søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: emporia TALK premium

Anmeldelse: emporia TALK premium

Vi kender alle sammen Nokia, Sony Ericcson, Samsung og de andre store producenter af mobiltelefoner, men navnet emporia, vil formentlig ikke få ret mange klokker til at ringe.

Indtil får få år siden, var der intet der hed ”ældre venlige” mobiltelefoner, og hvorfor er dette segment helt blevet glemt i producenternes ræs om at have flest megapixels, størst hukommelse, facebook applikationer og andre, for den ældre generation, unødvendige funktioner. Der findes nok desværre intet godt svar på mit spørgsmål, men faktum er at der er et enormt stort marked for de såkaldte ældrevenlige mobiltelefoner, der indeholder det mest nødvendige, og først og fremmest er simple at betjene.

Der findes i øjeblikket 2 primære producenter af ældrevenlige mobiltelefoner, Doro og emporia, og emporia er efter min mening dem der laver de klart mest lækre af slagsen, med en finish der er enhver moderne mobil værdig.

Vi skal denne gang kigge nærmere på emporiaTALKpremium, som er en af de 7 produkter emporia i øjeblikket har i sortimentet. Jeg er ret overbevist om at dette er en bevidst strategi fra emporia’s side, for hvorfor lave mobiltelefoner til det modne publikum, for så at overdynge dem med valgmuligheder? Sortimentet er passende, her er lidt til enhver smag, og det er nemt og overskueligt at finde en telefon man synes om.

Handy

Hvad er der i kassen?
emporiaTALKpremium leveres i en flot æske, der i første omgang ledte mine tanker hen på en lækker æske chokolade, men indholdet var noget helt andet, og mindst lige så godt – når man som Jeg er vild med gadgets.

I kassen finder man:
emporiaTALKpremium
Batteri
Beskyttelsesetui
Manual, bl.a. på Dansk
220 Volt lader

Her kan man virkelig tale om at skære ind til benet. Her er absolut intet unødvendigt indhold, men samtidigt er der alt hvad man skal bruge, og man kan tage mobiltelefonen i brug med det samme, uden at blive forvirret over kabler, CD-ROM, memorycards og hvad der ellers normalt kan medfølge.

Handy

Forud for anmeldelsen
Nu er jeg typen der sjældent har den samme mobiltelefon i mere end maks. 6 måneder, så jeg har med årene haft en del forskellige mobiltelefoner i hænderne. Jeg må dog samtidigt erkende at dette er mit første bekendskab med en såkaldt ”ældrevenlig” mobil, som kort fortalt går ud på at betjeningen skal være utrolig simpel, knapperne være store og tydelige, og med et display der kan læses, selvom synet måske ikke længere er optimalt. For at have det bedst mulige grundlag for denne anmeldelse, har jeg fået hjælp af min Morfar på XX år, som har brugt telefonen i det daglige i testperioden. Han bruger høreapparat og har haft svært ved at bruge en traditionel mobiltelefon, da de ikke umiddelbart fungere ret godt sammen med høreapparater, og samtidigt er knapperne ofte så små, at man nemt taster forkert.

Handy

Første indtryk
Hvis vi skal starte med en hurtig rundtur omkring emporiaTALKpremium, så har vi på venstre side en tænd/sluk knap, volume op/ned, og en knap der låser telefonen. Låsen fungere på samme måde som en tastaturlås på en traditionel mobiltelefon, her er den bare i en mere simplificeret udgave. Her er også stik til headset, hvis man skulle ønske at benytte telefonen i bilen med håndfri betjening, dette er dog ekstraudstyr.

På højre side finder man en lille skydeknap, med funktionerne menu og SMS, man skubber ganske enkelt blot skydeknap mod enten SMS eller MENU. Der er også en lille lommelygte indbygget, samt en alarmknap.

Forsiden er næsten så simpel som den kan være, der er tallene 1-9 og de gængse * og # knapper, samt 4 knapper yderligere. En grøn knap der fungerer som OK-knap, samt en rød der fungere som afbryder. I midten findes en op og ned knap, som udgangspunkt bladrer man i telefonbogen ved at trykke på disse, medmindre man har aktiveret menuen vha. knappen på siden af telefonen, så vil man bruge disse knapper til at navigere i menuen i stedet.

Displayet er på 2,0”, og er ikke specielt stort i forhold til hvad andre producenter reklamere med, men da der er tale om et helt andet segment er dette helt fint.

Selve telefonen er forholdsvis stor, men i lige netop dette tilfælde er det kun til emporiaTALKpremium’s fordel, da den er nem at håndtere og ligger godt i hånden, vægten ligger på 110 gram, hvilket også synes at være meget passende.

Selve designet af emporiaTALKpremium kan jeg personligt rigtig godt lide, det er tydeligt at der er lagt vægt på at telefonen skal udstråle kvalitet og elegance, og det er i høj grad lykkedes med de flotte alu-detajler og den generelt høje kvalitet af materialerne.

Handy

Funktionalitet
emporiaTALKpremium er ikke spækket med avancerede funktioner, såsom kamera, mp3-afspiller, GPS og lignende. Funktionerne er skåret ned det det basale, med fokus på at kunne ringe og SMS’e, hvilket er fint i tråd med målgruppen.

Der er dog blevet plads til en par funktioner derudover, bl.a. er der en lille lommelygte gemt i siden, programmerbar alarm, huskefunktion til fødselsdage, lommeregner og polyfoniske ringetoner.

Tasterne på emporiaTALKpremium er store, tydelige og reagere kun på pres, og ikke blot en lille berøring, det betyder at mobiltelefonen nemt kan betjenes at folk med nedsat bevægelighed i fingrene, som ellers ville ramme forkert på en tradionelt mobiltelefons små taster, der reagere på den mindste berøring.

Skærmen er, som tidligere nævnt, kun på 2,0” og her er tale om en god gammeldags af slagsen, med gul baggrund og sort skrift. Selvom der hverken er farver eller høj opløsning, er skærmen utrolig tydelig, og tal og bogstaver er så store at de kan ses, selvom synet måske ikke længere er hvad det har været.

I bunden af telefonen findes en lille plade der kan trækkes ud, på denne plade kan der noteres 5 personer, og disse personer kan indkodes i telefonbogen, således at man blot holder 1-5 nede, og så ringer man til personen med nr. 1-5 på listen. Dette er en genial feature hvis man har svært ved at bladre i telefonbogen, og har et begrænset behov for antallet af kontaktpersoner. Brugeren kan nemt trække den lille plade ud i bunden af telefonen, og kan se at ”Onkel Anders” har nr. 2, man holder 2-tallet nede og så er man i kontakt med ”Onkel Anders”. Det kan simpelthen ikke blive nemmere, og mere brugervenligt! I selve pladen er monteret en lille plastboks, som udover at gøre det nemmere at få ”nummerpladen” ud, også indeholder en lille renseklud til skærmen, så kan altid har denne ved hånden.

Jeg nævnte tidligere at min medanmelder, min morfar, bruger høreapparat, og dette er en af emporia’s helt store forcer, da den kan benyttes uden problemer selvom man bruger høreapparat. Jeg tør ikke sige hvordan det rent teknisk er opbygget, men den er uden tvivl optimeret til brug med høreapparat, og igen er dette helt perfekt, målgruppen taget i betragtning.

I daglig brug mærker man også tydeligt at der er taget hensyn til de små skavanker det gerne medfører at man kommer lidt op i årene, bl.a. er den udstyret med ekstra høj ringetone, så selvom man måske har glemt høreapperatet, så burde man opdage at telefonen ringe. Er dette ikke nok er den også udstyret med en kraftig vibrator og den grønne ON knap lyser når telefonen ringer. Ydermere så bliver telefonen ved med at ringe, indtil den bliver taget. Jeg ved at mange ældre kan have svært ved at nå at tage telefonen inden den normalt vil afvise opkaldet, eller viderestille til mobilsvarer, men denne bliver ved med at ringe, indtil personen der kalder op, ligger på.

Da der ikke er tale om en specielt avanceret mobiltelefon, så er standbytiden også ganske glimrende, og emporia oplyser 200 timers standbytid, samt 170 min. Taletid, inden telefonen igen skal oplades.

Handy

Specifikationer
• Speaker suitable for use with hearing aids
• Dual band GSM 900 / 1800 oder GSM 850 / 1900
• Painted plastic housing with extendable telephone book
• Dimensions: 121 x 57 x 15 mm
• Weight: 110 g
• Rechargeable battery: Li-Ion 3,7 V / 1200 mAh
• Standby time: up to 200 hrs.
• Talk time: up to 170 mins.
• Internal aerial
• Display: 2.0″ FSTN, 128 x 64 Pixel Mono with orange backlight

Konklusion
Som nævnt tidligere, så har jeg desværre ikke grundlag for at sammenligne emporiaTALKpremium med lignende produkter fra konkurrenten Doro. Men til gengæld har jeg haft hjælp af en repræsentant for målgruppen, som har udelukkende har rost emporiaTALKpremium. Han har aldrig snakket så meget i telefon som han gør nu, da han synes det var besværligt førhen. Nu tager han gladelig telefonen og ringer blot for at snakke. Det må næsten sige mere om emporiaTALKpremium, end sammenligninger med konkurrenternes produkter.

Der er tale om et utrolig simpelt produkt, som dog alligevel indeholder alle de nødvendige funktioner. Betjeningen er også simpel, og selvom man måske har nedsat bevægelighed i hænder, nedsat syn, eller bruger høreapperat, så kan emporiaTALKpremium sagtens betjenes, da der i udviklingen af produktet er tænkt på alle disse faktorer.

Jeg har derfor kun ros til over for emporiaTALKpremium, som i mine øjne er en perfekt mobiltelefon til den generation af ældre som gerne vil af med fastnettelefonen, men indtil videre er blevet forvirret af alle de ”nymodens” mobiltelefoner der er på markedet, eller blot ønsker at anskaffe sig sin allerførste mobiltelefon, her vil man bestemt ikke blive skuffet over emporiaTALKpremium – nem at bruge og med et rigtig lækkert design!

Karakter
90 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris 1695,- inkl. moms, uden abb.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 40 83 01 00.

Skrevet af
Noel Christensen

Dato
11-09-09

Udlånt af
Emporia Telecom

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer