Seriemarkedet er for tiden yderst præget af forskellige produktioner, som virkelig har formået at rykke fokusset over på mulighederne i karakterer, stykvise brudstykker af en overordnet historie og ikke mindst værdien af et forlænget koncept. Mange af serierne er originale og unikke, men ofte gemmer der sig en lille inspirationskilde bag facaden og her kan vi takke nogle af de klassiske serier tilbage i 80’erne og 90’erne – mest af alt David Lynch og Mark Frosts ’Twin Peaks’. Jeg har været så heldig at få fat i den nyligt udgivne boks med samtlige afsnit i restaureret kvalitet til test!
Vi følger en handling lokaliseret i en lille afsides flække i USA kaldet ’Twin Peaks’. Byen ligger meget afsides og med sin isolerede beliggenhed og mystiske personligheder bliver hele konceptet yderst mystisk og spændende. Byens transcenderende atmosfære eksploderer, da byens kæledægge Laura Palmer dukker op på en strand, dræbt. Mystikken breder sig blandt befolkningen, som delvist forsøger at fordøje hændelsen og samtidig forsøger at finde hoved og hale i, hvem der kunne have slået hende ihjel. FBI-agenten Dale Cooper (Kyle MacLachlan) drager mod byen i forsøget på at sætte noget lys over sagen, og inden længe bliver han viklet ind i handlingens absurde og melodramatiske omfang. Hvem slog hende ihjel og hvem gemmer på mere end én hemmelighed i byen?
Handlingsmæssigt er Twin Peaks virkelig en kultserie, som uden tvivl fik stor succes under sit gennembrud, men allerstørst succes de kommende år, hvor folk fik et mere personligt og dybdegående forhold til seriens absurditet. Der sker nemlig mange utroligt mærkelige ting i handlingen og konceptet er en blanding af klassiske sæbeopera-virkemidler og klassiske David Finch-mystikker, som sammen giver en meget mystisk sammenblanding. Nymoderne serier såsom True Detective eller The Walking Dead har ladet sig inspirere af denne modernisering af sæbeopera-handlingen med action-prægede tiltag, men de absurde virkemidler og den Lynch-prægede mystik er bibeholdt Twin Peaks of 90’erne, da man umuligt kan gøre kunsten efter. Ikke blot fordi, at virkemidlerne kun fungerede på det givne tidspunkt og i de givne omgivelser, men også fordi at disse mystiske tilføjelser slet ikke kan tøjles af andre. Når det er sagt, så vil nogle måske også mene, at serien går lidt for langt med prætentiøse virkemidler, men hvis man falder ind i stemningen og kan mærke mystikken brede sig, så er serien virkelig en kultklassiker. Boksen er desuden præget af en meget mere dybdegående gennemgang af alle de forskellige afsnit, hvor man har mulighed for at se bonusklip fra de forskellige afsnit samt dykke dybere ned i mysterierne.
Twin Peaks blander forskellige genrer – detektivhistorier, mordgåder, absurde, overnaturlige virkemidler og ikke mindst klassisk drama og intriger, hvilket giver en sjælden cocktail. Man kan tydeligt mærke, at jo længere man kommer i afsnittene, jo mere absurd og mærkeligt bliver det. Den nyere generation har muligvis ikke haft æren af at se serien, da den har været svær at opdrive et stykke tid, men med denne nyrestaureret boks, har man mulighed for at få det hele med. Der er alle samtlige 30 afsnit af seriens to sæsoner fordelt på en række forskellige discs, som sidder i en lækker boks med fede billeder og en flot æstetik i opbygningen. Derudover er der også den efterfølgende film, Fire Walk With Me’, som fungerer som en prequel til serien, men alligevel skal ses efterfølgende. Den er uden tvivl for den hardcore fan, og derfor er serien et overflødighedshorn af underholdning.
Samlet set er Twin Peaks-boksen en fantastisk underholdningsboks, som formår at bringe den gamle gnist frem i afsnittene og ikke mindst fungerer som et komplet overblik over et af David Lynch’s største succeser. Genudgivelsen i HD-kvalitet beviser, at serien er af kultkaliber, og kan ses uanset tid, alder og årti. Serien er ikke for sarte sjæle, men hvis man er til lidt rolig underholdning blandet med absurde virkemidler samt interessante mordsager, så har man fat i den helt rigtige boks og kan se frem til et utal af formidable timers underholdning.
Bonusmateriale
Hvis man er fan af serien, så er der mindst lige så meget underholdning at finde på bonusområdet. Her får man de berømte ’Missing Pieces’, som både byder ind med alternative scener, slettede scener og ikke mindst scener, man aldrig nogensinde har set før. Her bliver der virkelig kælet for detaljerne og bonusområdet fungerer som et lækkert supplement til folk, som slet ikke kan få nok.
Pris og tilgængelighed
Release: 29-07-14 på Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Twin Peaks – The Entire Mystery
Twin Peaks – The Entire Mystery Trailer
[youtube id=”oo1HadKt14s” width=”600″ height=”350″]