mandag, november 25, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Turtle Beach Ear Force XP300 Wireless headset

Anmeldelse: Turtle Beach Ear Force XP300 Wireless headset

large_image_1

En af de absolut største gaming headset-producenter inviterer os endnu en gang til at teste et af deres multiplatform headset, som i dette tilfælde er Turtle Beach XP300, der er kompatibelt med PS3 og Xbox 360 out of the box. Der er tale om et såkaldt premium headset, som er måeden hvorpå Turtle Beach brander deres ypperste headsets.

Hvad er der i kassen?

Turtle Beach XP300 er i en temmelig stor kasse leveret med Dual-Band afsenderen, XBA Bluetooth adapteren, USB-ladekabel, RCA-splitter kablet og naturligvis den obligatoriske manual med dertilhørende Turtle Beach sticker.

large_image_3

Design

Her på kontoret har vi god erfaring med denne producents produkter. Det interessante er at man med et relativt billigt headset, som eksempelvis Turtle Beach P11 kan snakke om god kvalitet, men stadig når man bevæger sig op ad prisstigen mod det headset vi har i fokus nu, nemlig Turtle Beach XP300, mærker man en tydelig kvalitetsforskel uden at kunne sige at udgangspunktet er dårligt, tværtimod. Man behøver ikke engang at samle Turtle Beach XP300 op for at få indtrykket at der er tale om et kvalitetsprodukt, idet den tykke ramme og store ørebøffer sender et klart signal herom. Umiddelbart føles Turtle Beach XP300 som værende et tungt headset når man står med det i hænderne, i hvert fald sammenlignet med mange andre, men får man det på hovedet er oplevelsen en helt anden, for takket være den bløde polstring i hovedbøjlen og det ergonomiske design føles det behageligt at have Turtle Beach XP300 på hovedet. Selv efter nogle få timer føler man kun mindre ubehag, men det går hurtigt over og heldigvis er øre-bøfferne i Turtle Beach XP300 designet på en sådan måde at de kan flippes så man kan hænge headsettet om halsen og slappe af.

Med Turtle Beach XP300 har man valgt at funktionstasterne for henholdvis tilpasning af lyd og chat skal være bygget direkte ind i headsettet. Det farlige ved dette kan være at nye brugere skal bruge tid på at vænne sig til knappernes placeringer fordi man ikke kan se dem, men det sparer dog selvsamme brugere for at have en ekstra remote hængende på et kabel ved siden af, som kan være forstyrrende i sig selv. Heldigvis har man med de store ørebøffer på Turtle Beach XP300 haft plads og tænkt sig frem til at placere volume-indstillinger for spil i den venstre øre-bøf og, mens styringen af mikrofon og chat, samt Bluetooth er i den højre. De små rulleknapper til volumestyring er dog små og svære at finde mens man spiller da man i kampens hede hurtigt skal have sine hænder frie.

Eftersom Turtle Beach XP300 er et headset primært designet til Xbox 360 er dette også illustreret på produktets design med et grønt skær hist og her. Heldigvis er den grønne farve holdt til et minimum og den sorte overflade dominerer, så produktet er holdt diskret og er dermed fuldt ud anvendeligt med PlayStation 3, da denne konsol har indbygget Bluetooth, hvorimod Xbox 360 bruger den medfølgende adapter. Bemærk at det også er muligt at benytte Turtle Beach XP300 med PC/Mac, forudsat man har et 3.5 jack-kabel og Bluetooth i sin computer. Desværre benytter Turtle Beach XP300 ikke USB-forbindelsen til at registrere lyd, som eksempelvis er tilfældet med PX3. Hvorfor man har valgt denne løsning fremfor den anden er egentlig et mysterium.

Mikrofonen i Turtle Beach XP300 kan tages af, men det efterlader adapteren synlig så det er ikke engang velegnet til at skjule denne funktion væk, hvis man blot ville gå rundt i lejligheden og høre musik. Det er nærmest pænere at beholde mikrofonen i. Den nævnte mikrofon er på en tynd stål-casing, som kan bøjes efter behov, så man kan placere mikrofonen  et passende sted. Den er endvidere udstyret med en relativt stor top af stof som skal medvirke til udelukkelse af støj og generelt give en bedre chat-kvalitet for modtageren.

Turtle Beach XP300 føles godt i hænderne og ved at vridde og dreje det bekræftedes det at der var tale om et produkt i god kvalitet. Vi anbefaler naturligvis at man behandler sine produkter lidt bedre end, hvad vi måske har tendens til under vores reviews, men det giver generelt et godt billede af robustheden og nogle gange også pris/kvalitet-sammenhængen.

Afsenderen er en flad enhed, der med Dual-Band 2.4/5 GHz kan skifte mellem den kanal, der er mindst støj på. Udstyret med et relativt langt USB-kabel kan den dermed også placeres langt fra selve konsollen og eventuelt tættere på selve Turtle Beach XP300 headsettet.

large_image_4

Funktionalitet

Selvom design-beskrivelsen kom i forkøbet i denne anmeldelse, så er man, i hvert fald som gamer, mest interesseret i, hvor godt et produkt som Turtle Beach XP300 performer, så det er vi opsatte på at undersøge i de følgende afsnit.

De store og bløde ørebøffer i Turtle Beach XP300 giver både god pasform over ørerne således at man isolerer sig fra omverdenen. Øre-bøfferne i Turtle Beach XP300 er dog samtidigt luftige for at lade huden og ørerne ånde, så man kan spille i længere tid uden at føle ubehag med svedture og lignende. Dette bevirker dog til at isoleringen af omverdenen er knap så tæt og man kan nemt høre omgivelserne, samtidigt med at omgivelserne kan høre dig, hvis du skruer op for din lydoplevelse. Apropos lydoplevelse så leverer Turtle Beach XP300 en formidabbel en af slagsen, især når det gælder spil, hvor der naturligvis er skruet en smule op for bunden som standard. Man kan indstille sammensætningen af lydene på Turtle Beach XP300 og dermed tilpasse denne til det spil og den spillestil man foretrækker. En af profilerne er eksempelvis sammensat så man nemmere kan høre fodspor og skud bliver derfor nedprioriteret for at give dig fordel i fx skydespil. Standardindstillingen i Turtle Beach XP300 er velegnet til musik og film, og man får sig en skrækkelig oplevelse, hvis man vælger en af de andre profiler til denne type af underholdning. Det lyder nemlig helt forkert.

Hvis man sidder tæt på afsenderen til Turtle Beach XP300 kan man desuden til tider opleve en summen i høretelefonerne, som kun går væk ved at man vinkler headsettet anderledes. Vi taler her om at være mindre end 1 meter fra headsettet og vi kunne ikke genskabe problematikken ved eksempelvis at sidde i sofaen og spiller et par meter væk. Turtle Beach XP300 har god rækkevidde på cirka 10 meter, som naturligvis bliver reduceret for hver væg signalet skal passere, men trods denne gode rækkevidde var den ikke i stand til at slå Turtle Beach PX3, som vi har testet tidligere og som ubesværet kunne transmittere lyd igennem hele vores lejlighed uanset om døre var lukkede eller åbne.

Ligeså vigtig er kommunikationsdelen i en enhed som Turtle Beach XP300, hvor volumen for mikrofonen også kan indstilles separat. Man kan desuden starte med at indstille den mængde af chatlyd man ønsker ved at skrue ned for resten og når man så skruer op igen vil Turtle Beach XP300 genem Dynamic Chat Boost automatisk justere sammensætningen af lyd mellem chat og spillyd så kommunikationen med dine holdkammerater ikke går tabt når spillyden pludsellig bliver høj med eksplosioner og lignende.  Lydkvaliteten for kommunikation er ganske fin og man går klart og tydeligt igennem. Ved at udspørge i de forskellige spil online var folk generelt enige om at chatlyden fra et Turtle Beach XP300 headset lå på en 8 ud af 10 stjerner. Mikrofonen er koblet fast til headsettet på en sådan måde at selv hvis man fjerner den vil der være en del tilbage der stikker ud. Selv hvis man kan leve med at mikrofonen er synlig så er Bluetooth forbindelsen ledt direkte til chat-funktionaliteten i Turtle Beach XP300, hvilket betyder at man ikke kan få den samme lydkvalitet eller volumen, hvis man vil lytte til musik via Bluetooth. Bluetooth er altså udelukkende beregnet til Chat. Det smarte ved denne Bluetooth forbindelse er dog at man kan forbinde Turtle Beach XP300 til to enheder samtidigt, såsom spillekonsol og mobiltelefon, hvor det så ikke er nødvendigt at gå ud af spillet for at besvare opkaldet. Ved samtalens slut kommer man tilbage til spillet som om intet er sket og man behøver altså ikke trykke pause, hvilket også er ganske svært når man spiller over internettet mod andre.

large_image_2

Konklusion

Uanset om du skal bruge et headset til gaming, skype eller musik så er Turtle Beach XP300 med til at imødekomme næsten ethvert behov. Med de forskellige indstillingsmuligheder for lydvinkler og equalizer er der dog ingen tvivl om at Turtle Beach XP300 er målrettet til gameren primært, men takket være god lydkvalitet og komfort egner den sig nemt til alt andet også. Prisen er en smule høj, men hvis man ser det som en investering, så får man bestemt også noget for pengene, med meget lang batterilevetid, support af mobiltelefon-kommunikation og Dual-Band trådløs teknologi.

[checklist]

  • Komfort
  • Lydkvalitet
  • Indstillingsmuligheder
  • Batteritid
  • God rækkevidde

[/checklist]
[badlist]

  • Irriterende summen ved korte afstande
  • Kan ikke bruges som mobilt headset
  • Mikrofon kan kun delvis fjernes
  • Pris

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1199,-

Find forhandler og den bedste pris på Turtle Beach Ear Force XP300 Wireless headset

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

En af de absolut største gaming headset-producenter inviterer os endnu en gang til at teste et af deres multiplatform headset, som i dette tilfælde er Turtle Beach XP300, der er kompatibelt med PS3 og Xbox 360 out of the box. Der er tale om...Anmeldelse: Turtle Beach Ear Force XP300 Wireless headset