torsdag, december 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Valkee 2

Anmeldelse: Valkee 2

valkee2-01

De fleste kan nok nikke genkendende til at energien er begrænset og det er sværere at komme du af sengen om morgenen i vinterperioden og for de fleste vedkomne skyldes dette ganske enkelt at man ikke får nok dagslys i løbet af dagen.

Meget firkantet sat op, kan man sammenligne dagslyset med en oplader til ens smartphone, begge er essentielle for at holde gang i enheden, uanset om det er din smartphone, eller dig selv.

Et finsk firma har udviklet et produkt kaldet Valkee, der netop er kommet i en 2. udgave. Valkee 2 er et lysterapi-headset som virker ved at lede klart lys til hjernen via øregangen – læs videre og bliv meget klogere!

Hvad er der i kassen?

Valkee 2 kommer i en lille, meget nydelig hvid æske med flotte billeder af enheden, umiddelbart ligner det mere en lækker MP3-afspiller ala. en iPod, end et produkt til lysterapi.

valkee2-02

I kassen finder man følgende;

  • Valkee 2 headset
  • Valkee 2 enheden
  • USB kabel til opladning
  • Vejledning på flere sprog, bl.a. dansk

Se vores unboxing video af Valkee 2 nedenfor, hvor både indholdet af emballagen samt selve produktet gennemgås.

[youtube id=”mX1KUj5U_Ao” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet

Valkee 2 er udført i ét stykke aluminium, samme koncept som bla. nogle MacBook’s med unibody kabinet er udført i. Dette gør den både let og rimelig robust, udover den sølv-farvede udgave, fås også en sort udgave.

Designet er helt klassisk og meget stilrent, på forsiden er kun én knap til at tænde og slukke enhed, når den tændes oplyses ringen rundtom knappen med hvidt LED lys, og den lysende ring bliver mindre efterhånden som “behandlingen” er ved at være slut. Lige under knappen er Valkee’s logo placeret. I bunden er ét stik, det er her “hovedtelefonerne” tilsluttes, ligesom samme stik bruges til opladning via USB. Heldigvis skal den ikke oplades ret ofte, når man kun bruger den én person, ca. hver 14. dag ved daglig brug, 12 minutter om dagen. Det er værd at bemærke at Valkee 2 er “vejrforseglet”, dvs. den tåler bl.a. vandstænk.

Videoen nedenfor giver en fornuftig forklaring på hvad Valkee 2 egentlig er for et produkt og hvordan det fungerer.

[youtube id=”kZ7xZQ6D7bc” width=”600″ height=”350″]

Idéen med Valkee 2 er at “booste” ens energi-niveau, ved at sende klart lys direkte til hjernen via ørepropperne (Læs mere om den videnskabelig del bag Valkee 2 på Valkee.com) Man kan bruge produktet året rundt, men det er særlig velegnet til og rettet mod vinterperioden, hvor mange af os ikke får den “dosis” dagslys som vi behøver for at opretholde et fornuftig energiniveau. Valkee 2 er derudover klassificeret som medicinsk udstyr mod bl.a. vinterpression og er dermed et reelt alternativ til medicinsk behandling.

Nu er depression eller lignende bestemt ikke et krav for at anvende Valkee 2, for den er også bevist effektiv overfor helt almindelig vintertræthed, uoplagthed og lign. symptomer som de fleste af os nok kan genkende fra efterår og vinterperioden.

Er man rask og almindeligt velfungerende kan man bruge Valkee 2 når man føler sig en smule træt eller uoplagt, uden at det skal være på bestemte tidspunkter af dagen. Bruger man Valkee 2 som decideret behandling for eksempelvis vinterdepression skal den anvendes på bestemte tidspunkter for at man opnår optimal virkning, i manualen er dette nærmere beskrevet. Enkelte kan følge ubehag ved brug af Valkee 2, derfor er det også muligt at justerer på “behandlingstiden” der normalt er 12 minutter, jeg har dog ikke haft brug for dette.

Det der er den helt store fordel ved Valkee 2 i forhold til ex. de mange forskellige lamper der findes til lysterapi på kontoret eller i hjemmet, er at den er “bærbar”. Du kan have den med i lommen eller i tasken og få et “skud energi” uanset om du sidder i bussen, cykler på arbejde eller sidder på kontoret foran computeren og arbejder. Den eneste man skal huske på, er at hørelsen nedsættes en smule, ligesom man ikke kan besvare et opkald eller lign., men da en behandling kun tager 12 minutter, bør det være nemt at få det passet ind i ens hverdag. Derudover er løsningen mere diskret, i forhold til at have en stor lysterapilampe stående på skrivebordet.

Jeg har haft brugt Valkee 2 løbende over den sidste måneds tid, en måned der har været perfekt til test af effekten, for det har været en rigtig vintermåned med frost på bilen om morgenen, mørkt når man står op og mørkt når man kommer hjem fra arbejde, med andre ord har dagslys ikke været det man har set mest af.

Som de fleste andre danskere har jeg også om vinteren lidt sværere ved at komme op om morgenen og hen over middagen kan man godt blive en smule træt og have brug for en ekstra kop kaffe. Jg har derfor brugt Valkee 2 når jeg har følt behov for det, hvilket primært  har været i hverdagene hvor jeg har et stillesiddende job på kontor, her har jeg nogle dage “snuppet” en behandling med Valkee 2. De første par gange har jeg følt mig en smule “rundforvirret” bagefter, men om det skyldes effekten eller bare er noget jeg har bildt mig ind, er svært at svare på.De efterfølgende gange har jeg ikke umiddelbart mærket noget til selve behandlingen, andet end det stærke lys varmer en smule i selve øret. Bagefter har det for mig ikke været muligt at spore en umiddelbar effekt, men til gengæld har jeg i perioden generelt haft langt mere energi, selvom jeg har været rigtig dårlig til at komme i seng i ordentlig tid og stadig har skullet tidligt op på morgenen.

valkee2-03

Konklusion

At teste og måle effekten af et produkt som Valkee 2 kan være svært, for skyldes “effekten” egentlig Valkee 2 eller noget helt andet, eksempelvis en lille ændring i ens livsstil? Jeg vil dog mene at min generelle livsstil i November har været sammenlignelig med Oktober og jeg er derfor tilbøjelig til at sige at Valkee 2 virker, noget bedre end jeg faktisk havde forventet og turde håbe på.

Hvis man som helt almindelig, lidt “vintersløj”, kan få væsentligt mere energi og have brug for mindre søvn for at opretholde et fornuftigt energiniveau, så må effekten på folk med reelle diagnoser såsom eksempelvis vinterdepression være endnu større og jeg kan kun forestille mig at der vil være mulighed for både forebyggende og helbredende behandling med god effekt.

At Valkee 2 så samtidig ikke ligner et “medicinsk” produkt, gør bestemt ikke noget, for det at være depressiv i et eller andet omfang er stadig et tabubelagt emne som folk helst holder for sig selv, med Valkee 2 kan man “behandle” ret diskret og uanset hvor man befinder sig, det kræver kun 12 minutter om dagen og der er intet til hindre for at man svarer på e-mails, ser TV eller vasker gulv i mens – du har begge hænder fri og kan gøre nøjagtigt som du vil.

[checklist]

  • Flot design
  • Umiddebart god effekt på raske mennesker
  • Godt alternativ til traditionelle lys-terapilamper
  • “Bærbar”

[/checklist]
[badlist]

  • Ingen 220 volt oplader, skal oplades via USB (Kan dog købes ved siden af…)

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1699,-
Kan bl.a. købes på Valkee’s webbutikElgiganten og Matas

Find forhandler og den bedste pris på Valkee 2

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

De fleste kan nok nikke genkendende til at energien er begrænset og det er sværere at komme du af sengen om morgenen i vinterperioden og for de fleste vedkomne skyldes dette ganske enkelt at man ikke får nok dagslys i løbet af dagen. Meget firkantet...Anmeldelse: Valkee 2