mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederCisco lancerer app til Linksys-routere

Cisco lancerer app til Linksys-routere

Cisco Connect Express er en ny app til Android og iOS. Med app’en kan man styre basale funktioner i sit trådløse netværk. Cisco Connect Express er kompatibel med Linksys-routere i E-Serien og modem-routere i X-Serien.

Med den nye app fra Cisco kan brugere meget enkelt bruge mobilen eller tabletten til at tilføje andre enheder til det trådløse netværk. Man kan give gæster adgang til netværket, og ændre i netværkets indstillinger. Cisco Connect Express-app’en fås til iOS- og Android-enheder og kan downloades gratis fra iTunes App Store og Android Market.

“Det er tydeligt, at brugerne tager godt imod smartphones og tablets. Vi er overbeviste om, at brugerne også vil bruge deres mobile enheder til at holde styr på deres trådløse netværk, som de gør så flittigt brug af. Det handler i sidste ende ikke om, hvilken enhed man bruger, men derimod om mulighederne,” siger Jesper Dauw, Nordic Manager i Cisco.

Man har stadigvæk mulighed for at bruge Cisco Connect desktopsoftware til Windows og Mac, når man bruger Linksys-produkter. Med Windows og Mac-softwaren guides brugerne gennem få og enkelte skridt gennem opsætningsprocessen af det trådløse netværk. Med app’en kan man nu optimere og ændre netværket uden computeren.

Tilgængelighed
Cisco Connect Express app’en er tilgængelig nu i Apple App Store og på Android Market – app’en er gratis og virker med Linksys-routere i E-Serien og modem-routere i X-Serien gennem en aktiv Wi-Fi-forbindelse til routeren.

Kilde: Cisco

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

  1. Jeg har netop selv testet Cisco Connect Express sammen med en Liksys E3200 router, og det er virkelig nemt at bruge.

    Hent app’en på AppStore, åbn & indtast password til dit router (Du skal naturligvis være på samme w-fi som routeren)

    Nu kan du se dit normale og evt. gæstenetværk, se hvilke enheder der er koblet på netværket, ex. printere, computere, smartphones og meget mere.

    Du kan skifte password på gæstenetværk, manuelt tilkoble enheder, genstarte routere, opdatere firmware og andre småting. Du kan faktisk alt det man har brug for til daglig – direkte fra din iPhone eller Android baserede telefon.

    Godt tænkt Cisco..!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer