På trods af etterens middelmådige underholdningsværdi (Anmeldelse) og let glemte handling har selskaberne besluttet at støve efterfølgeren af på grund af en mere eller mindre kultværdi i værket hos visse seere. Størstedelen af det originale cast er hevet tilbage i rampelyset, og denne gang bliver tingene vildere end nogensinde – Burt Reynolds står i fronten for den store skare af aldrende stjerneskuespillere, og endnu en gang bliver vi draget med på et kæmpestort løb over flere kontinenter.
Handlingen er stort set bygget op på samme måde, hvor J.J. og Victor er på en alternativ jagt efter den helt store formue, men som altid jokker i spinaten i sidste ende. Filmens optakt beskæftiger sig igen med alle personerne involverede i handlingen, og man formår at danne sig et indtryk af karakterernes rolle i hele sammenhængen. Fokusset er endnu en gang sat på klassisk 80’er-komik og falde-på-halen-jokes, som nok ikke kommer som nogen overraskelse. Filmen er stort set blot en gentagelse af etterens fortælling bare med nogle andre præmisser og en lidt mere varieret rollebesætning – heriblandt bør desuden nævnes en meget veldresseret orangutang, der fungerer som en marketingseffekt hos den rapkæftede bilsælger. Denne abe formår nærmest at være den sjoveste effekt ved filmen frem for skuespillernes lidt overgearede præstationer. Dog er den makabre doktor vendt tilbage i sin rolle som den mentalt forstyrrede stodder, men desværre har toeren sagt farvel til den selvophøjede udgave af Roger Moore.
Burt Reynolds og Dom DeLuise spiller stadig det klassiske makkerpar, og hvis man er fan af dette umage par fra etteren, vil man helt sikkert også sætte pris på dem i denne film. Filmen indeholder mange flere spots med det mystiske alterego Kaptajn Kaos, og selve konceptet er generelt blevet langt mere underligt. Den klassiske James Bond-skurk, ’Jaws’, spillet af Richard Kiel er pludselig blevet makker med Jackie Chan i deres orientalske køretøj, hvilket lugter langt væk af dårlige promoveringstaktikker – Han er blot sat ind i sammenhængen for at trække seeren til, da han jo i princippet ikke har noget som helst at gøre med Jackie Chans karakter som sådan.
Toeren har skåret lidt ned på den overvældende slap-stick-komik, som dominerede etteren, og i stedet fokuserer den på lidt sjovere og mere substansfyldige jokes. Det er dog ikke ens betydende med, at niveauet af komikken har nået nye højder, men i stedet at filmen har valgt at fokusere på ting, som virker inden for filmens rammer. Dialogerne er langt mere skarpe, forholdet mellem skuespillerne er langt mere dynamisk og køretøjerne samt ræsene har nået nye standarder i kvaliteten. Det er dog langt fra nok til at redde filmens underholdningsniveau, da skelettet i filmen blot er skabelonen fra etteren. Når den originale opskrift ikke rigtig rammer de helt rigtige punkter, burde man kunne sige selv, at et par malplacerede krydderier ikke kan redde hele sammensætningen. Filmen har tilsat nogle flere aspekter i form af gangster-relationer og nye ansigter i sammenhængen, men man skal have en unik forkærlighed for den særegnede form for 80’er komik for at kunne sætte fuldt ud pris på den.
Filmen er stort set bare en pulje for skuespillere med en døende karriere, og samtidig med at de er nået til det sted i deres liv, hvor de er nødt til at tage pis på sig selv for at hente ugens lønseddel, kan man tydeligt mærke deres manglende motivation i skuespillet. De tager ikke tingene seriøst, men det kan om muligt være en fordel for hele filmens koncept, da tingene blot bliver mere lalleglade, mystiske og let underholdende. Jeg følte mig mere underholdt af denne efterfølger på grund af komikkens overgang fra platte sekvenser til mere dybdegående satire, men det samlede billede kan ikke hamle op med etterens mere originale handling. Denne handling har nogenlunde samme effekt som Alene hjemme 2 – man føler sig underholdt, men undrer sig alligevel over, hvor meget den egentlig ligner sin forgænger.
Konklusion
Samlet set er også efterfølgeren en film, som man skal vælge, hvis man har en forkærlighed for datidens komiske eskapader, hvorimod man som almindelig komedieelsker måske vil rynke lidt på næsen op til flere gange i løbet af handlingen. Etteren havde en noget større kultstatus, hvorimod denne efterfølger blot står i skyggen af sin forgænger som en gentagelse af samme fejl. ’Ud at køre med de skøre 2’ er kræs for kendere, men en mere eller mindre mystisk omgang makværk for den almindelige filmelsker.
Pris og tilgængelighed
Release: 10-10-13 på DVD
Find forhandler og den bedste pris på Ud at køre med de skøre 2
Ud at køre med de skøre 2 Trailer
[youtube id=”P86Vht9NMes” width=”600″ height=”350″]
