Fortællingerne om ’The Lone Ranger’ og hans tro indianerkompagnon Tonto på deres rejser i Det Vilde Vesten har siden de første radiohøreprogrammer i 1933 underholdt alle aldre i gennem tidens løb. Radioprogrammet gav inspiration til bl.a. et utal af forskellige serier og film, som har forsøgt at bibeholde interessen omkring den maskerede hævner. I det nye årtusinde har historien mistet en del af sin gejst, men nu har Gore Verbinski (Pirates of the Caribbean, Rango) forsøgt at genoplive den klassiske fortælling i den nyere kultur gennem fortællingen om tilblivelsen af den maskerede hævner og hans kridhvide hest.

Handlingen tager sit udgangspunkt i i 1933, hvor en aldrende Tonto (Johnny Depp) fortæller sin livshistorie til en knægt på besøg i et omvandrende cirkus. Tiden skrues tilbage til 1869 gennem en flashbackfortælling, og man følger ’byrotten’, John Reid (Armie Hammer), som rejser ud i ørkenen for at besøge hans bror, Dan(James Badge Dale). Byen bliver pludselig truet, da den notoriske forbryder Butch Cavendish(William Fichtner) er sluppet fri fra fangenskab og John følger sin bror på jagt efter retfærdighed. Korruption præger de ellers så lovlydige lovhåndhævere og det hele ender i et massivt blodbad – da alt håb virker til at være forduftet, dukker indianermanden Tonto op sammen med en hvid åndehest, som sammen vil hjælpe John med at finde retfærdighed og ikke mindst etablere balancen i naturen.

Det første fokuspunkt i filmen, er, at den har en god måde at fortælle historien på, da man oplever historien gennem overleveringer fra en aldrende indianer, og selve udviklingen i historien rummer en god balance mellem nutid og fortid. Seeren kender i forvejen resultatet af historien, men det interessante er at finde ud af, hvordan det sker. Fortællingen behandler tematikken med omhu, og de ikoniske figurers baggrundhistorie bliver fortalt på en interessant måde. Fokusset ligger dog alt for meget på de komiske aspekter af fortællingen, hvilket skubber den meget interessante identitetsrejse væk fra søgelyset.  Den til tider ofte platte humor undergraver filmens alvor, og filmen mister allerede i de første 30 minutter muligheden for at blive taget helt igennem seriøst.

Den gamle radioserie gav inspiration til spin-off-serien, The Green Hornet (1966-67), som også blev genindspillet som i 2011, og man kan tydeligt se referencerne til nogenlunde samme handlingsopbygning. Denne udgave af The Lone Ranger er nemlig mere fokuseret på fjollede vinklinger på historien frem for en mere sandfærdig, hæderlig fortælling. Selve behandlingen af det klassiske koncept med et umage makkerpar byder derfor ikke ind meget noget nyt eller banebrydende. Hvor The Lone Ranger førhen var meget mere fokuseret og alvorlig, var The Green Hornet en mulighed for at spæde til med lidt humor – denne nye udgave af The Lone Ranger virker derfor nærmest til at være mere inspireret af spin-off-filmen frem for selve kilden til den originale fortælling. Det giver et lidt ambivalent forhold til filmens integritet, da man på den ene side ønsker mere seriøsitet i tematikken, men samtidig griner med på de meget morsomme aspekter af filmens umage makkerpar.

Det lidt rundtossede og svævede fokus mellem seriøsitet og plat humor skyldes desuden også et decideret malplaceret fokus på Johnny Depp, på trods af at titlen omhandler den anden halvdel af parret. Filmen skal fortælle historien om John Reids forvandling til den maskerede hævner, men Johnny Depps morsomme og interessante karakter stjæler hele rampelyset – nogenlunde samme effekt som Jack Sparrow har på Pirates of the Caribbean. Det er tydeligt, at instruktøren har kendskab til Depps seertiltrækning, og man kan sagtens se, at han spiller meget på hans berømmelse frem for alt. Den dygtige skuespiller Armie Hammer får aldrig rigtig mulighed for at skabe en dybdegående præstation af den ikoniske helt, da Depp hele tiden er et skridt foran. Man lovpriser Depps præstation, men mangler alligevel lidt pusterum til hovedrollens karakterdannelse.  De små finurligheder i personernes udseende og ikke mindst den klassiske falde-på-halen-komik giver flere associationer til Pirates of the Caribbean frem for en mere mørk, barsk western-fortælling. Disney er desuden også produktionsselskabet bag denne film, og måske har de en finger med i spillet med hensyn til filmens overtag af komik og nogenlunde børnevenlige plot.

Filmen skal uden tvivl have kæmpestor ros for sin visuelle overlegenhed hele filmen igennem. Landskabet er bjergtagende, effekterne er fortrinlige og Verbinskis klassiske kendetegn gennem gråtonede pastelfarver fungerer helt sublimt i forhold til tematikken og filmens fortælling. Kvaliteten står knivskarpt og man underholdes af de visuelle effekter – specielt når kvaliteten i handlingen er lidt mangelfuld. Historien i filmen er nemlig meget interessant, men med en længde på hele 2 timer og 30 minutter er fortællingen blevet en smule fortyndet i processen.

Hvis man skar 30-40 minutter af filmen, gav Armie Hammer mulighed for at komme til sin ret som den maskerede hævner og ikke mindst gav komikken modspil med alvorlige fokuspunkter, ville filmen have været mere i øjefaldende. Filmens fortælling er uden tvivl underholdende samt fascinerende, og de visuelle aspekter er overdådige, men som en samlet helhed mangler hele produktionen en gennemgående gnist, som for alvor kan lade The Lone Ranger komme til sin ret på det store lærred. Johnny Depp redder filmen samtidig med, at han undergraver filmen, men de visuelle effekter bakker heldigvis op omkring filmens underholdningsniveau. Samlet set er hele oplevelsen af filmen generelt ambivalent, da filmen underholder, men ikke på de måder, som filmen måske lægger op til – Man føler sig underholdt, men sidder alligevel tilbage med en fornemmelse af, at historien kunne være underholdt endnu mere.

Ekstramateriale

På bonusområdet finder man et par dokumentaroptagelser, som går i dybden med arbejdet med filmen, og ikke mindst hovedrolleskuespillerens forvandling til et western-ikon. Derudover får man et indblik i, hvordan filmholdet har forholdt sig til den klassiske fortælling i forhold til en bibeholdelse eller fornyelse af elementer. Som noget af de sidste finder man en række slettede scener og bloopers, som lige sætter det sidste komiske punktum i filmen. Samlet set ikke den største portion bonusguf, men det giver alligevel et interessant indblik i dannelsen af filmen.

Pris og tilgængelighed

Release: 14-11-2013 på DVD og Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på The Lone Ranger

The Lone Ranger Trailer

[youtube id=”JjFsNSoDZK8″ width=”600″ height=”350″]