Det er altid spændende at følge med i unge instruktørers udvikling gennem karrieren, og det er særdeles underholdende, når de prøver kræfter med anderledes genrer. F.eks. instruktøren Adam Wingard, som normalt er beskæftiget med gyserfilm, har nu prøvet kræfter med en lidt mere visuel krimifortælling, og der er lovende aspekter at finde i dette første forsøg, The Guest.
Filmen følger den hjemvendte soldat David (Dan Stevens), som opsøger familien til en af hans afdøde soldaterkammerater. David har lovet sin kammerat at passe på hans familie uanset hvad, og i første omgang virker hans intentioner godhjertede og imødekommende. Pludselig opstår der dog en masse mystiske, bizarre dødsfald og scenarier rundt omkring i familiens omgangskreds, og David er måske i sidste ende ikke den person, han udgiver sig for at være.
Filmen springer på banen med et herligt simpelt plot, hvor en mystisk mandsperson trænger ind i midten af en familie. Den første halvdel af filmen fungerer bedst, da den dykker ned i hverdagens trivialiteter med en meget langsommelig plotudvikling, som understeger den mystiske hovedpersons status som en ulv i fåreklæder. Dan Stevens er helt eminent i rollen som den lettere karismatiske personlighed, der i første omgang virker som familiens svar på deres lydløse nødråb, men i sidste ende viser sig at være noget af en farlig karl. Han formår at portrættere flere forskellige karakterer kogt ned til én og samme karakter, og hans tilgang til tingene omkring resulterer i en selvsikker bad-ass-attitude på en meget ’nede-på-jorden’-måde. Det kan godt af og til virke som om, at skaberne har forsøgt at lave en ny action-helt på markedet, da filmen af og til bevæger sig i alt for action-prægede retninger i forhold til konceptet – på det punkt bliver det få gange lidt for plat.
På den tekniske side er filmen helt i gennem fænomenal! Billedsiden bearbejder en masse fantastiske kontraster, stærke farver og skyggespil, hvilket skaber herlige associationer til Nicholas Winding Refns ’Drive’. Lydmæssigt bruger filmen et stærkt mix af gamle, anderledes retro-lignende sange med et twist af elektroniske undertoner og det fungerer helt eminent som stemningsforstærker og underholdningsforøger. Man bliver nærmest draget af de meget subtile undertoner af mystisk men ørehængende musik, og på det punkt kan man bestemt ikke klage over filmens formidable tiltrækningskraft. Visuelt set er filmen en balancegang mellem hverdagens almindelige situationer og historiens absurditet, hvilket bliver understreget gennem en række velkoreograferede lysbalancer, farvenuancer og ikke mindst en hektisk klippeteknik.
Man må dog erkende, at selvom filmen er visuelt overlegen og lydmæssigt helt i gennem fantastisk, så kan det ikke fjerne fokusset fra filmens hyppige brug af klicheer og kedelige handlingsmønstre. Selvom man pakker handlingen ind i visuelt eksotiske omgivelser og skaber en masse fede referencer til gamle film, så kan man ikke lade være med at kede sig i store dele af filmen. Selve første halvdel rummer denne fantastiske mystik og solide stemningsopbygning, men udviklingen og selve klimakset er slet ikke afmålt til filmens forventninger eller struktur. Det bliver på en måde lidt for overgearet og urealistisk, hvilket er en skam. Dan Stevens spiller fornemt som den lidt uortodokse antihelt, men selvom mange måske vil kalde dette for hans bedste rolle nogensinde, så kan det ikke gøre filmen til et mesterværk.
Samlet set er The Guest en finpoleret B-film, som hæver sig langt over mange produktioner i denne kategori. Men på trods af det prangende ydre har den ikke kraft nok til at hæve sig op blandt de større produktioner i denne genre – den er underholdende, visuelt smuk men lidt af en simpel fortælling.
Pris og tilgængelighed
Release: 23-03-15 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
