Da HBO tilbage i 2014 kom på banen med en helt ny og original dramaserie, True Detective sad man klistret til skærmen i døgndrift uden evnen til at slippe serien igen. Der var så meget intensitet, originalitet og sprudlende karakterhistorie, hvilket gør serien til en af de mest velskabte til dato. Instruktør NIc Pizzolatto har derfor fået helt frie tøjler til at skabe anden sæson efter sine egne præmisser og fortællinger, og det har jeg forsøgt at sætte et par ord på.
Anden sæson fokuserer på tre forskellige medlemmer af politistyrken, Paul Woodrough (Taylor Kitsch), Raymond Velcoro (Colin Farrell) og Antigone Bezzerides (Rachel McAdams) som grundet en sag om korruption på højt plan bliver kolleger på tværs af statsgrænser. Uden for politisamarbejdet finder man forretningsmanden Francis Semyon, som forsøger at gøre sine forretninger legitime på markedet. Hele molevitten kolliderer i et hektisk magtspil med korruption, mord og beskidte tanker.
Jeg må desværre ærligt indrømme, at jeg havde utroligt svært ved at fuldføre sæsonen. Al den energi, originalitet og nytænkende spænding fra sæson et er væk og i stedet er der blevet indsat en masse uforståelige, uforklarlige, kedelige og ikke mindst dybt usammenhængende elementer i et virvar af makværk. Dette er et af de eksempler, hvor en kunstner med for frie tøjler kan have en negativ effekt på materialet, da det måske i sidste ende kun bliver kunstneren selv, der kan få noget ud af værket.
Den har mange gode punkter i fortællingen, som dog holder vand. Vi får et utroligt spændende billede af politistyrken på godt og ondt, hvor en række interessante menneskeforhold bliver etableret og placeret under mikroskopet. Desværre er der bare ikke nok sammenspil mellem karaktererne, som man tidligere har set i første sæson. Dynamikken er slet ikke til at spotte og man får aldrig rigtig den samme gejst, indlevelse og spænding på benene, som man havde forventet efter så skarp en første sæson.
Et af de fede elementer ved serien er den mørke tilgang til fortællingen. Selvom historien er dybt forvirrende, kedelig og til tider ganske uforståelig, så kan man ikke andet end at sætte pris på den fænomenale stemning, som man også så i første sæson. Den er langt fra på samme æstetiske niveau, men formår alligevel at vise verden fra en anderledes og meget interessant måde.
Samlet set er anden sæson af True Detective en skuffelse, da man forventede samme kaliber som første sæson. Man kastes ind i et meningsløst plot og et meget uheldigt sammensat univers, hvor man aldrig rigtig får noget genialt stablet på benene.
Pris og tilgængelighed
Release: 01-01-16 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
