mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserEdimax 3G-6210n Wireless 3G Router

Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router

Edimax er ikke det mest kendte brand i Danmark, hvor D-Link, Linksys og Netgear nok er de 3 mærker som folk har tilbøjelighed til at vælge, fordi de kender producenterne.

Edimax er en taiwanesisk producent med lokale kontorer rundt om i hele verden, i Danmark er de forholdsvis ukendte, men netværksmarkedet er som tidligere nævnt også meget domineret af de 3 store spillere, og så en underskov af andre producenter, heriblandt Edimax.

Edimax producerer udelukkende netværk og enkelte tilbehørsprodukter, så de bør have et hvis ”know how” indenfor området.

Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router er en 3G router, hvilket betyder du kan tage din 3G USB dongle, smide  Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router og du har et separat trådløst netværk, eksempelvis til sommerhus eller andre steder hvor du mangle netforbindelse, det eneste du har brug for er et 3G modem.

Lad os se nærmere på Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router.

Hvad er der i kassen?
Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router leveres i en nydelig hvid æske med billede af produktet og de vigtigste specifikationer bagpå kassen. Her bemærker man også at der faktisk er dansk tekst bagpå æsken, så Danmark må være et land de er bekendte med.

I æsken finder man selve routeren, et genopladeligt batteri, 220 volt strømforsyning, netværkskabel og en lille quick-guide.

Design
Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router er den mindste router jeg er stødt på, den fylder kun lidt mere end en pakke cigaretter og er udført i blank sort plastisk. Finishen er ikke verdens bedste, men det er super let og enkel, og det har været hovedformålet.

Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router har 5 indikationslamper på forsiden, 3 knapper på siden der kan skifte mellem lan/wan, benytte WPS og tænde og slukke for Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router. Øverst er USB stik til 3G USB dongle, og på siden er mini USB port som kan bruges til opladning og LAN stikket, hvis man ønsker at bruge Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router på et lokalt netværk. Bagpå er det genopladelige batteri gemt bag en låge.

Funktionalitet
Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router er faktisk ret genial, for den kan bruges som helt almindelig router, altså du kan smide den til i hjemmet på din kablede forbindelse, og bruge den som almindelig trådløs N router. Derudover kan Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router kører på batteri, så du ikke er afhængig af en stikkontakt og slutteligt kan Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router bruges som 3G router, altså hvor du smider din 3G dongle til, og wupti så har du et helt nyt trådløst netværk som alle kan koble op til. Sidstnævnte giver et hav af muligheder, bl.a. kan du nu nemt tage Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router med i sommerhuset, så hele familien har adgang til nettet, uanset om det er via iPhones, SmartPhones, iPad’s, andre tablets eller bærbare PC’er. Førhen har man måske haft én USB dongle med, som hele familien måtte deles om, på én PC – og så holder altså ikke helt i dag hvor vi gerne vil være online uanset hvor vi befinder os, og med Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router er det nu muligt med alle enheder der understøtter trådløs netværk.

Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router kan også bruges i erhvervsmæssig sammenhæng, bl.a. vil den være oplagt til messer og andre steder hvor man gerne vil stille et netværk til rådighed – men ikke har adgang til en kablet løsning.

3G netværk er naturligvis ikke velegnet til at hente store filer mv., men til helt almindelig surfen er det alt rigeligt til de fleste.

Nå, tilbage til Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router, og opsætningen.

Opsætningen er ganske enkelt, smid den medfølgende CD i din PC, og kør installationsguiden. Den guider dig brugervenligt igennem alle steps, bl.a. fortæller den dig hvilke kabler der skal tilsluttes og i hvilken rækkefølge, samtidig med at guiden giver dig mulighed for at sikre det trådløse netværk med en kode. Samlet set synes jeg Edimax er sluppet ret godt fra installation og opsætnig, hvis man lige ser bort fra den medfølgende quick-guide der, efter min mening, ikke er særlig informativ eller brugervenlig, CD’ens guide er derimod langt bedre.

Når du har sat dette op én gang, er det hele gemt, så nu skal du egentlig bare koble netværkskablet fra din PC, som bruger ved 1. Installation, søge efter trådløse netværk fra din PC, Macbook, iPhone eller anden enhed, og tilslutte ved hjælp af den kode du har valgt – nemt og enkelt.

Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router understøtter Wireless-B, G og den første udgave af N-standarden, der giver overførselshastighed op til 150 mbps, og en rækkevidde der i teorien giver 3 gange bedre rækkevidde.

Det indbyggede, genopladelige, batteri giver op til 1,5 timers batteritid, og det bør vel et eller andet sted være nok – for de fleste steder er  man jo i nærheden af en stikkontakt.

Konklusion
Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router er ikke mindre end et genialt produkt, og især hvis du har et sommerhus eller lignende, hvor du gerne vil give mere end én bruger adgang ti internettet, og måske allerede bruger en 3G dongle når du er afsted.

Med Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router får du både en router, trådløs router, 3G router, og med det indbyggede batteri er du 100% fri for kabler og kan oprette et trådløst midt ude i skoven hvis du skulle få lyst, såfremt der er 3G dækning.

Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router er perfekt til den rejsende, den studerende som måske kun har et 3G modem, eller bare som backup i hjemmet der er afhængig af en netforbindelse, hvor Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router kan bruges som backup.

Nem opsætning og en fornuftig kvalitet gør Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router til et godt køb med en pris på under 600,-

+
Nem opsætning
Indbygget batteri
Både, router, trådløs og 3G
Super kompakt


Lidt kort batterilevertid

Karakter
90 %

 

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?

Set til 535,-

Find den bedste pris på Edimax 3G-6210n Wireless 3G Router

Anmeldt af
Noel Christensen

 

Udlånt af
Edimax

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer