HP Inc. har netop lanceret HP Elite x2, der med sit robuste design og høje ydeevne passer perfekt til forretningsfolk på farten.
”Vi har glædet os til at kunne lancere Elite x2, der har den enkelthed og elegance, som kendetegner HP. Den er udviklet ned til mindste detalje og med erhvervslivet for øje”
udtaler Frank Brassart, chef for Commercial Mobility i Personal Systems EMEA hos HP Inc. og fortsætter:
”Udover dens design er de bedste egenskaber ved Elite x2 uden tvivl, at den er i topklasse både i forhold til sikkerhed, ydeevne og robusthed. Den leverer – den er effektiv og kan uden problemer fragtes fra a til b. Og dertil gør batteriet tabletten perfekt til en lang arbejdsdag”
Bang & Olufsen sikrer lyd i topklasse i en næsten lydløs tablet
HP Inc.’s samarbejde med Bang & Olufsen betyder, at Elite x2 er udstyret med lyd i topklasse og dertil understøttes af HP Noise Reduction Software, der sikrer, at deltagere i telefonmøder kan høre og bliver hørt med uovertruffen kvalitet og tydelighed.
Tabletten der kan klare en krig
Elite x2 er klar til slagmarken – både i ordets egentlige forstand og til erhvervslivets slagmark. Den opfylder det amerikanske militærs standard, “MIL-STD”, så den kan modstå selv de mest krævende forhold.