Trust har introduceret et nyt iPad cover på markedet. Det er et bagcover der beskytter mod ridser, og har en smart stander-funktion indbygget, så iPad’en kan stå selv når man ser film eller andet.
Design og funktionalitet
Trust Premium Backcover er lavet i blankt hvid plastik, med en alufarvet ring på bagsiden, der er hængslet så den kan trækkes ud og blive en støtte, så iPad’en kan stå selv. Når støtten ikke er i brug, bliver ringen holdt på plads af to magneter. Coveret er nemt at klikke på iPad’en, og det sidder præcist og tæt til iPad’en. Der er udskæringer til alle stik, kamera og højttaler. Selve coveret er forholdsvist tyndt, og er ikke generende når man benytter iPad’en.
Som beskyttelse, bliver bagsiden af iPad’en fint beskyttet mod ridser, men coveret rækker ikke nok hen over forsiden til at beskytte den. Men det er vel også forventeligt af et produkt der bliver solgt som backcover. Selve støtten er flot lavet i metal-look, og virker som den skal. Dog kan iPad’en kun stå på den brede side, støtten kan ikke hjælpe med at få iPad’en til at stå på højkant.
Konklusion
Som beskyttelse af bagsiden på iPad er Premium Backcover with stand ganske udemærket. Når man lægger iPad’en ned, så er ringen det punkt på coveret der har kontakt med underlaget, så det beskytter også det blanke cover mod ridser. Når man har brug for at stille iPad’en op, så trækker man ringen ud og så står iPad’en fint og stabilt. Her kunne man dog måske ønske at iPad’en også kunne stå på højkant. Det er nemt at sætte på (og tage af) iPad’en, og plastikken virker til at være i fin kvalitet, med en god pasform.
Pris og tilgængelighed
Set til 415,-
Find forhandler og den bedste pris på Trust Premium Backcover with stand for iPad