søndag, december 22, 2024
ForsideArtiklerIndret det fede hjemmekontor

Indret det fede hjemmekontor

Ifm. COVID-19/Corona virus er det blevet mere end almindelig for mange af os at arbejde hjemme. Mange har måske været vant til at udført arbejdet hjemmefra i ny og næ, mens andre har haft faste hjemmearbejdsdage. For tiden arbejder flere af os hjemmefra som udgangspunkt og det ser ud til at vi fremadrettet skal vænne os til “the new normal” som for mange af os formentlig byder på flere og mere faste hjemmearbejdsdage.

Men med flere dage på hjemme-kontoret begynder kravene til indretningen også at stige, nu dur det altså ikke længere at sidde med den bærbare i køkkenet eller på spisebordet – så mange har derfor måtte indrette kontorer og arbejdspladser i hjemmet.

I denne artikel giver vi vores bud på hvordan man indretter det fede hjemmekontor til den digitale hverdag.

Skrivebordet

Den optimale løsning er naturligvis et hæve-sænke bord, så du har mulighed for at stå op i løbet af dagen, men er der ikke plads eller mulighed for dette, så prioriter et skrivebord/bordplade med en god dybde. En god dybde betyder du har fornuftig afstand til skærmen og plads foran dig til mus/tastatur og evt. papirer.

IKEA har hæve/sænke borde fra 2300,- og almindelige skrivebord (Til professionelt brug) fra ca. 999,- Husk på at hvis man køber et skrivebord til “privat” brug, så er den typisk ikke nær så slidstærk og ikke beregnet til 8 timers brug hver dag, så begynder det hurtigt at se træt/slidt ud – så kender du årsagen…

Kontorstolen

Kontorstolen er næsten lige så vigtig som skrivebordet, for man skal kunne sidde ordentligt og korrekt foran skærmen, ellers er der alt for stor risiko for at man får problemer med eksempelvis ryggen. Det kan være fristende at bruge en stol fra spisebordet, en klapstol eller lign. man lige har stående, men man får prioritere en rigtig kontorstol som man indstilles i højden, har justerbart sæde og ryglæn, så man får den korrekte støtte.

Kontorstole fås også i rigtig mange forskellige udgaver og prisklasser, men her er det også værd at investere lidt ekstra og få en kontorstol der er beregnet til professionelt (dagligt) brug og ikke den billigste stol fra en møbelbutik som er beregnet til sporadisk brug. Den dyre stol vil i udgangspunktet give dig langt bedre komfort og på den lange bane vil holdbarheden også være bedre.

IKEA har kontorstole i alle prisklasser, både de helt billige og de “halvdyre” profesionelle stole der dog stadig er langt billigere end fra den traditionelle kontorforsyning.

Skærm(e)

De fleste får stillet en bærbar PC til rådighed af deres arbejdsgiver, og ofte sammen med en dock og én eller flere skærme alt efter hvad der giver mening ift. ens arbejdsopgaver. Personligt foretrækker jeg én stor skærm over 2 mindre, mens andre foretrækker en to-skærms løsning. Uanset hvad, er det vigtigt at skærmene kan placeres og justeres så du har den rigtige synsvinkel og ikke ser for meget op eller ned på skærmene. Overkanten af skærmen bør være nogenlunde i øjenhøjde, så man kigger let ned på skærmen.

Vil man gerne erstatte 2 skærme med én stor skærm, så kan man med fordel kigge på en skærm i 21:9 formatet, der kan bl.a. fås en 34″ Samsung S34J550WQU til ca. 2800,-

Er der ikke mulighed for justering af de skærme der stiles til rådighed, kan det være en ide at investere i eksempelvis en skærmholder med arm så skærm(ene) kan justeres både op/ned og til siderne.

Mus og tastatur

Glem at bruge den bærbare som tastatur, du skal kunne sidde ordenligt og det kræver et “rigtig” sæt med fullsize tastatur og en god mus.

Om sættet er trådløst eller ej, er nok lidt en smagssag, lige så vel som at økonomien kan spille ind. Det er dog være lækkert at slippe for alt for meget kabelrod, hvorfor den trådløse løsning måske er merprisen værd.

Skal du bruge kontoret/arbejdspladsen med både arbejds-computer samt eget udstyr, kan det være en fordel at vælge en løsning fra eksempelvis Logitech hvor du på mus, såvel som på tastatur kan oprette flere forskellige profiler, så du kan benytte det samme sæt mus/tastatur med op til 3 forskellige enheder. Skiftet mellem enhederne sker ved tryk på én knap!

Personligt er jeg kæmpe fan af MX Keys tastaturet, det er enormt lækkert at skrive på, står stabilt på bordet og kan tilsluttes både Bluetooth og Logitech’s Unifying USB stik, derudover er der 3 profiler så det kan bruges med arbejdscomputer, den private Macbook og en iPad eksempelvis. For mig er det et stort plus at det kan bruges på tværs af PC og Mac-enheder.

Det samme gør sig gældende med MX Master 3 musen, den kan også bruges på op til 3 enheder samtidigt, man skal så bare lige vende musen om og skifte profil via en lille trykknap. Musen har en god størrelse og kan konfigureres til at passe præcist til de opgaver man oftest udfører. Som tastaturet kan musen tilsluttes via Bluetooth eller via medfølgende Unifying USB stik.

Webcam

De fleste bærbare PC’er har et indbygget webcam idag, men kvaliteten er ofte rimelig ringe og så kræver det at den bærbare PC står åbent når du benytter kameraet. Det giver nogle begrænsninger, og måske er du bare træt af at alle skal se dig “nedefra”.

Hvis man bruger mange timer på online møder via Teams, Zoom, Google Meet eller lign., så kan det give god mening at investere i et “rigtigt” webcam hvor du ikke kun får bedre billede og lydkvalitet, du får også mulighed for at placere webcam’et hvor du ønsker det, eksempelvis ved siden af, eller ovenpå din skærm.

Der findes et hav af forskellige webcams, men sørg for at vælge et “ordentligt” webcam så du får en opgradering ift. det din bærbare PC er født med. Min anbefaling vil være et 1080p eller 4K kamera, så man er lidt “fremtidssikret” og kan optage video i høj kvalitet og naturligvis deltage i videoopkald/møder i så høj kvalitet som forbindelsen tillader det. Et dyrere webcam har typisk en bedre og mere lysfølsom sensor, som gør at det performer bedre under svære lysforhold og derudover får man ofte lidt eksta features i de dyrere modeller.

Vi kan anbefale Logitech C925 hvis du har en ældre PC/Mac med USB 3.0 og Logitech StreamCam hvis du har en nyere PC med USB-C.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer