Buffalo Technology fortsætter deres satsning på den hurtige USB-3 standard med to nye eksterne harddiske. Ministation 3.0 er en lille og let disk til brugere som vil have meget lagring i lommen. Modellen leveres enten med 500 GB eller 1 TB og kan fås både i sort og hvid. Drivestation 3.0 er en større model, der primært er beregnet til skrivebordet og tilbyder mere lagerplads med enten 1, 2 eller 3 TB. Den hurtige USB 3.0 standard giver helt op til 5 Gbit pr. sekund i overførselshastighed, hvilket gør den betydeligt hurtigere end forgængeren med USB 2.0. Naturligvis er enhederne bagudkompatible, så de også kan anvendes til computere med USB 2.0.
Desuden lanceres to nye tilsvarende modeller med USB 2.0, hvor det ydre design er helt ens. Ministation 2.0 fås med 320 GB, 500 GB eller 1 TB, mens Drivestation 2.0 findes med 1 TB eller 2 TB. Overførselshastigheden med USB 2.0 ligger på op til 480 Mb. pr sekund.
Med alle USB-3 modeller kommer der backupsoftware til PC og til MAC-brugerne understøttes der Apple Time Machine.
Til dem der ikke har indbyggede porte til USB 3.0 på deres computer, er der mulighed for at anskaffe sig et udvidelseskort fra Buffalo, så at man alligevel kan bruge den nye hurtige teknologi.
Pris og tilgængelighed:
Samtlige modeller er tilgængelige fra idag og distribueres i Danmark af Actebis og Ingram Micro. Garantitiden er to år.
Produktbetegnelse og cirkapris, inklusiv moms:
Drivestation USB 2.0
HD-LB1.0TU2-EU – 1TB – 599 DK,
HD-LB2.0TU2-EU – 2TB – 999 DK,
MiniStation USB 2.0
HD-PC320U2/BK-EU-320GB – 399 DK,
HD-PC500U2/BK-EU-500GB – 499 DK,
HD PC1TU2/BB-EU – 1TB – 899 DK,
DriveStation USB 3.0
HD-LB1.0TU3-EU – 1TB – 699 DK,
HD-LB2.0TU3-EU – 2TB – 1199 DK,
HD-LB3.0TU3-EU – 3TB – 1899 DK,
MiniStation USB 3.0
HD-PCT500U3/B-EU-Sort og hvid – 500GB – 599 DK,
HD-PCT1TU3/BB-EU- Sort og hvid – 1TB – 999 DK,
Kilde: Buffalo