Spillefilm baseret på fiktive, fundne optagelser er blevet utroligt populære i de seneste år. Selve genren stammer allerede helt tilbage fra 1980’erne med ’Cannibal Holocaust’, men for den lidt mere nye generation vil man helt sikkert kunne huske ’The Blair Witch Project’. Sidste år kom en gruppe instruktører under navnet ’Radio Silence’ sammen en flok andre på banen med en redefinering af genren, da de brugte VHS-bånd til at optage filmen. Filmen fik en lille succes ved uafhængighedsfilmsfestivalen, The Sundance Festival, og nu er efterfølgeren kommet på banen – visse af etterens instruktører er tilbage i toeren, men ellers er der helt nyt blod på instruktørfronten.

Filmens handling tager udgangspunkt i et par privatdetektiver, som under en undersøgelse af en sag med en forsvundet dreng falder over en bunke VHS-film. Da deres arbejdsgiver har bedt dem om at dokumentere alt på deres vej, er de nødt til at se optagelserne. Indholdet viser sig snart at være grusomme optagelser af vederstyggeligheder rundt omkring i verden, og inden længe er begge privatdetektiver involveret i hele virvaret. Båndene virker til at have en lignende effekt som den klassiske gyser, The Ring, hvor indholdet af båndet begynder at påvirke dem, der ser det.

Brugen af det efterhånden døde medie, VHS-bånd, gør hele oplevelsen langt mere intens, og selve optagelserne virker på grund af den ældre teknik til at være mere realistiske og umanipulerede. Normalt forbinder vores generation VHS-bånd med børnefilm fra barndommen eller klassiske serier såsom ’Det ren kagemand’, hvor mediet blev brugt til morsomme ting. Brugen af mediet til et så dystert og skræmmende formål gør hele intensiteten meget mere ubehagelig og skræmmende. Der er dog lidt for meget ustabilitet i optagelserne, hvilket jo selvfølgelig er en af ulemperne ved VHS – men etteren formåede alligevel at bibeholde fokusset det meste af tiden, hvorimod toeren er langt sværere at forholde sig til i et utal af scener. Alle optagelserne er set gennem POV (point of view) – altså fra hovedpersonens synsvinkel, og filmen giver faktisk mange gode eksempler på, hvordan man kan få gode førstehåndsoptagelser på denne måde.

Toeren er på visse punkter mere dybdegående, mere alternativt eksperimenterende og ikke mindst mere psykodelisk end sin forgænger. Filmen er opbygget som en følelsesmæssig rutsjebane gennem et hav af nytænkende horror-opskrifter med en hårdpumpende underlægningsmusik af dubstep. Man kan tydeligt se, at instruktørerne bag filmen er uhyre opfindsomme og virkelig brænder for at skabe nye, skræmmende aspekter af genren – der er absolut ingen former for klichéer eller kedelige gentagelser, men nærmere en revurdering af elementerne samt helt nye opfindelser. En af de mest negative ting ved denne efterfølger er, at selve opsætningen fokuserer langt mere på splatter-effekter frem for horror-virkemidler, hvilket gør, at filmen ikke når etteren til sokkeholderne. Der er alt for meget blod og indvolde til, at man rigtig kan sætte pris på uhyggen.

Filmen rummer flere lange sekvenser frem for korte sekvenser i forhold til etteren, hvilket gør at handlingen går mere i dybden med tingene – det virker positivt i halvdelen af optagelserne, men i resten er det alt for overdrevet, og man ser meget mere, end hvad der er nødvendigt at fortælle. Jeg foretrækker etterens mere overfladiske behandling af et utal af optagelser, hvor man fik et vidt spektre af instruktørernes egne præferencer, frem for toerens alt for dybdegående fokusering. Man har aldrig rigtig før set en zombiefilm fra zombies synspunkt – det gør det langt mere klamt, men på en forkert måde rigtig underholdende Alt fra øjeimplanter med frekvens til spøgelsesverdenen eller frådende zombier i skoven til en indonesisk psykopatkult er med til at danne et overblik over en horror-genre, hvor der tydeligvis stadig er meget at tage fat på. Specielt segmentet hvor en gruppe aliens lander på jorden og forsøger at kidnappe en uvidende familie, er utroligt interessant og giver gåsehud under hele optagelsen.

Konklusion

Samlet set er VHS 2 meget underholdende, hvis man sætter pris på genren og ikke mindst en masse splatter-effekter og gyseraspekter. Handlingen er dog ikke så snedigt sammenklippet og underholdende som etteren, hvilket skyldes flere lange sekvenser og en langt fra lige så opfindsom sammensætning af gyserelementer. Filmen tager fat i flere alternative aspekter af gysergenren, og man får nogle gode eksempler på, hvordan et dødt medie stadig kan sprede uhygge. Man kan blot håbe, at disse unge instruktører fortsætter med deres energiske tilgang til genren, da vi på den måde kan se frem til langt flere gyseroplevelser.

Pris og tilgængelighed

Release: 31-10-13 på DVD
Find forhandler og den bedste pris på V/H/S 2

V/H/S 2 Trailer

[youtube id=”63Tv0lhD1fw” width=”600″ height=”350″]