mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Umates iBumper

Anmeldelse: Umates iBumper

umates-ibumper-ipad-mini-white-front-side2

Danske Umates er hoppet med på bølgen og vil nu også blande sig med de “store drenge” på tilbehør til tablets, indtil videre med et sleeve til ex. iPad  kaldet iPounch og nu med et “bumper” cover til både iPad 2/3/4 og iPad Mini, begge fås i enten sort eller hvid.

Design og funktionalitet

Det første jeg bemærkede var at Umates iBumper ligner noget jeg har set før, da vi har anmeldt 2 identiske produkter tidligere, Trust Kid-Proff case – der dog bare er i blå og Puro Fun Cover, derudover er jeg stødt på et produkt magen til fra danske Sandberg, det virker derfor som om de alle bruger samme “form” og måske i sidste ende får fra samme fabrik. Det behøver dog heller ikke være en dårlig ting, hvis produktet ellers er i orden – så skal man bare vælge hvilken farve man foretrækker.

umates-ibumper-ipad-mini-white-down

Selve produktet er ualmindelig simpelt, der er tale om et blødt cover i silikone, der nemt sættes på iPad’en. Coveret giver beskyttelse af både bagside og siderne, og takket være de 2 større håndtag i siderne, der er fyldt med masser af mindre luftkamre, er der ikke kun beskyttelse mod ridser og skrammer, men også solid beskyttelse når/hvis iPad’en ryger en tur på gulvet.

Umates iBumper er primært rettet mod børn, for udover at give solid beskyttelse, er iPad’en også meget nemmere at håndtere for de små purke, takket være de 2 større håndtag der også virker som stødpuder ved tab, her får ungerne noget mere at holde fast i og det fungerer rigtig fint. Men den er også oplagt til ældre der måske kan have svært ved at håndtere en iPad grundet det slanke design og den glatte overflade, eksempelvis ved gigt i fingre og hænder.

umates-ibumper-ipad-mini-white-back

Når iPad’en er monteret i Umates iBumper er kun skærmen fri – og så naturligvis alle stik, ind/udgange ol., altså er iPad’en fuldt funktionsdygtig. Skærmen er, til dels, også beskyttet grundet den høje kant på coveret, i praksis betyder det at skærmen ikke vil røre underlaget hvis den bliver kørt hen over bordet, gulvet eller anden plan flade, med skærmen nedad – det kan formentlig også redde en del skærm-udskiftninger!

Umates har valgt at tilbyde Umates iBumper i de mere traditionelle farver, nemlig sort og hvid, hvilket et eller andet sted giver rigtig god mening set i forhold til hvilke farver iPad’en tilbydes i. Omvendt havde man måske ventet lidt mere “børnevenlige” og kulørte covers når det nok primært er ungerne der vil komme til at bruge det.

Se vores hands-on video med Umates iBumper nedenfor.

[youtube id=”SJLaytGaLhM” width=”600″ height=”350″]

Konklusion

Man fristes lidt til at sige Umates iBumper er “endnu en i rækken”, men Umates har et es i ærmet, produktet er nemlig prissat meget aggressivt. Trust vil have 199,- for sit, Puro 249,- og Umates forlanger kun 149,- uanset om det skal passe til den normale iPad 2/3/4 eller iPad Mini.

Produktet er nøjagtig lige så godt som det man finder fra konkurrenterne, prisen er bare en tand lavere og så må man “nøjes” med er udvalg af mere konservative farver – hvilket vel både kan ses som et plus og et minus.

Uanset hvad er Umates iBumper et vaskeægte røverkøb!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 149,-

Find forhandler og den bedste pris på Umates iBumper

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Hej ….kan jeg vende Ipad omvendt så skærmen
    Vender indad.
    Dvs bagsiden af Ipad vender udad.
    Således vil den også være beskyttet hvi den pakkes ned i en kuffert !

    Mvh

  2. Hej Christian,

    Det vil der ikke være noget til hindre for, den har jo samme mål uanset om den vender “op eller ned”, stik osv., vil så bare ikke være tilgængelige.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Danske Umates er hoppet med på bølgen og vil nu også blande sig med de "store drenge" på tilbehør til tablets, indtil videre med et sleeve til ex. iPad  kaldet iPounch og nu med et "bumper" cover til både iPad 2/3/4 og iPad Mini, begge...Anmeldelse: Umates iBumper