tirsdag, november 5, 2024
ForsideIkke kategoriseretCooler Master introducerer lav profil mekaniske gaming tastaturer

Cooler Master introducerer lav profil mekaniske gaming tastaturer

Cooler Master har lyttet til folket og bringer nu nye tastaturer til markedet, der har lav-profils mekaniske taster og forskellige størrelser. De første to bliver SK650 og SK630 med henholdsvis full-size og TKL designs.

Tanken med Cooler Masters SK650 og SK630 er at give gamerne en hybrid mellem deres gaming enhed og så noget de kan bruge til kontorarbejde i dagligdagen. De nye switche giver nemlig både lavere vandring og aktiveringspunkt så det burde gøre mekaniske tastaturer mere tilgængelige for det brede publikum.

Trods kompaktheden i tasterne så er SK650 og SK630 udstyret med smarte features, såsom USB-C tilkobling, RGB-lys for hver enkelt tast, lysbjælker og programmerbare makroer, som gør tastaturerne yderst velegnet til både gaming og alt andet.

Det er også sådan at man kan justere indstillinger på farten og uden at det er nødvendigt at installere softwaren på sin computer, hvilket mange gamere nok vil sætte pris på. Især dem som rejser og ikke nødvendigvis spiller på deres egen PC hver gang.

De to tastaturer bliver i løbet af år 2019 yderligere suppleret af en endnu mindre udgave i form af SK621 og Bluetooth versioner. I første omgang bliver SK650 tilgængelig for 1.239 kr og SK630 for 1.080 kr i vejledende udsalgspris.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer