Franske film har altid fanget min opmærksomhed, da de efter min smag er legendariske inden for genren ’turbulent kærlighed’. Den europæiske instans i deres film skiller sig meget ud af mængden i forhold til de amerikanske produktioner, da de ikke er bundet af den generelle censur. Det udæsker en masse frisindede historier om sex, vulgaritet, dybe følelser og selvfølgelig vaskeægte kærlighed. Mange franske produktioner rummer den samme opskrift som så mange andre film, men besidder en umiskendelig ærlighed, nærvær og troværdighed, som man mangler i mange andre kreationer. Jeg har kigget nærmere på den nyeste produktion, To dage, en nat.
I denne film følger vi den skønne Sandra (Marion Cotillard), som efter en længerevarende depression er klar til at arbejde igen. Problemet er bare, at hendes ledere har lovet hendes kollegaer en stor bonus, hvis de vælger at acceptere, at hun ikke vender tilbage. Med nød og næppe får hun overtalt kollegaerne til at foretage en ny afstemning efter weekenden, og hun skal derfor bruge hele weekenden på at få folk til at vælge bonussen fra, så hun kan få sit job tilbage. Kan det lade sig gøre?
Filmen er et eksempel på, hvordan livet nogle gange kan sætte dig i en klemme, hvor alle er i mod dig – ikke med deres gode vilje, men blot fordi situationen er udlagt på den måde, at du ikke kan vinde i nogen som helst af udfaldene. Spænding behøver ikke hænge sammen med et hektisk plot – der kan også være spænding i hverdagens trivialitet og op- og nedture, hvilket ’to dage, en nat’ er et formidabelt eksempel på. Den er overraskende nervepirrende, da man på grund af Cotillards fornemme skuespil virkelig mærker krisen ramle ned over sig. Man bliver både frustreret over, at hun ikke lige tager situationen lidt mere alvorlig i stedet for at give op så mange gange, men man sympatiserer samtidig med hende i forhold til det voldsomme pres, der at lagt ned over hendes weekend.
Det franske sprog er også en fortryllende instans i en film, da de meget syngende udsigelser nærmest er skræddersyet til et hverdagsdrama. Det er også en fortælling om, at man ikke skal give op og støtte de folk, som står hinanden nær. Kærligheden til hovedpersonen fra hendes mand er bekræftende, overraskende vedholdende og ikke mindst en hyldest til næstekærlighed. Man kan tydeligt se op til flere gange, at han er træt af hans kones op- og nedture, men alligevel stråler det igennem, at han vil støtte hende i gennem tykt og tyndt.
Idet filmen fokuserer på hovedpersonen og en række forskellige personers reaktioner på hendes opfordring, har handlingen mulighed for at overraske og finde på et komplekst system af forskellige måder at tackle mødet på. Derved bliver filmen et lille, kort studie i menneskets psyke og måde at tackle kriser på, uden at overeksponere den kunstneriske instans. Den er nede på jorden og forsøger ikke at overvælde folk med et alt for stort fokus på det overdådige og symbolske, men fortæller i stedet den grandiose nede-på-jorden-historie om virkeligheden. Filmen viser, hvordan mennesker reagerer, når man jonglerer en ’velsmagende bøf’ foran næsen af dem til trods for, at de skal svigte en af deres kollegaer og det giver grobund for et fantastisk komplekst karakterportræt med hjerteskærende, autentiske aspekter.
Selve filmen er et vaskeægte, autentisk fransk drama, som skærer direkte ind til benet af hverdagens trivialiteter såvel som katastrofale forandringer – uden at pålægge alt for mange overdådige, urealistiske og pompøse kærlighedsforestillinger ned over handlingen. Den fortæller historien råt for usødet og giver et stykke drama, som uden tvivl skiller vandene. Den meget rolige tempofordeling kan måske afskrække mange fra at se den, men jeg vil nu alligevel anbefale den. Den minimalistiske handling skjuler en sprængfarlig nervøsitet i handlingens udvikling og man bliver virkelig påvirket af udfaldet og rejsen. Samlet set er filmen en sand fornøjelse – specielt på grund af Cotillards fænomenale skuespil.
Pris og tilgængelighed
Release: 22-01-15 på DVD.
Se aktuel pris hos PriceRunner
