mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederFlash Player 11 kan levere 3D-spil og film i bio-kvalitet på computer...

Flash Player 11 kan levere 3D-spil og film i bio-kvalitet på computer og mobil

Adobes nye versioner af Flash Player og AIR gør det til en langt bedre oplevelse at se film og animationer på nettet. Samtidig er det nu blevet lettere at udvikle indhold og få det ud på flere platforme og mobile enheder, herunder Android, Apple iOS, Mac OS, Windows og BlackBerry Tablet OS. Den nye Flash Player 11 kan betragtes som ”en spillekonsol til web” og baner vejen for en ny generation af 3D-spil, der nu kan spilles på almindelige pc’er, tablets, smartphones eller tilsluttede tv.
En vigtig nyhed i Flash Player 11 og AIR 3 er Stage 3D, en teknik, der gør det muligt at udnytte grafikacceleratorer. Det giver en grafisk ydeevne, som er op til 1.000 gange højere i forhold til Flash Player 10. Det er dermed muligt at skabe animationer med millioner af objekter på skærmen og 60 billeder i sekundet. Videokonferencer i HD-kvalitet er et andet eksempel på softwarens nye muligheder.

Flash Player 11 og AIR 3 gør det muligt at fremstille nye datadrevne applikationer med back-end systemintegration på tværs af forskellige platforme, det gælder iPhone og iPad via AIR. Medievirksomheder kan også drage fordel af de nye funktioner og kan distribuere video i HD-kvalitet, der kører problemfrit. Det kan udnyttes af eksempelvis web- eller app-udbydere af spillefilm i biografkvalitet.

Flash Player findes i dag på mere end 98 procent af alle pc’er tilsluttet internettet. Adobe vurderer, at der ved udgangen af 2011 vil være mere end 200 mio. smartphones og tablets, som understøtter Flash-baserede applikationer via Adobe AIR (også Apple iOS-enheder). I slutningen af 2015 forventes antallet af enheder, der understøtter Adobe AIR, at have rundet en mia.

Adobe AIR er en applikationsplatform, der bygger videre på Flash Player, og som bruges til at udvikle enkeltstående applikationer, der ikke kører i en webbrowser, og som i vid udstrækning udnytter eksisterende kode. Udviklingsarbejdet forenkles, da AIR understøtter mange forskellige platforme og enheder.

Tilgængelighed
Både Flash Player 11 og AIR 3 er gratis software og kan downloades fra begyndelsen af oktober. Flash Builder og Flex, Adobes Open Source-baserede framework til at udvikle apps, vil begge understøtte de nye funktioner i nye versioner, der kommer før årsskiftet.

Download Flash Player 11

Kilde: Adobe

Kilde: Adobe

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer