torsdag, november 21, 2024

GAEMS G155

Der er helt sikkert nogle spillekonsol-ejere derude, der til tider har savnet deres PlayStation 3 eller Xbox 360 mens de var i toget eller et andet sted, hvor de ikke har haft andet til rådighed end tid. Mange tyer til deres mobiltelefon, men disse er sjældent nok til at få en dedikeret gamer til at glemme den bane han netop har nået til i sit nye yndlingsspil på konsollen. Det er netop disse personer som man har haft i tankerne da man udviklede GAEMS G155 og mobil gaming har ændret sig lige siden.

Hvad er der i kassen?
Selve GAEMS G155 enheden (tasken om man vil), HDMI-kabel, to tilbehørstasker, bund af skum til PlayStation 3 Slim og Xbox 360 (begge modeller) og strømadapter med EU og UK adaptere.

Design
GAEMS G155 har ændret sig drastisk fra det koncept, som blev fremvist til E3 i 2010 og resulterede i massevis af mundvand på gulvet i hallerne dette år. GAEMS G155 er blandt andet vokset i størrelse for at gøre plads til gamerens tilbehør, såsom controller, headset og mere til. Derudover har den større størrelse også givet designerne plads til at udtrykke et mere sofistikeret look med mere bløde former, som desuden afspejler nutidens trend mere.

GAEMS G155 gør sig først bemærket når den er foldet ud på bordet og man er i gang med at spille, for det er først her at folk for alvor åbner øjnene op da det går op for dem at der ikke er tale om en forvokset kuffert. Trods sin størrelse så overholder GAEMS G155 de internationale regler for håndbagage i flyet, men man skal begrænse mængden af tilbehøret man vil have med, for GAEMS G155 vejer lige under 4 kg alene. Dermed overholder producenten mottoet om at du kan tage din konsol med og spille, hvor du vil.

Man ved på forhånd at skærmen i GAEMS G155 er på 15,5”, men alligevel får man en skuffende følelse når man pakker enheden op og finder ud af at skærmen fylder en meget lille del på bagcoveret. Det er muligvis af nødvendighed at det står sådan til, men det er ærgerligt, for der er som minimum plads til 19”, men måske har vi noget at glæde os til i fremtiden. Det skal dog nævnes at når man først er i gang med at spille og sidder relativt tæt på vil man ikke savne mere plads, da løsningen hovedsageligt er midlertidig og alternativet er at man spiller på en 4” smartphone.

Under selve skærmen på GAEMS G155 finder man indstillingsmuligheder for farvegengivelse, kontrast, lysstyrke og det man ellers forventer af en fladskærm. Derudover er der plads til to 3.5mm jack-stick så venner der spiller sammen kan isolere sig fra omverdenen, idet man kan forvente at GAEMS G155 bliver anvendt i travle miljøer med en masse larm. Hvis ikke, er der også indbyggede højttalere til dem der ønsker dette. Det er dog begrænset, hvor meget ”bang for the buck” disse højttalere kan præstere.

Til trods for at denne forvoksede GAEMS G155 har gjort plads til tilbehør og kabler så er der desværre ikke også tænkt på spillene, som man kan forvente folk gerne vil have med. Det er ikke anbefalelsesværdigt bare at smide dem i GAEMS G155 da man kan risikere at skade skærmen. Hvis man altså ikke har sine spil installeret på harddisken så skal man enten transportere disse separat eller holde sig til det spil, der er i maskinen. Der er ingen tvivl om at mange slet ikke vil savne denne funktion, idet mange nøjes med at spille et spil ad gangen.

Funktionalitet
Som forventet er GAEMS G155 ikke 100% mobilt, idet både skærm og konsol skal have strøm, men man er dog af producenten suppleret med 2 adaptere til hvis man rejser i lande med EU eller UK stik. Man kan undre sig over at man ikke i samme omgang tog US-stik med…

Når man starter GAEMS G155 bliver man mødt med firmaets logo ”G” og til at starte med bliver man skræmt, idet opløsningen er så kantet at man skulle tro det var tegnet i fri hånd, men idet konsollens grafik slår til bliver alle tvivl sat på plads og man trækker på smilebåndet. Det er dog ikke skærmen der giver denne effekt, men derimod tilfredsheden ved at man nu kan spille mens man er ude at rejse eller bare væk hjemmefra uden at skulle slæbe uhåndterlige skærme med. Skærmen i GAEMS G155 er en 720p EL-LED med fin responstid og solid kontrast. Den er dog maksimalt egnet til to spillere og helst uden tilskuere, idet betragtningsvinklerne ikke er ligeså imponerende som resten af enheden. Man får naturligvis mest ud af at sidde lige foran GAEMS G155 og dette vil de fleste også acceptere, idet GAEMS G155 er tiltænkt dem der rejser og blot vil slappe af mens de får tiden til at forsvinde. Rejser med tog kan dog blive en smule problematiske, i hvert fald skulle man være uheldig at støde på en anden fellow gamer med samme passion for mobil gaming, der har fået siddeplads samme sted som dig selv. Dette skyldes at GAEMS G155 er meget pladskrævende og især når den er foldet ud. Dette skyldes skærmen der er placeret i låget, som man skal have ned i en fornuftig vinkel.

Kvaliteten på både lyd og billede er ikke hvad man får med et B&O anlæg eller Panasonic fjernsyn, men i denne kompakte størrelse, til en pris af hvad en almindelige computerskærm koster, kan man bestemt ikke forvente mere og man risikerer faktisk at blive positivt overrasket. Man har heldigvis ikke blot kastet en skærm i en kasse og gjort plads til en konsol, men der er tænkt mere over brugervenlighed med både højttalere og jack-sticks.

Konklusion
GAEMS G155 er et fornuftigt bud på, hvordan man kombinerer mobil gaming med hardcore gaming. Man har med denne fremragende enhed bevist at blot fordi man eventuelt rejser mege, behøvert man ikke gå på kompromis med sin lidenskab for spil. Man kan nu tage sit underholdningscenter med på tur og nyde god underholdning uanset, hvor man tager hen med sin GAEMS G155. Trods sine dimensioner går den som håndbagage på flyrejsen, så man slipper for ekstra opkrævning ved boarding. Størrelsen på GAEMS G155 er bevidst ikke kommenteret som værende hverken en god eller dårlig ting, idet folk selv skal vurdere om den ekstra størrelse er en irritationsfaktor eller om det er et nødvendigt onde for at man skal have alle sine ting samlet et sted.

[checklist]

  • Fly-venlig
  • 15,5″ LED slærm
  • Plads til tilbehør

[/checklist]
[badlist]

  • Ingen plads til spil
  • Betragtningsvinkel på skærm

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 1499,- hos Wupti.com

Find den bedste pris på GAEMS G155

Udlånt af
Tura Scandinavia

 

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Der er helt sikkert nogle spillekonsol-ejere derude, der til tider har savnet deres PlayStation 3 eller Xbox 360 mens de var i toget eller et andet sted, hvor de ikke har haft andet til rådighed end tid. Mange tyer til deres mobiltelefon, men disse...GAEMS G155