søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederBilledeHP introducerer nyt VR-headset med avanceret sensorsystem til udviklere og virksomheder

HP introducerer nyt VR-headset med avanceret sensorsystem til udviklere og virksomheder

Med et avanceret og topmoderne sensorsystem integreret i HP’s nye VR headset, Reverb G2 Omnicept Edition, udstyres VR-softwareudviklere med muligheden for at designe mere personlige, adaptive og indlevelsesrige VR-oplevelser, som virksomheder kan anvende til træning, samarbejde, læring og designprocesser.

I dag introducerer HP Inc. et nyt VR-headset, der går under navnet HP Reverb G2 Omnicept Edition, der bygger videre på fundamentet fra HP Reverb G2. Det nye VR-headset fra HP henvender sig til VR-softwareudviklere og udstyrer dem med muligheden for at designe mere personlige, adaptive og indlevelsesrige VR-oplevelser til virksomheder – takket være et nyt og avanceret sensorsystem, der måler kropssprog, ansigtsudtryk og puls. Sensorerne muliggør menneskelig indsigt i realtid, der forbedrer trænings- og undervisningsmuligheder med henblik på at styrke samarbejde, læring og designprocesser.

“Vi har designet en kraftfuld, adaptiv VR-løsning, der fremskynder mulighederne inden for VR markant, og som for alvor viser teknologiens potentiale til at transformere samfundet og den måde, vi interagerer med teknologi på,” siger Jim Nottingham, general manager og global leder, Advanced Compute and Solutions, HP Inc. “HP Omnicept-løsningen åbner nye døre for VR-udvikling og dens indvirkning på virksomhedstræning, fjernundervisning, samarbejde og forskning. Denne datadrevne tilgang er fundamental for at skabe endnu bedre brugercentrerede VR-oplevelser i fremtiden.”

Nye og bedre måder at samarbejde på
Folk udvikler og tilpasser sig hele tiden nye måder at interagere med hinanden på igennem teknologi – en udvikling som Covid-19 i høj grad har sat skub i. I 2021 estimeres det at 25-30 % af arbejdsstyrken vil arbejde mere hjemmefra, hvilket udløser et øget behov for nye og smartere måder at samarbejde på. Det nye HP Reverb G2 Omnicept og Omnicept SDK er designet til at give en mere menneskelig og personlig VR-oplevelse, der understøtter samarbejde, træning og undervisning på tværs af brancher og platforme i verden, hvor hjemmearbejde i stigende grad er blevet en del af den nye normal.

HP Reverb Omnicept Solutions

Gennem avancerede og topmoderne sensorer integreret i HP Reverb G2 Omnicept Edition, er det muligt at fange fysiologiske reaktioner fra slutbrugeren ved at overvåge og måle øjne, puls, pupiller og ansigtstræk. Den integrerede Omnicept SDK, der drives af avancerede maskinindlæringsalgoritmer, fortolker herefter den indsamlede data og giver udviklere mulighed for at udvikle en mere brugercentreret VR-oplevelse.

Billeder og andet pressemateriale kan findes her.

Pris og tilgængelighed
· HP Reverb G2 Omnicept Edition forventes at være tilgængelig i januar, prisen er endnu ikke fastsat.

Om HP

HP Inc. skaber teknologi, der gør livet bedre for alle mennesker over hele verden. Gennem vores portefølje af printere, PC’er, mobile enheder, løsninger og services, skaber vi oplevelser, der forbløffer. Mere information om HP Inc. er tilgængelig på http://www.hp.com

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer