Panasonic præsenterer i dag fem nye kompakte stereoanlæg: SC-HC55, SC-HC35, SC-HC25, SC-HC15 og SC-HC05.
Årets nye modeller kommer i flere farver og med slankere design i forhold til sidste års modeller. Fronten på SC-HC55, HC35 og HC05 er designet som et finmasket net af rustfrit stål for at synliggøre detaljer såsom højtalernes membraner. SC-HC55 og SC-HC35 er særligt designede til en enkel montering på væggen, og de falder naturligt ind i indretningen med en dybde på bare 69 mm. SC-HC55 har også en berøringsfølsom sensor, som gør det muligt at åbne og lukke fronten ved hjælp af en hurtig håndbevægelse foran enheden.
iPod/iPhone-dock
Integrerede universaldocks til iPod og iPhone findes på alle de nye modeller undtagen HC15. På HC55 og HC35 er docken og cd-afspilleren gemt bag et elegant og motoriseret frontpanel. På den mere raffinerede model SC-HC05 er iPod/iPhone-docken ligeledes gemt væk og kan tages frem til brug ved et let tryk på åbneknappen.
Alle modellerne har USB-indgang, og modeller med iPod/iPhone-dock har også funktionen Digital Music Connection, som gør det muligt at håndtere digitale lydfiler i deres oprindelige format uden digital-analog-konvertering. SC-HC55 og SC-HC05 er udrustede med Pure Direct Sound, en højtalerteknologi der reducerer den forvrængning, som opstår, når lyd reflekteres mod enhedens ydre.
Streamer musikken trådløst
Med SC-HC55 og SC-HC05 kan du også afspille musik fra din iPhone, iPad eller iPod touch uden at bruge docken. Bluetooth-teknologien gør det enkelt at streame musik trådløst fra disse modeller og selvfølgelig også fra andre Bluetooth-kompatible enheder som mobiltelefoner og bærbare computere. Disse to modeller kommer desuden med en Bluetooth Re-master funktion, som kompenserer den lyd, der går tabt i Bluetooth-overførslen og giver bedre lydkvalitet.
Ved at installere Panasonics internetradioapplikation vTuner til iPhone, iPad eller iPod touch kan du nemt lytte til favoritradiostationen med SC-HC55 og HC05-modellerne. Radio og andre funktioner kan uden problemer håndteres via fjernbetjeningen, hvis din iPod touch eller iPhone er tilsluttet docken.
Flere lydfunktioner (SC-HC55, SC-HC35, SC-HC05)
High-Quality Sound med Advanced Bamboo Cone-teknologi gør stemmer og dialog mere tydelig og skarp. Højtalermembranen er konstrueret i bambusfibre, hvilket bidrager til en fantastisk klar og ren lyd. Dual Passive Radiator udsender lyden fremad og bagud og neutraliserer uønskede vibrationer inde i højtaleren, hvilket giver en robust baslyd til trods for det slanke design.
Pris og tilgængelighed
Alle modellerne kommer i butikkerne til april. Priserne er endnu ikke fastlagte.
Kilde: Panasonic