Tidligere på året kom HBOs storsatsning, Westworld, på banen, og skulle ifølge promoveringen og rygterne være den midlertidige og efterfølgende ‘arvtager’ til Game of Thrones som den helt store serie i udvalget. Jonathan Nolan kom med på manuskriptet og selve serien tager sit afsæt i Michael Chrictons film af samme navn fra 1973. Jeg har kigget nærmere på, hvorvidt den skulle leve op til forventningerne af HBO og deres storsatsningstilgang.
Serien tager sit udgangspunkt i den enorme forlystelsespark, Westworld, hvor man som højtbetalende gæst kan komme ind i en western-verden og opføre sig lige så tosset, man vil – det er syndernes palads, da du kan dræbe og dyrke lige så meget sex som du lyster – det er nemlig beboet af menneskelignende robotter, som er designet til at føje dig. Men de har fået en realistisk rolle i universet – en rolle, som pludselig bliver en realitet for visse af de famøse robotter, og inden længe sker der noget mystisk i universet, som refererer helt tilbage til skaberen af parken og hans finurlige tilgang til livet.
Serien er overraskende underholdende og som forventet en kæmpeproduktion, hvor der hverken er sparet på rollebesætningen eller selve det scenografiske univers. Vi får et overbevisende univers, hvor man nærmest som tilskuer selv kan opleve den befriende følelse af at træde ind i et regelfrit univers – den pirrer vores tanker om, hvad vi ville gøre, hvis vi havde denne magt i virkeligheden – og selvfølgelig konsekvenserne af at forsøge at lege Gud.
Et af de helt store trækplastre ved siden er uden tvivl den interessante kontrast mellem den moderne, videnskabelige virkelighed og det konstruerede ‘gamle dage’-koncept. Det giver en solid dynamik og spænding i serien, da man føler lidt, at man befinder sig i et bizart mellemunivers, som fanger ens interessante allerede inden for de første 5 minutter. Man får en verden, man egentlig har lidt svært ved at forholde sig til – det ligner grangiveligt et ægte western-univers, men ‘kontinuiteten’ brydes konstant af bizarre ændringer på det overordnede plot via de besøgendes handlinger.
Det gør, at uforudsigeligheden i serien er utrolig stor og værdifuld, og har den effekt, at man på mange måder ikke har nogen anelse om, hvad vi egentlig skal forvente og hvad der kommer til at ske – vi får sparsomme informationer, og tilskueren inviteres på en form for skattejagt, hvor vi i afspejlingen af de besøgenes oplevelser i universet skal forsøge at få tingene, historien og udviklingen til at give mening. Den er mystisk på den helt rigtige måde og bygger universet op som en form for gåde, hvor man i alskens eksistentialistiske overvejelser og moderne tabuer formår at inkorporere et helt klassisk mysterium.
Samlet set er Westworld en utrolig interessant serie, som efter en spændende første sæson kan gå utroligt mange veje – den er ganske solid bare som enkeltstående sæson, men man kan godt frygte lidt, at luften er gået ud af ballonen i forhold til at få konceptet til at strække sig over flere. Der er rigeligt med kød på manuskriptet at arbejde med, men mystikken, sjælen og intensiteten lå i de små, finurlige detaljer – egentlig ikke så meget det overordnede plot, som kom til at dominere konceptet henimod afslutningen på sæson 1.
Pris og tilgængelighed
Release: 16-11-17 på Blu-ray.
