torsdag, december 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Victor Frankenstein (Blu-ray)

Anmeldelse: Victor Frankenstein (Blu-ray)

victor_frankenstein_blu-ray_nordic-34790718-frntl

Nyfortolkninger af klassiske gys og horror har været vældigt populære det seneste årti, hvor vi blandt andet har set I, Frankenstein og Dracula Untold, som begge har fokuseret på det actionprægede og CGI-orienterede. Denne gang får Frankenstein en kærlig behandling med fokus på forholdet mellem Victor Frankenstein og hans kollega Igor.

Handlingen tager sit udgangspunkt hos den undertrykte skabning, som senere skal blive navnkaldt Igor (Daniel Radcliffe). Han arbejder i et cirkus, kæmper med en pukkel og bliver hånt hver eneste dag. Indtil en mand ved navn Victor Frankenstein (James McAvoy) dukker op og spotter hans talent for det anatomiske ved et menneske. Sammen kan de gøre store opdagelser i lægevidenskaben – og måske i livet efter døden.

Selve filmen er egentlig ganske underholdende på trods af et lidt blakket ry i forhold til genren. Vi får en meget victoriansk fortælling, hvor venskabet mellem den gale videnskabsmand og hans trofaste hjælper er i fokus. Handlingen fokuserer på en oprindelseshistorie, som i princippet er uvæsentlig i sin helhed, men alligevel kaster en spændende lys over Marry Shelleys klassiske roman Frankenstein.

Filmen genreblander utroligt meget og det er både godt og skidt. På den gode måde får vi nogle interessante aspekter af gammeldags lægekunst krydret med overnaturlige CGI-elementer – på den anden side bliver filmen af og til en pærevælling, hvor man ikke rigtig ved, hvad der er hovedpointen. Er det Igors kærlighedshistorie? Victors faderproblemer? Monsteret? Det hele svinger lidt i hjørnerne af og til, når man forsøger at proppe så mange aspekter ind i én film.

Det største trækplaster er helt bestemt McAvoy og Radcliffe, som med deres dynamiske makkerskab formår at krydre filmen med en form for geniorienteret galskab. McAvoy er den dygtige videnskabsmand med storhedsvanvid og et ønske om at bryde normerne, mens Radcliffe er en talentfuld lægevidenskabsmand, som efter han fik fjernet sin deformitet omfavner livet og nyder tilværelsen. Disse to forskellige tilgange til livet giver en spændende energi til filmen, som tydeligt præges af deres dygtige skuespil.

Samlet set er Victor Frankenstein en anderledes og spændende film, som går i dybden med nogle elementer af en velkendt historie, vi endnu ikke har set så meget til. Skuespillet er ganske formidabelt, men af og til bliver filmen lidt en hektisk pærevælling, hvor den originale histories primære fokus bliver ført lidt bag lyset.

Pris og tilgængelighed

Release: 28-07-16 på Blu-ray.

Se aktuel pris hos PriceRunner

Victor Frankenstein trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer