søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederCES 2018CES 2018: CORSAIR lancerer et hav af trådløst gaming udstyr

CES 2018: CORSAIR lancerer et hav af trådløst gaming udstyr

Når vi nu befinder os i 2018, så er det måske også tid til at indse at trådløs gaming ikke er helt så fjernt, som det har været tidligere. I hvert fald kommer Corsair nu også med et fuldt line-up af gaming udstyr med taglinen UNPLUG and PLAY. Der kommer både mus, tastaturer og sågar en musemåtte med Qi lader til sortimentet fra Corsair og det hele med formålet at lade gamere verden over koble fra og spille deres spil kompromisløst alligevel.

Et trådløst og mekanisk gaming tastatur er som sådan ikke noget nyt, men det er en nyhed fra Corsair, som vi også kender for at lave godt gaming udstyr, hvorfor det bliver interessant at se deres nye K63 Wireless i action. Tastaturet er udstyret med tre forbindelsesoptioner og gør det på denne måde multi-funktionelt og især interessant, hvis man ønsker at anvende det på tværs af enheder. Forbindelserne består af 2.4GHz trådløs, Bluetooth og kabel, således at man ikke er afhængig af batterierne skulle de dø ud, selvom de skulle kunne holde til 75 timers aktiv brug. Der er mulighed for regulering af lys i tasterne, men kun i én farve, hvilket ikke er underligt når det er batteridrevet. Foruden de gængse og forventede funktioner, så er K63 Wireless også encrypted i sin dataoverførsel til den trådløse modtager, således at ens data ikke er up for grabs så at sige.

 

Foruden K63 Wireless lancerer Corsair også deres trådløse K63 Lapboard, som lader brugeren spille på af stand fra sin PC ved at sidde i sofaen eksempelvis. Med et tenkeyless design er tastaturet kompakt og der er en indbygget musemåtte så man kan game med både mus og tastatur trådløst.

Corsair DARK CORE RGB gaming musen giver de samme forbindelsesmuligheder, som K63 Wireless tastaturet og man kan altså forbinde den med både 2.4GHz, Bluetooth og kabel. Det betyder den 16.000 DPI optiske sensor bringer mus og computer sammen via en ultra hurtig trådløs forbindelse, så man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt man kan owne sine modstandere eller ej. Designet er lavet så det passer i din hånd, men du er også i stand til at skifte sidepaneler, som stikker sig fast med magneter for yderligere kontrol over hvordan musen skal se ud. Derudover er DARK CORE RGB udstyret med RGB-belysning, som navnet også antyder, så man kan gøre den en tand mere personlig. Med op til 24 timers batteritid så er man også temmelig uafhængig af det genopladelige batteri, men det kommer naturligvis an på hvor meget man spiller.

 

 

Ved at kombinere DARK CORE RGB SE og den nye musemåtte MM1000 Qi opnår man dog muligheden for uendelig strøm (så at sige) ved at lade musemåtten oplade musen direkte mens man spiller. Det er en smart måde at kombinere forskellige teknologier og gøre dem smartere efter min mening. Qi laderen i MM1000 Qi er ikke låst til Corsair produkter og man kan altså også lade sin kompatible telefon eller anden enhed på denne måde.

Produkterne kommer i handlen i løbet af januar måned så der er noget at glæde sig til allerede nu.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer