Ryan Reynolds har altid været en skuespiller, der er rap i replikken, og det har fungeret som en rød tråd i gennem hele hans karriere – på godt og ondt. Det fungerede eminent i ungdomsfilmen Van Wilder (2002), hvorimod det faldt helt i gennem i Blade: Trinity (2004). Han virker ikke til at kunne ryste sin rapkæftede, ironiske side fra sig og derfor skal hans film gerne passe ind med hans ’unikke’ personlighed. Der er meget få film, som har en værdig plads til hans type humor, men der er visse produktioner, som kan rumme det. Hans kommende rolle i Marvel-filmen Deadpool er nærmest rollen, han blev født til at spille, men i mellemtiden kigger jeg nærmere på den hans seneste film, The Voices, som også virker til at ramme Reynolds spot-on.
Filmen følger fabriksarbejderen Jerry (Ryan Reynolds), som bakser med nogle psykiske problemer i sin hverdag. Han bruger sin fritid på at have samtaler med sin kat og hund, som i sidste overtaler ham til at invitere dem smukke medarbejder, Fiona (Gemma Arterton) ud på en date. Da hun brænder ham af, får Jerry mildest talt en sammenbrud, og begynder så småt at krydse grænsen mellem blot psykotiske tanker til direkte at føre dem ud i livet.
Her er Ryan Reynolds virkelig i sit es. Han kan skabe sig så meget, han vil og være lige så akavet og mærkelig, som han lyster. Karakteren kan rumme det og selve historien giver utrolig meget albuerum til at skingrende sindssyg karakter. Det er personligt sådanne film, jeg mener Reynolds skal stile efter, da han virkelig er en af de grunde til, at filmen fungerer i praksis. Han formår på mange punkter at virke som den helt almindelige, sky medarbejder, som hjemme i sikkerhed afslører sine psykotiske tendenser. Han virker både som en elskværdig figur, der bare ikke har haft det nemt i livet, mens han på den anden side virker som den person, man mindst ville møde på en mørk aften. Det kræver ret solidt skuespil at leve op til denne type karakter, og det formår Reynolds til punkt og prikke. Han udleverer sig selv og formår med sin mimik, sine stemmer og sine reaktioner at skabe en troværdig karakter.
Dog er Reynolds alene ikke stærk nok til at bære filmens koncept på skuldrene hele vejen i gennem. Manuskriptet har nogle tydelige punkter, som kunne trænge til lidt forbedring. Den kører lidt i et sjovt tempo, hvor man ikke helt aner noget om, hvad der foregår. Men jeg vil så alligevel sige, at filmen formår at få det bedste ud af konceptet – det har ikke mere at give. Med de midler filmen har til rådighed, formår den alligevel at belyse psykotiske tanker på en sortkomisk og tragikomisk måde. Det er lidt en gråzone at gøre grin med denne lidelse, men filmen formår alligevel at få det bedste ud af den tabulagte ironisering af konceptet. Det mest vindende træk ud over Ryan Reynolds er det faktum, at de næst mest vigtigste ’skuespillere’ er hans kæledyr. Instruktøren har brugt en rigtig kat og en rigtig hund, men blot manipuleret med deres mundbevægelser, hvilket i sig selv er uhyre morsomt. På den måde afspejler filmen en slags børnefilms-aura, som er med til at understrege, hvor vanvittig filmen i sig selv er. De to dyr giver en lidt alternativ forestilling om englen og djævelen på menneskets skuldre, og det er et af de mest vindende træk i filmen.
Desuden har instruktøren bevæget dyrene karakteristiske træk, så man ser hunden som den fornuftige og lydige, mens katten er et gement røvhul. Et sidste vindende træk ved filmen er den uforudsigelige udvikling i handlingen – vi er midt i Jerrys liv, men vi ved lige så lidt som ham. Han tager en beslutning i øjeblikket og præges af stemmerne i hovedet, men vi kan alligevel ikke gennemskue mønsteret. Det understreger lidelsens uforudsigelighed hos en ramt person, og er med til at gøre konceptet virkelighedstro.
Samlet set er The Voices en meget interessant fortælling, som kan takke Ryan Reynolds og et par skarpe husdyr for at gøre den til en seværdig størrelse. Konceptet har ikke guf nok til at blive et mesterværk, men formår alligevel at få så meget underholdning ud af konceptet som muligt. Ryan Reynolds er på hjemmebane hele vejen og sikrer, at man bevarer fokusset indtil slutningen.
Pris og tilgængelighed
Release: 17-09-15 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
