I denne film følger vi den tidligere politibetjent Parker (Denzel Washington), som mistede sin familie til en psykopatisk morder. Efter at han tog sagen i egen hånd, blev han sendt i fængsel, hvor han arbejder i en simulator, som skal gøre de afdankede betjente bedre til at opspore massemordere. Da morderen Sid 6.7(Russell Crowe) bliver om-programmeret af en gal tekniker til at blive en humanoid nanomenneske-robot, er helvede brudt løs – hvordan stopper man en ustoppelig robotmand med et utal af seriemorderes tankegang programmeret i sig?
Plottet er uden tvivl præget af tiden i 90’erne, hvor nye koncepter og tiltag blev skabt gennem de nye muligheder i visuelle effekter. Computer-effekterne blomstrede voldsomt i disse år og man kan tydeligt se, at filmen ikke blot lader handlingen inspirere af disse teknikker, men at filmen i sig selv er en måde at vise muskler i forhold til banebrydende effekter. Hele konceptet i filmen virker utroligt psykedelisk og adrenalinpumpende, hvilket giver et usædvanligt rush på trods af filmens meget bizarre opbygning. Filmen virker som den klassiske action-struktur på coke, hvor alle tingene er taget til ekstremerne gennem en sygt velspillende Crowe og et epilepsifremkaldende tempo.
Filmen i sig selv virker utrolig bizar og mystisk på mange punkter. Selve drivkraften i filmen er meget avanceret og måske en smule for avanceret i længden, da instruktøren virkelig har sat kul på forskellige teknikker. Denzel Washington og Russell Crowe er ved at finpudse deres skuespil gennem den lidt bizarre opbygning i filmen. Man kan tydeligt se disse gigantiske stjerner som værende uslebne diamanter på dette tidspunkt, da de driver størstedelen af filmen hele vejen i gennem. På dette tidspunkt har de endnu ikke fundet den rigtige genre for deres talenter, men man mærker med det samme, at dette blot er et springbræt til en fremtid badet i Hollywoods søgelys.
Selvom vi måske i dag vil anse disse effekter som latterlige i forhold til nutidens ufatteligt imponerende visuelle effekter, skal filmen ses ud fra synspunktet fra dengang, hvor computereffekter først begyndte at blive en fast bestanddel i Hollywood-film. Taget det i betragtning har filmen en masse overvældende effekter, som fornemt sammenslutter computeruniverset sammen med den virkelige verden. Selve udførslen er konceptet virker lidt vag, men samtidig for overvældende, da handlingen ikke rigtig kan sætte en grænse for, hvor langt ud tingene kan føres.
Filmen er spækket med masser af karakteristiske farvekombinationer og kiksede frisurer såvel som rekvisitter, der uden tvivl understreger overgangen fra den klassiske filmopbygning til en mere vovet og anderledes mulighedsflade. Filmen er en af de første eksempler i sci-fi-genren, hvor man følger konceptet om, at vores stigende teknologi-muligheder en dag overtager magten fra mennesket. Det fungerer ret godt på visse punkter, selvom man dog stadigvæk ikke kan lade være med at grine af skuespillernes udseende og ikke mindst de groteske kostumer og landskaber.
Handlingen minder meget om f.eks. ’Escape from New York’ med Kurt Russell, hvor de nye effektmuligheder danner grundlaget for en mere postapokalyptisk verdensforestilling. Hele konceptet virker som en legestue for instruktører, der afprøver et utal af forskellige virkemidler på alle måder. På den måde bliver det også en fascinerende oplevelse for seeren, da man på den måde oplever en usleben diamant fra en tid, hvor man endnu ikke havde dannet rammer for de filmgenrer, man skulle give kriterier ud fra. Hele udseendet i filmen er meget pompøst, farverigt og ekstravagant, og selve filmens handling følger en skabelon af seksuelle virkemidler, visuelle stimuleringer og ikke mindst en masse hjerneblæsende effekter.
Konklusion
Samlet set skal filmen have ros for sin opfindsomhed og ikke mindst fornemme effekter, mens selve konceptet i filmen generelt er lidt for langt ude til, at man kan kalde det en klassiker. Filmen er et soleklart eksempel på leg med effekter fra instruktørens side, og med tiden har filmen uden tvivl fået en kult-status på grund af sit action-drevne, psykedeliske plot. Filmen fik utrolig meget modvind i sin tid, men fortjener alligevel respekt fra min side på grund af det solide skuespil og morskaben ved at se tilbage på tidligere instruktørers kreationer i mellemfasen mellem klassikere og nytænkende effekt-film. Russell Crowe leverer en overraskende, fantastisk præstation og ’positivt overrasket’ er generelt det begreb, som dækker over min mening til denne film.
Pris og tilgængelighed
Release: 03-10-2013 på Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Virtuosity
Virtuosity Trailer
[youtube id=”KEDdaStz4kw” width=”600″ height=”350″]
