mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputerBuffalo sikrer TeraStation mod serverinfluenza

Buffalo sikrer TeraStation mod serverinfluenza

Buffalo Technology lancerer i dag en sikkerhedspakke, der indeholder en licensnøgle til det præ-installerede sikkerhedsprogram TrendMicro NAS Security. Når programmet er aktiveret, beskytter det TeraStation-serverne fra virus, trojanere, bots og andre former for serverinfluenza.

TrendMicro NAS Security arbejder i real time med at kontrollere filer, som passerer igennem serveren. Forskellige smarte funktioner giver brugeren mulighed for at lave manuelle og automatiske søgninger, hyppige opdateringer af virusprogrammer, samt effektiv hændelsesrapportering. Programmet arbejder helt diskret i baggrunden, har en meget høj performance, og brugerne kan hurtigt og simpelt konfigurere indstillingerne via en webbaseret konsol. F.eks. kan man styre, hvordan filer der er sat i karantæne skal håndteres.

Et abonnement på Trend Micro NAS Security kan købes med 1, 3 eller 5 års varighed. Når man køber et abonnement, aktiveres et unikt serienummer i web-interfacet til TeraStation´en. Når abonnementet udløber, fortsætter TeraStation som før, men bare uden antivirus-beskyttelse.

Trend Micro NAS Security er tilgængelig for samtlige TeraStation III-serier, og cirkaprisen inklusivmoms er 640 kr. Man har også mulighed for at teste programmet helt gratis i 30 dage.

Kilde: Buffalo

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer