mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserDevolo dLAN 200 AVmini

Devolo dLAN 200 AVmini

Devolo er en tysk producent af netværksudstyr og er ikke særlig kendt her i Danmark, mens de i både Norge og Sverige er noget mere kendte.

Devolo er dedikeret til Powerline produkter, altså netværksprodukter som omdanner dine stikkontakter til netværksstik, så du slipper for at trække netværkskabler og kan tilslutte enheder der ikke understøtter Wi-Fi, til dit hjemmenetværk. Derudover får du højere hastighed og bedre stabilitet i forhold til et trådløst netværk.

Devolo dLAN 200 AVmini som vi skal kigge på denne gang, er fra den mellemste serie, er findes en langsommere/billigere 85 Mbps udgave og en dyrere 500 Mbps udgave, denne er en 200 Mbps udgave. Ifølge Delovo er den udgave velegnet til internet, PC og konsol spil.

Hvad er der i kassen?
Devolo dLAN 200 AVmini kommer i en pæn lille æske, hvor du udenpå kan se hvad det er for et produkt, en sammenligning mellem serierne og lidt information omkring hvordan Powerline kan bruges. Denne udgave består af 2 adaptere.

I æsken finder man de 2 adaptere, 2 netværkskabler, manual, installationsvejledning og en CD-ROM med driver/manualer.

Installation og opsætning
Selve installationen er som udgangspunkt overstået på få minutter, da den blot består i at sætte Devolo dLAN 200 AVmini i en ledig stikkontakt og tilslutte netværkskabel mellem powerline adapteren og din PC, Mac, Konsol eller hvad du vælger at tilslutte. Den anden adapter sætter du i en stikkontakt nær din router og tilslutter det medfølgende netværkskabel mellem powerline adapter og routeren. Når denne lille manøvre er overstået, bør du have “hul igennem” fra den enhed du har tilsluttet og du kan nu surfe på nettet, tilgå andre pc’er på netværket og meget andet. Dette forudsætter naturligvis at du har en router som “knudepunkt” for dit netværk, men ellers kan det fint bruges sammen med en switch eller andet.

Du kan også vælge at kryptere forbindelsen mellem 2 powerline enheder, så trykker du blot på den knap der er til formålet, på begge adaptere – hvorefter de “parres”, ønsker du endnu mere sikkerhed kan du installere en applikation på din PC, Mac eller Linux enhed som gør det muligt for dig selv at oprette et password der skal bruges for at få hul igennem.

Design og funktionalitet
Selve powerline adapteren er meget lille og sættes direkte i stikkontakten. Der findes en del andre powerline adaptere, men meget få er så små rent fysisk. Det betyder at de optager mindre plads og er mere diskrete i hjemmet. Designet er enkelt og klassisk, med en overflade i hvid højglans plastik, med ventilationsriller i siderne og et Devolo logo præget i fronten. Der er 3 små dioder foran, der viser om der er strøm til, om den er koblet sammen med en anden enhed og om der er aktivitet på netværket.

Nederst er selve netværksstikket, hvor du tilslutter den PC, Mac, spillekonsol, TV, harddiskoptager eller hvad det nu engang er for en enhed du ønsker tilsluttet dit netværk. Lige ved siden af netværksstikket er føromtalte knap til kryptering af forbindelse mellem 2 powerline adaptere.

Grundlæggende er idéen at man med Powerline får et mere sikkert og stabilt netværk, end ved brug af trådløst netværk. Sikkert fordi du kun kan tilslutte dit netværket hvis du befinder dig fysisk i husstandden (Der kan også opsættes en bedre sikkerhed/kryptering på adapterne, hvis man ønsker det) og stabilt fordi du ved bruge de eksisterende elinstallationer har trukket kablerne, og ikke behøver trække netværkskabler rundt i huset, du smækker bare Devolo dLAN 200 AVmini i en ledig stikkontakt og du har nu et netværksstik lige hvor det passer dig. Køber du et sæt som dette, kan du nemt udvide med ekstra adaptere og når du først har én adapter ved din router, kan du sagtens koble flere til rundt om i huset, som alle kommunikere med den der sidder tilsluttet routeren. Dette sæt fås i andre udgaver med 1 og 3 adpatere, hvis man har andre behov.

Devolo slår meget på at deres produkter er “grønne”, dvs.  de bruger meget lidt strøm og går selv i dvale hvis der ikke er aktivitet på netværket.

Den oplyste hastighed på op til 200 Mbps kan opnås på en længde op til 300 meter, dvs. indenfor et “ledningsnet” på maks 300 meter kan man forvente at opnår denne hastighed. Skulle man derfor opleve en meget lavere hastighed kan det skyldes flere ting;

  • Der er mere end 300 meter ledning mellem de 2 powerline adaptere
  • Der er mere end to powerline adaptere på netværket
  • En eller flere powerline adaptere sidder i en stikdåse – dette forringer hastigheden

Benchmark
Devolo dLAN 200 AVmini er testet med følgende setup:

  • Første powerline adapter i en stikkontakt for sig, tilsluttet en bærbar Windows 7 PC via gigabit ethernet.
  • Anden powerline adapter sat i en stikdåse og tilsluttet en router med gigabit switch

Konklusion
Den hastighed vi måler os frem til i testen er ikke tilfredsstillende, vi testede efterfølgende samme setup, via Wi-Fi og opnåede en lille smule højere hastighed. Det er muligt at selve opsætning og “miljø” er skyld i den lave hastighed, men imponerende er det, isoleret set, ikke.

Når det så er sagt, så er forbindelsen klippestabil med Devolo dLAN 200 AVmini og du får en unik mulighed for at få alle dine “ethernet” enheder koblet til dit netværk, uden at skulle trække andet end et netværkskabel mellem enheden og stikkontakten hvor du sætter denne Powerline adapter.

Hastigheden trækker ned, mens den nemme opsætning, stabile drift og strømbesparende features trækker karakteren op.

[checklist]

  • Kompakte
  • Strømbesparende
  • Nem installation

[/checklist]
[badlist]

  • Hastigheden ikke helt i top
  • Kun mulighed for tilslutning af én enhed som udgangspunkt (Har kun ét netværksstik)

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 618,- på EDBPriser.dk

Find den bedste pis på Devolo dLAN 200 AVmini

Udlånt af
Devolo

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Devolo er en tysk producent af netværksudstyr og er ikke særlig kendt her i Danmark, mens de i både Norge og Sverige er noget mere kendte. Devolo er dedikeret til Powerline produkter, altså netværksprodukter som omdanner dine stikkontakter til netværksstik, så du slipper for at...Devolo dLAN 200 AVmini