X-Men-franchisen har altid formået at fange min interesse siden sin spæde start på det store lærred i 2000, hvor man for første blev introduceret til den filmiske historie om en flok mutanter og deres overnaturlige evner. Marvel har ramt plet med disse film på mange punkter, men de to første har altid fået den største ros. Dog fik franchisen nyt liv i 2011, hvor man fik en prequel-historie til den klassiske tidslinje. Den seneste film Days of Future Past er min absolutte favorit, og jeg har fået fingrene i et nyt, extended cut – en version, hvor den unge Rogue (Anna Paquin) har fået langt mere spilletid.
Filmen følger den kriseramte verden, hvor mutanter bliver udslettet af et nyt uovervindeligt våben – The Sentinels. En beskeden skare ser det som deres sidste håb at sende Wolverine tilbage i tiden, så han kan nå at advare Professor X (James McAvoy) og Magneto (Michael Fassbender) i tide, inden det er for sent.
Jeg har tidligere anmeldt denne film hos Ereviews.dk, men kunne dog ikke modstå at gense den igen og endda med nye elementer indblandet. Filmen i sig selv er generelt den bedste i hele franchisen, da den formår at forbinde de to forskellige tidsperioder på en umådelig interessant måde – den gamle, originale fortællestil krydser sin vej med den mere nutidige, ungdommelige beretning, hvilket skaber en ret unik form for underholdning. Desuden har jeg altid været en sucker for tidsrejsefilm, og denne formår til punkt og prikke at skabe en underholdende sci-fi-univers krydret med mutationer.
Udgivelsen er heldigvis udstyret med nogle punkter, hvor man kan se de alternative scener, men de fleste er lidt svære at spotte – de er blot ’alternative scener’, som enten er blevet finpudset eller forandret en smule. Det kan være noget så minimalt som en dialogændring, og af og til er det slet ikke noget, man lægger mærke til. Selve udgivelsen giver dog en lidt anderledes anskuelse på plottets udvikling – slutresultatet er det samme, men processen er lidt anderledes. Her kommer Rogue (Anna Paquin) på banen med en meget lille rolle, som egentlig ikke byder ind med det helt store. Hun får lidt mere spilletid, men det er mere Mystique, Beast og gammel-Magneto som har fået nogle mere væsentlige scener til deres karakter.
Filmen lægger sig op ad konceptet ’Directors Cut’, men det er ikke ligefrem nogen voldsom forandring eller forbedring – man får en lidt anden oplevelse, og det er sådan set det. Det gør ikke filmen dårligere eller bedre, den går den bare lidt anderledes. Udgivelsen er uden tvivl møntet på hardcore fans af X-Men, og den falder derfor i ret god jord hos undertegnede. Man kunne dog godt have håbet på, at de ekstra 20 minutter blev brugt til at udforske nogle andre aspekter af filmen – f.eks. den fantastiske Quicksilver, som har filmens fedeste scene, men kort efter bliver glemt igen.
Man kunne godt undre sig lidt over, hvorfor filmen blev genudgivet blot for nogle få minutters ekstra optagelser på den endelige film, men det er der heldigvis blevet opvejet for. Halvdelen af underholdningsværdien på denne udgivelse ligger i bonussektionen, hvor man får langt mere uddybende materiale bagom filmen – her bliver der blandt andet fokuseret på en næsten timelang behandling af selve konceptet med mutanterne mod maskinerne, og samtidig en række underholdende dialoger mellem de forskellige skuespillere. Derudover er der nogle fede concept arts og story boards, men generelt bonusområdet fokuseret på at være mere nede på jorden og tættere på skuespillerne frem for karakterne.
Samlet set er X-Men: Days of Future Past (The Rogue Cut) en god andledning til at få genset X-Men-franchisens bedste film med en række alternative vinkler på samme sag. Den er underholdende, forfriskende, skarpt klippet og ikke mindst spækket med solidt bonusmateriale. Jeg gav Days of Future Past topkarakter sidste gang, og jeg kan ikke se nogen grund til at ændre på dette, da denne udgivelse giver mere uddybende detaljer i filmen og endnu mere bonusguf til nørderne.
Pris og tilgængelighed
Release: 13-07-15 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
