lyder ikke bare smart, det er smart! Stemmen fortæller dig at du skal indstille din telefon til parring, søge efter enheder og indtaste en given pin-kode hvis du bliver spurgt om dette, således bør alle kunne opsætte og parrer Jabra Freeway.

Den føromtalte kvindestemme følger dig, for det er også hende der fortæller dig hvem der ringer, såfremt personen er oprettet i din telefonbog, igen er det på engelsk så “Hans Jørgen” lyder lidt sjovt, men det virker faktisk også bedre end man turde forvente. Ønsker du at besvare, eller afvise siger du blot “answer” eller “ignore”. Det kan måske virke lidt tåbeligt at sidde og snakke til din bluetooth speakerphone, men det gør at du undgår at slippe rattet. Du kan også bruge talemenuen til at ringe til en person i din telefonbog, lave genopkald til den sidste person du har snakket med og en række andre ting.

Jabra Freeway indeholder også en FM-transmitter og sammen en smartphone kan du faktisk omdanne din bil til et rullende diskotek, for det betyder at du kan afspille musik eller video på din telefon/smartphone som er koblet sammen med Jabra Freeway, som så fører musikken over til din bil-radio, uanset alder – den skal bare have FM-radio og det har de fleste i Danmark. Du trykker blot på “FM” knappen, så vil Jabra Freeway fortælle dig hvilken frekvens du skal indstille radioen på og herefter vil al lyden komme ud af dit anlæg i bilen, både musik, opkald mv., det er altså også ret genialt! Så er det pludselig ikke så vigtigt at din bilradio hverken har USB stick, bluetooth eller andre moderne features, for nu kan du bare bruge din mobiltelefoner som medieafspiller, sammen med Jabra Freeway.

En af de ting jeg bedst kan lide ved Jabra Freeway er at den automatisk tænder og slukker når man går ind og ud af bilen, så du behøver hverken huske at tænde eller slukke den når du forlader eller kommer til bilen. Så længe bluetooth er til på din telefon, vil den indbyggede G føler i Jabra Freeway automatisk tænde og parrer med telefonen så snart du stiger ind i bilen. Du får et “connected” retur fra kvindestemmen, og de første par gange skal man nok lige vænne sig til at der er en der snakker til en med det samme man åbner bildøren, man vænner sig dog hurtigt til det. Fordelen er at du kan lade telefonen ligge i lommen, så du behøver slet ikke tjekke om enhederne er parret, for det har du jo lige fået af vide.

Jabra Freeway har, efter Jabra’s oplysninger, op til 14 timers taletid og hele 40 dages standbytid, det betyder at der er rimelig længe mellem opladningerne, og når det endelig er nødvendigt sker det nemt via den medfølgende 12 volt adapter.

Jeg vil ikke umiddelbart betegne lyden i Jabra Freeway som “surround sound” og jeg ved ærlig talt heller ikke hvad man skulle bruge det til, så længe der er tale om en bluetooth speakerphone. Lyden i Jabra Freeway er derimod fremragende og du kan klart tydeligt hører personen i den anden ende. Det er tydeligt at højttalerne i Jabra Freeway er af høj kvalitet, da lyden er utrolig klar og detaljeret.

Modtageren i den anden ende kan også hører dig klart og tydeligt og generes ikke af den støj der kan være i bilen når hastigheden er høj, eksempelvis på motorvejen, her går man også fint igennem, uden at skulle sidde og råbe for at overdøve støjen i bilen.

Konklusion
Jabra Freeway har været fast inventar i min bil siden den kom ind af døren og det har den klaret til UG. Folk brokker sig ikke over du taler i headset og du kan klart og tydeligt hører personen du taler med, selvom du kører på motorvejen med den hastighed det nu engang medfører.

Betjeningen er enkel og ligetil og en fed feature er at en stemme guider dig gennem opsætningen, ligesom at du får af vide hvem der ringer og har mulighed for at bruge forskellige former for stemmestyring.

Pænt design, god kvalitet, nem betjening & fede features – der er ikke meget at komme efter ved Jabra Freeway.

[checklist]

  • Utrolig brugervenlig
  • Rigtig god lyd og mikrofon
  • Automatisk tænd/sluk

[/checklist]
[badlist]

  • Kun engelsk stemme/vejledning

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 549,-

Find den bedste pris på Jabra Freeway

Udlånt af
Jabra

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

8 KOMMENTARER

  1. Så er spørgsmålet blot hvordan de to “Jabra FREEWAY” “SuperTooth Buddy” klare sig mod hinanden. Lad mig sige det sådanne personen som jeg evt vil købe en sådanne til i julegave kan ikke engelsk, opsætningen kan vi jo godt hjælpe ham med men er det et problem i hverdagen?

  2. Hej Dorte,

    Jeg ville uden tvivl vælge Jabra Freeway, da den har vibrationssensor og helt generelt er mere brugervenlig og har en væsentligt bedre lyd og samtalekvalitet efter min mening. Jeg har benyttet Supertooth Bubby i en ganske lang periode og har nu brugt Freeway’en i en tilsvarende periode og det er pt. den bedste håndfri løsning jeg er stødt på.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

  3. hej. har købt jabra freway men kan ikke få den til at ringe op fra min telefonbog. det lyder som om din kan, men jeg kan ikke læse at jeg gør noget forkert i forhold til hvad der står jeg skal gøre. jeg spurgte i forretningen og der sagde de at de heller ikke kunne få deres til det. så overvejer at levere den tilbage og få en parrot minkit+ istedet, selvom de siger lyden er lidt dårligere. anden fordel er at det er på dansk. men hvis du kan skrive til mig hvordan den kan komme til at virke ville jeg gerne beholde den.

    hilsen lotte

    ps: den helt nye parrot neo, er den bedre i lyd end minikit?

  4. Hej
    Hvad med en sammenligning med jabra tour og jabra journey?
    Det kunne være dejligt inden jeg køber en 🙂

  5. Lotte:
    Jeg skal lige have afprøvet dette, jeg har fundet den formulering du referer til og det er muligvis mig der får det formuleret forkert.

    Steen:
    Jeg skal forespørge hos Jabra om det er muligt 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

  6. Kan man sende henvinsniger fra sin mobil GPS navigation til Jabra Freeway over bluetooth på samme måden som tale og musik?

    Jeg kan ikke høre hvad der bliver sagt når jeg bruger mobilens højttaler.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er kun få dage siden vi sidst havde et Jabra produkt mellem hænderne, nemlig Jabra Supreme. Denne gang skal det ligeledes handle om en bluetooth enhed til håndfri betjening af mobiltelefonen, men denne gang er det en såkaldt "speakerphone" som er beregnet til...Jabra Freeway