Vi er nu nået til sidste desktop-sæt i denne omgang, fra Cherry som vi efterhånden kender ganske godt her på eReviews.dk.
Denne gang er der tale om et sæt bestående af en trådløs optisk mus, og et trådløs tastatur.
Cherry forlanger omkring 650,- for sættet, så lad os straks finde ud af om det er pengene værd.
Hvad er der i kassen?
Cherry B.Unlimited Home leveres i en rimelig anonym emballage, og i denne finder man mus, tastatur, genopladelige batterier til både mus og tastatur samt et USB kabel der bruges ved opladning.
Normalt er der altid batterier med i dag, men det hører til sjældenhederne at de er genopladelige som det her er tilfældet.
Design og funktionalitet
Cherry B.Unlimited Home er rimelig anonymt at se på, med et klassisk mat sort design på tastaturet, mens musen også er kulsort.
Musen har et enkelt scroll-hjul og ellers højre og venstre musetast. Fordelen ved det enkelte design er at kan bruges til både højre og venstrehåndede. En indikator under scrollhjulet viser hvis der mangler strøm.
Tastaturet er helt klassisk, men er af typen med de ”flade” taster som rigtig mange holder af, inkl. Mig selv, da det efter min mening er langt rarere at skrive på, samtidig med at det er mere støjsvagt end et tastatur med de klassiske høje taster. Derudover så kræver de flade taster ej heller så hårdt et anslag, og det er formentlig også medvirkende årsag til at netop dette sæt har fået det tyske Blue Angel og AGR stempel for god ergonomi. Tastaturet har et par genvejstasterne over det nummeriske tastatur, og den smareste af disse er den med ”lås” ikonet, da den nemt og enkelt låser din PC, perfekt til virksomhedsbrug, hvor pc’en bør låses så snart den forlades, for at forhindre uautoriseret brug. Det kan ikke gøres meget nemmere! Det er dog nok lidt spildt til privatepersoner, men jeg har også på fornemmelsen at netop Cherry B.Unlimited Home mere er rettet mod erhvervslivet, end de private brugere.
Musen har, som tidligere nævnt, kun et enkelt scroll hjul, og en højre/venstre musetast, her kunne jeg godt have ønsket mig et par knapper på siden, de velkendte frem/tilbage knapper, da de er svære at undvære når man først har vænnet sig til dem.
Som jeg nævnte i starten så er der et USB kabel vedlagt, og med dette kan du oplade både mus og tastatur, mens du bruger det – det er faktisk ret genialt, for så står du ikke pludselig med en flad mus, og ingen muligheder for at arbejde videre.
Cherry B.Unlimited Home er generelt behageligt at bruge, og selvom der ”kun” er tale om en optisk mus, og ikke en lasermus, så er den ganske præcis, og opfører sig som man forventer.
Konklusion
Til omkring 650,- får Cherry B.Unlimited Home mig ikke til at falde ned af stolen af begejstring, men når det så er sagt, så er det et klippestabilt og ganske glimrende desktopsæt, som nok passer bedre i virksomheden grundet den gode ergonomi, ”låse-tasten” og det faktum at forbindelsen mellem PC/Mac og mus/tastatur faktisk er krypteret! Det er uden tvivl disse features der trækker prisen op, og har man behovet giver de også god mening, til hr og fru jensen vil jeg dog mene at der findes bedre alternativer, også fra Cherry.
Så samlet set er Cherry B.Unlimited Home et glimrende produkt, med en lidt for høj pris, og en målgruppe som måske mere er erhvervslivet end den private forbruger.
Karakter
60 %
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 649,-
Find den bedste pris på Cherry B.Unlimited Home
Anmeldt af
Noel Christensen
Udlånt af
GS Scandinavia A/S