The Simpsons har siden 1989 underholdt seere i alle aldre med deres skarpe satiriske vinkel på hverdagens problematikker og ikke mindst den elskværdige familie af samme navn som serien. Mens seriens 26. sæson ruller over skærmen i USA på nuværende tidspunkt, kan vi passende kigge nærmere på den årlige udgivelse af en ny Simpsons-sæson – i år er tiden kommet til den 17. i rækken og charmen har bestemt ikke forladt serien endnu.
I denne sæson har fantasien virkelig fået frit løb og mange af seriens afsnit er en række snedige sammenfletninger af eventyr, litteratur, satire og ikke mindst en masse solide filmreferencer. Det klassiske halloween-specialafsnit er en sikker vinder på trods af hele 16 afsnit på bagen og jeg har altid favoriseret afsnittene, hvor man ser flere forskellige historier i et fiktivt univers – her kan man nemlig opleve alt, uden at det påvirker seriens kommende afsnit. Et plus fra min side er uden tvivl, at denne sæson også rummer en ekstra 3-delt historie i et afsnit, hvor man får en meget sortkomisk vinkling på klassiske bibelhistorier.
Man kan virkelig se, at serien har udviklet sig meget i gennem tidens løb. Jeg har nærmest set alle afsnit af de ca. 20 første sæsoner op til flere gange og er derfor en ret hardcore fan af serien. Denne sæson er uden tvivl en af de bedste i rækken, da den har genvundet en del af den charme, som har præget serien på i sin storhedstid i sæsoner såsom 6-8 og 10-13. Man kan mærke, at originaliteten har fået et ordentligt boost og man bliver virkelig underholdt af de morsomme øjeblikke. Den har ændret sig meget fra nogle af de første sæsoner og har endnu en gang fundet sin perfekte rytme i de meget professionelle manuskripter. I takt med at serien er ved at have nået år 2006 i denne syttende sæson, formår den at være langt mere samfundskritisk og har mod på at gå lidt hårdere til værks på nogle tabuer i livet. Sæsonen formår at balancerer mellem hjernedød komik og skarpe punchlines, mens man blot føler sig underholdt af den gule families til tider både urealistiske og genkendelige situationer.
Generelt formår sæsonen at finde et fornemt tempo, som gennemsyrer alle afsnittene. Hvert afsnit varer ca. 20 minutter, men alligevel formår serien at kaste ufatteligt mange bolde i luften på samme tid og stadigvæk gribe dem med manér. Det virker også til, at skaberne har skruet ekstra meget op for filmreferencerne og hvis man er en garvet veteran indenfor filmens verden, så oplever man utallige fantastiske referencer – både åbenlyse og skjulte. Der er generelt ufatteligt mange spændende tematikker i spil i denne sæson – religion, kærlighed, skilsmisse, aliens, dyrevelfærd og så videre er blot nogle få eksempler på, hvilke elementer der er i spil i løbet af de i alt 22 afsnit. Det er ufatteligt, at serien ikke har mistet gnisten eller blot er blevet en smule dårligere efter hele 16 sæsoner, men det er bare ikke tilfældet. The Simpsons er en yderst unik serie, som kan have nogle så misere i løbet af serien i form af nogle semi-kedelige handlingsmønstre, men man kigger aldrig på den overordnede sæson og tænker, at den er dårlig.
På den måde er The Simpsons en serie, som man både kan nyde i allerhøjeste velbehag eller bare sætte på, når man vil koble hjernen fra – og sæson 17 er absolut ingen undtagelse. Der er fart over feltet, skarphed på manuskriptfronten og ikke mindst utallige af fantastiske afsnit til at fortsætte vores kærlighed til en gul familie i byen Springfield.
Pris og tilgængelighed
Release: 04-12-14 på DVD.
